Ved ikke hvad der sker.. Eller skal ske...

Hej.

Jeg har været sammen med min kæreste igennem 2½ år. Vi har i starten altid kunnet snakke om tingene uden at komme op at diskutere - det kan vi ikke mere.

På fb har han utroligt mange venner/veninder. Som udgangspunkt har jeg ikke et problem med det, men der er en del veninder som er gamle flammer og engangsknald. Når jeg spørger hvorfor han stadig er ven med dem, ved han det ikke. Og han skriver kun med dem, når jeg ikke er hjemme eller når jeg er gået i seng.

Min eksmand og jeg gik fra hinanden pga. manglende kærlighed og fordi han kom tilbage til sin gamle arbejdsplads med gamle fristelser. Og det samme sker nu med min nuværende kæreste. Han er startet med at arbejde på sin gamle arbejdsplads, og har taget kontakt til nogle af de piger han normalt aldrig snakker med. Så jeg er gået i baglås, da jeg er nervøs for om der sker noget. I og med at det er sket før.

Jeg har en baggrund med utroskab og vold i tidligere forhold. Ting som stadig kan påvirke mig i nuværende forhold.

Når vi skal i byen sammen (hvilket ikke sker særlig tit), har jeg ingen lyst til at tage med. For lidt over 1 år siden, så jeg billeder fra en fest han selv var med til - sådan havde jeg aldrig set ham før. Jeg konfronterede ham med det. Han sagde at han hyggede sig mere uden mig end med mig (men at det er hans skyld og ikke min skyld). Men det har bare gjort at min lyst er lig NUL.

På den ene side har jeg ikke haft det bedre end jeg har det nu. Men samtidig er jeg også i tvivl omkring om det er det her jeg vil. Han prioriterer hans arbejde og hans fritid før os.

Jeg ved egentlig ikke om der er nogle "svar" på det her, men havde nok bare brug for at komme af med det hele.

Jeg er tilflytter til en by, og havde lovet mig selv at jeg skulle opbygge min egen omgangskreds og ikke kun hans. Men desværre har jeg ikke kunnet opbygge noget til nogen (hvilket også gør at jeg tit brænder inde med tingene, da jeg ikke har nogen at snakke med). Og dem som sagde at de ville være der for mig når jeg flyttede hertil, har desværre ikke holdt deres løfte.

sender dig et stort

soejde84 skriver:

Hej.

Jeg har været sammen med min kæreste igennem 2½ år. Vi har i starten altid kunnet snakke om tingene uden at komme op at diskutere - det kan vi ikke mere.

På fb har han utroligt mange venner/veninder. Som udgangspunkt har jeg ikke et problem med det, men der er en del veninder som er gamle flammer og engangsknald. Når jeg spørger hvorfor han stadig er ven med dem, ved han det ikke. Og han skriver kun med dem, når jeg ikke er hjemme eller når jeg er gået i seng.

Min eksmand og jeg gik fra hinanden pga. manglende kærlighed og fordi han kom tilbage til sin gamle arbejdsplads med gamle fristelser. Og det samme sker nu med min nuværende kæreste. Han er startet med at arbejde på sin gamle arbejdsplads, og har taget kontakt til nogle af de piger han normalt aldrig snakker med. Så jeg er gået i baglås, da jeg er nervøs for om der sker noget. I og med at det er sket før.

Jeg har en baggrund med utroskab og vold i tidligere forhold. Ting som stadig kan påvirke mig i nuværende forhold.

Når vi skal i byen sammen (hvilket ikke sker særlig tit), har jeg ingen lyst til at tage med. For lidt over 1 år siden, så jeg billeder fra en fest han selv var med til - sådan havde jeg aldrig set ham før. Jeg konfronterede ham med det. Han sagde at han hyggede sig mere uden mig end med mig (men at det er hans skyld og ikke min skyld). Men det har bare gjort at min lyst er lig NUL.

På den ene side har jeg ikke haft det bedre end jeg har det nu. Men samtidig er jeg også i tvivl omkring om det er det her jeg vil. Han prioriterer hans arbejde og hans fritid før os.

Jeg ved egentlig ikke om der er nogle "svar" på det her, men havde nok bare brug for at komme af med det hele.

Jeg er tilflytter til en by, og havde lovet mig selv at jeg skulle opbygge min egen omgangskreds og ikke kun hans. Men desværre har jeg ikke kunnet opbygge noget til nogen (hvilket også gør at jeg tit brænder inde med tingene, da jeg ikke har nogen at snakke med). Og dem som sagde at de ville være der for mig når jeg flyttede hertil, har desværre ikke holdt deres løfte.

 Det er ikke en nem situation du står i ... fortiden kan være en forbandelse når man så indgår et nyt forhold. Jeg synes du skal bede ham slette de gamle flammer og piger han har været sammen med på Fb, da du bliver ked af han skriver med dem, og har svært ved at have tillid til ham. Det virker jo somom han skjuler noget siden han kun skriver til dem og med dem når du ikke er hjemme. 

Jeg kender godt det med at slå sig lidt mere løs til fester uden kæresten end med kæresten(det gør mange andre nok også), det er jo fordi man har et "frirum" fra dagligdagen og måske nyder at være iblandt venner. Ikke dermed sagt (utroskab) er okay. Men at være glad og hygge sig skader jo ingen. 

Hvor er du fra i landet? Du kan jo gå under søger venner i kategorien familieliv, og søge nogle af de dejlige damer her på baby.dk. 

men bed ham om at fjerne de gamle flammer når det er en grænse du har... det er unødvendigt for dig at gå og tænke på om han nu forlader dig, eller laver noget han ikke må. Du er nød til at snakke med ham om hvordan du har det.. og det burde ikke være et problem for ham at slette dem, hvis han elsker dig og det er dig han vil have. 

Jeg er også venner med flere gamle kærester, flirts og dates på FB. Det samme er min mand. Og det betyder ingenting for mig - jeg har ingen følelser for dem, men nogle af dem synes jeg det er meget sjovt at følge lidt, se hvornår de får nye kærester, børn osv.

Jeg snakker/skriver dog sjældent med nogen af dem. Og sker det en sjælden gang, så er det om helt uskyldige ting.

Har du spurgt ham hvorfor han har behov for det, hvad de snakker om og hvorfor det er når du sover?
Hvordan ved du at han skriver med dem - er det noget han selv har fortalt dig? For så er det vel ikke noget han forsøger at skjule?

Jeg aner ærligt talt ikke, hvem min mand skriver med på Facebook, sms eller andre steder, og jeg fortæller heller ikke ham alt, hvad jeg foretager mig. Men hvis jeg spørger, regner jeg med, at han ikke skjuler noget, ligesom jeg heller ikke gør.

Hvis din mand ikke har givet dig grund til ikke at stole på ham, så synes jeg du skal prøve at vise ham tillid. Det er ikke hans fejl, at din eks var en klovn.

Jeg kender godt tankerne, jeg kan også blive bange og usikker - og ligge søvnløs, når han er ude uden mig. Men det er bare ikke fair at det skal gå ud over manden, hvis der ikke er en grund til det.

Min mand og jeg har været sammen i 8 år nu og det er først de sidste 3 års tid vi virkelig har lært at være i byen sammen og hygge os sammen (slå os løs sammen) Før i tiden endte det altid med at vi blev uvenner fordi han blev for fuld eller jeg gjorde...
Nu har vi bare lært hvordan vi skal slå os løs sammen og jeg må indrømme jeg har ikke haft sjovere byture været til sjovere fester

Herhjemme har vi aftalt at vi ingen kontakt har til vores x'er (min mand er ret jaloux og kan ikke altid håndtere at der har været fyre før ham) men sådan er han og derfor valgte jeg at sige at så er det bare sådan vi lever. Synes helt klart du skal tale med din mand om at din grænse bliver overskredet og det MÅ han bare forstå og acceptere hvis han vil have dig i sit liv.

Spørg eventuelt ind til hvad der gør at han ikke føler at I kan være fælles til de fester osv. det kan være det er ham der er hele problemet som han jo også har sagt til dig... ...MEN så tag sammen af sted og vis ham at I sagtens kan være til samme fest og slå jer løs (hver for sig men sammen) ved ikke om du kan følge mig???

Det med gamle forhold og utroskab - det hænger desværre i én. Der er ikke andet for end at snakke med sin nuværende om det hele tiden og selvfølgelig forklare ham hvorfor du har svært ved at stole på ham. Det er jo ikke din mands skyld, men det går desværre udover ham, og sådan er det. Man kan ikke bare give helt slip og bare stole på folk når man har været udsat for noget af det som jeg synes er det grimmeste man kan udsætte et andet menneske for.

Men snak med ham om det og fortæl ham helt fra hjertet hvordan du har det og spørg indtil ham - mænd har svært ved at åbne sig nogengange og man skal hive svar ud af dem. Så man bliver nød til at spørge "hvordan har du det med det" og "føler du også sådan" de er nogle sjove væsner de mænd.
Har I prøvet at tage væk kun jer 2 i nogle dage, det kan altså også hjælpe lidt med at få åbnet sig.

Sikke en smøre jeg fik skrevet til dig, håber du kan bruge det til noget og I får snakket sammen og løst jeres problemer.