Han ringede desværre til mig igår inden jeg hentede ham og han kunne med det samme høre jeg havde grædt og der var noget ragende galt. Han spurgte hvad det var og til det svarede jeg "det burde du virkelig selv VIDE". Han blev gal over min tone og lagde røret på.
Jeg hentede ham fra arbejde og allerede der havde han kampuniformen på, og snakkede til mig i en hård tone "Hvad fanden er der Galt med DIG". Jeg sagde til ham der var noget jeg ville vise ham, så havde han nok lidt nemmere ved at forstå det. Men der er langt hjem og han blev ved med at ville høre hvad der var galt og derfra kunne jeg ikke holde min kæft.
Jeg holdte ind på en grus vej og sagde følgende "JA, HVAD ER DER GALT MED MIG? MIN KÆRESTE IGENNEM 5 ÅR HAR ALLERMEST LYST TIL AT KIGGE PÅ FISSER SOM TILHØRER ......................" "OG IKKE NOK MED DET HAR DU BILLEDER AF MIN VENINDE I BH OG UTALLIGE POTRÆT FOTOS AF HENDE" ... Så slog jeg ham og ruskede i ham i afmagt.......
Han blev meget frustreret og var ved at ødelægge alt interiøret i bilen, og anede ærligtalt ikke hvad han skulle sige. Andet end Jeg er frygtelig ked af det, vi kører hjem og så pakker jeg mine ting. Du har ikke fortjent det her og hvordan kunne jeg være så dum. Jeg sagde så til ham at det ikke løste problemet ved a han bare skred, men hvis jeg betød så lidt for ham, var han velkommen til at tage flugten så var jeg i det mindste fri for det.
Vi kom hjem og jeg sagde til ham "hvis vi overhovedet skal have håb om at det her lykkes, skal du slette Alt det snavs på din computer, vise mig dine eksterne hardsiske en for en og slette indholdet".
Han var så ved at skrue harddisken ud af sin computer da jeg sagde til ham jeg havde lagt filerne frem så det bare var at trykke slet på dem, imens jeg så på. Han skulle vide og se med egne øjne det ikke er okay det han har gjort. Han bad mig flytte hånden fra hardisken, fordi han bare ville skrue den ud og smide den væk og det bad han mig om 5 gange jeg holdte stadigvæk på computeren, da jeg ville ha han skulle KIGGE PÅ DE BILLEDER FOR AT ERKENDE DET ER NOGET SVINERI.
Det ender så med han tager den bærbare ud af hænderne på mig og fyrer den igennem Stuen så den går fuldstændig i smadderstykker tror han.. Men jeg samler den op og den virker underligt nok stadigvæk.. Han sætter sig stille og roligt ved siden af mig og begynder at græde og fortæller mig hvor dum han har været.. og sletter filerne 1 efter 1.
Han bruger flere gange denne her sætning "hvor er jeg dum, jeg har smadret vores lille familie" Jeg som glædede mig til at blive forældre, med den kvinde jeg elsker højest i denne verden". "Jeg er meget ked af det, men jeg kan godt forstå hvis du forlader mig og ingen tillid har til mig mere". "Jeg skal nok flytte hvis det er det du ønsker".
Han sagde selv der ingen undskyldning var på de billeder jeg fandt eftersom han havde overført dem til sin computer efter vi havde fået nye computere. Men han blev ved med at sige de ikke betød noget for ham, og at han ikke kunne forklare hvad han ville med dem. I øvrigt kunne han ikke huske hvor han havde billederne af min veninde fra, han mener han har lavet noget computer for hende engang, og brugt den hardisk til at gemme gamle filer for hende så de ikke skulle blive væk, under geninstallation af windows, mener han, men det er jo nogle år siden, de billeder af hende lå heller ikke sammen med de andre hyggebilleder af x'erne, de lå i en anden mappe.
Jeg kan for første gang mærke på ham i vores lange forhold at han fortryder inderligt, og at han er meget meget skuffet over sig selv.. har aldrig set ham så blank i øjenene før.
Angående hende han udvekslede nummer med er der ikke sket noget (det ved jeg også godt, eftersom hun bor langt væk, og han ikke har haft mange alenetimer uden mig, det sidste lange stykke tid). Han sagde det bare var en gammel veninde, der i øvrigt godt ville møde hans kæreste og barn
(Det ved han godt ikke kommer til at ske, der er ingen grund til de skal se hinanden igen).
Vi sov seperat han lagde sig selv på sofaen og sagde jeg skulle ligge mig ind i sengen, for jeg skulle ligge godt.
Det er % søvn jeg har fået i nat virkelig.. har grædt og grædt og grædt tror snart jeg er i væskemangel.
Jeg tror jeg har taget min beslutning og håber jeg kan leve med den.
Jeg elsker ham, og vil ikke lade nogle fotografier ødelægge hele min drøm om en kærnefamilie, jeg tror det kan tilgives henafvejen. Efter at have set hvordan han har taklet situationen, og nu jeg kan se hvordan han har det og virkelig erkender han har gjort noget ekstremt dumt, i stedet for at blive vred på mig, har han undskyldt mange gange.
Jeg har lyst til han skal være far til vores barn og at vi skal få det godt.
Jeg har sat nogle grænser der skal overholdes denne gang: Alle kvinder han har haft sex med eller forhold med på facebook skal slettes, telefonnumre til kvinder jeg intet kender til, skal slettes, og mobil telefoner og computere er ikke en privatsag mere der må kigges i alt over det hele hele tiden uden nogle bliver sure og ikke føler de har et privatliv.
Ellers vil jeg aldrig kunne få tillid til ham igen.
Han ved endnu ikke at jeg ikke har tænkt mig at forlade ham nu men at jeg vil give det en chance.
Jeg tror jeg lader ham svede nogle dage endnu.. også for at vende det hele et par gange til i mit hoved.
Tak for alt jeres støtte piger, jeg ønsker virkelig ikke at blive dømt på den her beslutning. Men jeg elsker ham, og han elsker mig, det har jeg bestemt kunne mærke under hele graviditeten..
Men træder han ved siden af igen er det ud af vagten med sikkerhed, nu ved han og skal tænke over hvor meget han sætter på spil.
