Er der nogenher inde, som så afsnittet i dr programmet kontant, om et smykke firma, som eftersigende skulle kalde sig for Aura Smykker? http://www.dr.dk/DR1/kontant/2012/09/18170235
Jeg har læst artiklen, men kan desværre ikke se dokumentaren. Jeg er kommet i den trælse situation, at min mand hoppede i fælden med begge ben. Jeg modtog smykkerne, som viste sig at være falske. Jeg tænkte ikke mere over det, da manden fortalte, at han kun havde brugt 12,- på dem (porto), så de blev bare lagt til side.. Det viser sig nu efterfølgende, at de har hævet 200,- hver måned siden da, og vi har nu betalt 400,- til dette firma. Jeg har sendt dem en mail, hvori jeg beder om, at blive meldt ud af det, men for at melde mig ud, kræver de et medlemsnummer, som jeg jo aldrig har fået.
Jeg er godt klar over, at jeg nok ikke ser de 400,- igen, da manden virkelig har dummet sig på det punkt, men i og med, at de ikke vil afmelde mig som deres såkaldte medlem, så vil de jo blive ved med at hæve disse penge.
Hvad gør man i en sådan situation? Kan jeg melde dem et eller andet sted, eller skal jeg virkelig ringe til banken og lukke mit dankort, for at sikre mig, at de ikke hæver flere penge?
Anmeld