"Jalousi hos pige , knapt 3,5 år, lillebror 8 måneder"
Hej Lisbeth.
Jeg er mor til en på 8 mdr og en på 3 år og 4 mdr.
Den ældste-en pige- kan ikke vænne sig til at være blevet to og skulle dele. Hun er jalous. Det kommer til udtryk ved at hun er for hård ved lillebror når hun omgåes ham. Ikke sådan at hun decideret slår ham, bang, det var det, men mere sådan en irriteret, frustreret omgang med ham hvor hun lige klemmer ekstra hårdt eller lige skubber lidt hårdere end det tilladte. Når hun " leger " med ham er vi nød til at overvåge det, for det foregår i et ret vildt tempo, som vi prøver at bremse eller stoppe før det går helt galt. Men vi kan slet ikke trænge ind til hende når hun "leger" med ham, hun hører os simpelthen ikke! Og det ender i et brag gang på gang. Hun er også blevet mere trodsig og arrig. Siger dumme far, dumme mor osv osv, men det hører jo også alderen til. Jeg synes vi er meget konsekvente og også anerkenddene i vores opdragelse og ikke mindst meget opmærksomme på alt hvad vi gør og ikke gør i relation til opdragelse.
Vi er nået dertil at det er jalousi og fordi hun har det svært. Jalousioen er kommet hen ad vejen, der var ikke moget det første lange stykke tid. Måske er det kommet inden for de sidste 2–3 månededr....
Det der frustrerer mig meget er, at jeg på dårlige dage bare ikke kan rumme hende og virkelig ikke kan accepterer hendes adfærd. Jeg bliv så vred på hende og har det så rigtig skidt over at jeg har været vred på hende.
Vi gør alt hvad vi har læst og fået anbefalet. Forsikrer hende om hun er elsket, giver hende enetid, sætter ord på hvad hun føler, inddrage hende osv osv. Vi kan ikke gøre mere føler vi og har fra start været meget obs på at give hende opmærksomhed. Ligeledes har familien.
Hvad er udsigterne? Hvor længe står jalousi tyspisk på? Har du gode råd ud over det sædvanlige, som jo ikke har rykket synderligt på noget hjemme.
Jeg kan nævne, jeg har snakket med børnehaven som siger hun fungerer helt optimalt i børnehaven. Hun er super skarp, har et fantastisk sprog og er meget moden af hendes alder ( på mange områder) hun har aldrig været god til at lege selv og hun er eneste barnebarn på begge sider, så hár været vant til eneopmærksomhed.
Jeg har efterhånden henvendt mig et par steder og støvsuget internettet og bøger for viden om emnet.
Håber rigtig meget du kan hjælpe
Lisbeths svar
Hej!
Som forældre er det så frustrende at den store ikke gør hvad der bliver sagt og er hårdhændet ved den lille. .
I har gjort og gør jer meget umage for at tilgode også hendes behov, og allligvel er det let at blive vred på hende.Når det nu ender galt, med hendes leg med lillebror. det er en naturlig følelse, alligevel ikke hensigtsmæssig.overfor hende.
At blive stor søskende er et tab af kærlighed i barnets verden.Børn ser og hører forskellen i måden der bliver talt på, og når de oplever, der går så meget tid med den lille, giver det sig udtryk i niven, skubben eller andet. Oversat. gå væk jeg var her først.De fleste børn reagerer på den måde.
Ord kan være gode, alligvele r det handlingen der tæller hos så lille et barn, som hun trods alt er.selvom hun er skarp.
Du ved hvad hun kan lave med lilleb ror uden der sker noget med ham. Derfor er det vigtigt du siger hvad hun må, evt vise det først.
Fortæl hend eom dengang hun var i hans alder, hvad hun kunne, om hun var lidt bedre end ham.giv nogel eksempler som er sjove.
anerkedn også at han kan være en irriterende lillebror som hyler og ikke kan ret meget.
Går det skævt så kan du sige til hende. Når du niver ham er det så fordi du synes deter dumt han er her?. så svarer hun måske ja han er dum, eller du er dum. Svar fra mor. Deter klart du bliver sur når du synes han får for meget tid., græder eller hvad du kan finde på..
Hunb vil måske sige, i kan ikke lide mig mere, eller du er så gal.
Svar fra mor.Så du erbare så ked af det og synes det er svært. her begynder hun måske at græde og vil holdes om.
Nu har du fyldt hende op med empati, og nu kan jeres snak begynde..
Om at hun e relsket, hun var den første og er den største og det vil hun altid være, hun er helt speciel.
Lilleb ror han e rnummer to i rækken han er også elsket for der er masser af kærlighed i jeres familie.
Når i snakke rmed hende er det vigtigt at give små korte sætninger, som hun kan forstå ikke de lange forklaringer.
hent hende alene, hvis det kan lade sig gøre, gå en mor datter tur, shoppe eller hvad der nu er skægt. få den lille afsat og gå i tre ud og spis,mens i begejstret fortæller hvor dejligt deter at I kan gå ud sammen.
Selvfølgelig skal hun lære at han skal behandles nænsomt, på den blide måde, ikke med skældud, for så niver hun endnu mer.
Kan du ikke rumme hende må du gå lidt for dig selv, og tæl til 10, mens du trækker vejret dybt, ro på ro på,hun er ne lille pige, og hun ved ikke bedre endnu.
Hun vil rigtig gerne samarbejde og jo ældre han blive rjo bedre går det.. Håber du kan blive inspireret, skriv gerne igen hvis du vil have uddybning.
Håber i får en dejlig week end.
varme hilsne r
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
