Ja det er måske et dumt spørgsmål, men hvordan i alle verden kan det være, at lige så besværlig og umulig et barn (min søn) er at lægge til at sove om dagen, lige så nem og dejlig er han om natten?!
Min søn har været et maridt til at få at sove om dagen, helt fra første dag. Og jeg har prøvet ALT. Han har sovet højst (hvis jeg er heldig) 1-2 timer tilsammen om dagen, mens nætterne for det meste har forløbet helt fint. Vi fik hurtigt indført et putteritual om aftenen, da han i begyndelsen også var svær at putte for natten (men sov fint da han endelig var dejset om). Nu om dage falder han straks i søvn, og vågner ikke igen før han er sulten, hvis vi bare venter med at putte ham til klokken er 21-21:30, uanset hvor træt han så er før det tidspunkt.
For ca 1 mdr siden fandt jeg også ud af at samsovning ikke funker hos os, da min søn af en eller anden grund sover meeega uroligt hos mig, og det blev bare værre og være som dagene gik. Jeg plejede at lægge ham at sove i liften, og når han så vågnede til amning, så tog jeg ham i min seng at amme og faldt så i søvn, kun for at vågne op til min søns rumsteren. Jeg fandt så ud af, at hvis jeg bare sætter mig op at amme (så jeg ikke falder i søvn) og så putter ham igen i liften ved siden af mig, så er det som at knipse med fingeren, så sover han igen?!
Igen HVORDAN kan der være så stor forskel på dag og nat, og gør jeg noget galt om dagen???
Ja ja, han sover ikke 8 timer i et væk, men han sover i hvert fald 4 eller flere timers stræk før han er sulten, så for det meste går nætterne smertefrit. Og han græder ALDRIG om natten, når han er sulten så spræller han bare overdrevet meget, så det er det jeg vågner af.
Anmeld