raca skriver:
altså jeg har det fint med ikke og kunne høre forskel..og har aldrig været intrasset i og høre forskel..
for jeg kan ikke lide at man som voksen går ind og difenere hvornår og hvorlænge man skal vente inden man gider reagere...
hvis jeg er ked eller vred har jeg lige meget brug for at blive hørt og set.. dette mener jeg også et barn har..
men vrede og protest, når det kommer ud som gråd ved børn... er jo legat og udlade og gøre noget ved.. når man påstår man kan høre at barnet er vræd.. pussigt nok er det altid i sove sition man kan tolke han prøver bare grænser af.. det ligger meget langt fra mit børne syn... og ingen vræde børn græder 5-15 min.. ja de skriger. og råber. men græder ikke..
Det handler ikke om at "gide", men at sætte nogle rammer for sine børn. Et barn skal ikke altid "høres", så kan det køre helt af sporet. Nogle gange skal situationen lukkes, så barnet kan få sin tiltrængte søvn. Det sker ikke, hvis jeg farer ind konstant. Et barn må godt brokke sig og være vred uden mor står og nikker forstående ved siden af.
Og et barn kan sagens have brokkegråd i mere end 5 minutter.
Vi gør det der er bedst for vores børn hver især. Jeg har nogle yderst velfungerende børn - lige så vel som du sikket har. Så mon ikke vi bare gør det, der passer til vores børn og familie.
Det er i hvert fald svært at stille sig til dommer over, hvad vi andre mødre kan og ikke kan høre på vores børns gråd.
I øvrigt må mine børn gerne være vrede og kede af det. Så det handler ikke om, at det er legat. De må bare være vrede over at skulle i seng alene ;-)
Anmeld
