Højgravid og manden mindre og mindre kærlig!

Min kæreste og jeg har været sammen nu i knap 4 år og har prøvet et par år at blive gravide. 

Da det med hjælp fra dygtige læger endelig lykkedes, svævede vi begge i en ekstase af lykke, og da vi så lille baby på scanneren første gang kunne manden ikke holde tårerne tilbage. Han har været bange for aldrig at blive biologisk far, da han er årsagen til vores fertilitetsproblemer. 

Han har vist interesse i løbet af min graviditet og har gerne ville snakke om mig og baby, og jævnligt har han rørt ved maven og kysset den. En meget lykkelig tid for mig 

På det sidste har alting ligesom ændret sig. Han er blevet meget mere fjern, rører aldrig ved maven og er ikke særlig kærlig. Han virker irriteret og snapper tit som om jeg er en hindring på hans vej. Han påtager sig flere projekter og vælger altid at tage ud af huset om aftenen frem for at blive hjemme og hygge med mig og give sig tid til at snakke. 

Ud over at maven er vokset (jeg er i 8. måned nu), har han haft meget travlt på arbejdet og flere påtagede (frivillige) projekter. Han har indrømmet, at han er meget skræmt over det at skulle blive far, og at han er bange for, at han ikke får noget frihed til sig selv overhovedet. 

Når hormonerne raser er det svært for mig ikke at male fanden på væggen og frygte at blive enlig mor 

Hvordan reagerede jeres mænd da fødslen nærmede sig? Og kan hans reaktion være hans måde at forberede sig på far rollen?

Jeg kan ikke tilbyde nogle trøstende ord da min mand sejlede under hele graviditeten og først kom hjem 2 uger før jeg fødte, men ville ikke gå herfra uden en kærlig tanke og en kram

Jeg tror (desværre) det er meget normalt. Det er jo noget sværre for farmand at forholde sig til det lille liv fordi han ikke kan mærke, følge og være tæt på på samme måde som mor kan!

Til at starte med får du lige sådanne et her

Jeg tror det er meget normalt at de kære mænd er bange for at deres frihed bliver taget når de skal være fædre
Min kæreste var også bange for at han aldrig ville få tid til sig selv eller sine hobbyer, hvilket også gjorde at han trak sig lidt væk fra mig da vi nærmede os terminen.
Men som du selv skriver tror jeg også bare det er deres måde at blive klar til den nye familie forøgelse tror bestemt ikke du behøver at male fanen på vægen
De hankøn er bare ikke altid til at blive kloge på
Min kæreste her skam endnu, og der går ikke en dag hvor han ikke fortæller, hvor dejlig han synes vores søn er

Tusind tak, jeg håber det er normalt og at det går over når han holder baby i sine arme. Tvivlen er bare ikke til at holde ud. Jeg er ked af, at den sidste tid ikke er så lykkelig som den første!

Gad vide om der er noget der hedder en mandlig pre fødsels depression  Og hvordan tackler man den? 

Først lige et trøsteknus til jer begge to, for det fortjener I begge

Og så vil jeg sige til dig, at du skal holde op med at stille krav til ham, som han ganske enkelt ikke kan leve op til, alene fordi han i forvejen er ved at dø af skræk.
Han savner sin kone og har set hende foraNDRE SIG TIL EN FULDVOKSEN KVINDE, HVOR DER SKER EN MILLON NYE TING.
hAN OPLEVER AT ALT HANDLER OM DIG OG BABY, OG HAN BLIVER GLEMT MIDT I DET HELE (undskyld caps)

Det du må gøre er at lade ham genfinde sin kvinde, giv ham mere opmærksomhed, vær god ved ham, forkæl ham, lad ham dog komme lidt mere i focus.
Lav hans livretter, lad ham føle at du venter ham med længsel..ikke fordi han skal være far, ikke fordi han skal opfylde en masse hormonella-gravid krav, men simpelthen fordi han er savnet som mand...DIN mand.
Åben dine arme og lad ham føle at der stadig er masser af plads til ham i dit liv.

Håber du kan følge mig?

Masser af mænd oplever krise, når de skal være fædre. De ser og oplever forandringerne, men er ganske enkelt ikke i stand til at sætte sig ind i hvordan det er, og derfor bliver de skræmte, usikre og ønsker tingene tilbage som de var FØR graviditet. Det går også op for dem at de lige pludseligt skal til at være voksne på en anden måde, at de skal til at tage ansvaret for et andet væsen, som vil følge dem hele livet, og alene det kan være en stor mundfuld at sluge.

Så kære ven.
Her de sidste uger må du ganske enkelt sætte dig selv og graviditet en hel del til side og lade din mand føle, at han stadig har en kvinde, der elsker ham.
Sæt focus på jer to, tal med ham, gå ud og spis, i biffen eller hvad I nu før i tiden hyggede jer med, i det omfang du kan, og få så en god lang snak med ham om, at du elsker ham, og at han ikke må tro, at han bliver mindre elsket bare fordi, der kommer en mere I jeres lille familie. Du må fortælle ham, hvor vigtigt det er at I er to om babyen og alt andet i livet..og kravl så op på skødet af ham, maven og dig, og fortæl ham at han er det bedste i verden.

Kærligst
Sussie

VØS skriver:

Til at starte med får du lige sådanne et her

Jeg tror det er meget normalt at de kære mænd er bange for at deres frihed bliver taget når de skal være fædre
Min kæreste var også bange for at han aldrig ville få tid til sig selv eller sine hobbyer, hvilket også gjorde at han trak sig lidt væk fra mig da vi nærmede os terminen.
Men som du selv skriver tror jeg også bare det er deres måde at blive klar til den nye familie forøgelse tror bestemt ikke du behøver at male fanen på vægen
De hankøn er bare ikke altid til at blive kloge på
Min kæreste her skam endnu, og der går ikke en dag hvor han ikke fortæller, hvor dejlig han synes vores søn er

Århh sådan håber jeg også det bliver herhjemme!! 

Måske der alligevel er lys for enden af tunnellen!

Håber vi bliver sammen, lige så meget for bebs skyld!

Tak for svar 

Anonym skriver:

Tusind tak, jeg håber det er normalt og at det går over når han holder baby i sine arme. Tvivlen er bare ikke til at holde ud. Jeg er ked af, at den sidste tid ikke er så lykkelig som den første!

Gad vide om der er noget der hedder en mandlig pre fødsels depression  Og hvordan tackler man den? 

Jeg kan huske at min Sundhedsplejeske var meget ops på det med at fædre også kunne få en fødselsdep.
Men ved ikke om der kan være tale om sådanne en før fødslen?
Tror at rigtig mange mænd tænker på begrænsningerne ved at få et barn frem for glæderne, hvor vi piger måske er stik modsatte, vi tænker mere på glæden ved at barn fremfor, hvor hårdt det også kan være.
Det er sjovt så forskellige de to køn er indrettet
Men hvis du har fået tildelt en Sundhedsplejeske, så prøv at høre hende ad, hun er der for det samme

SussieThyssen skriver:

Først lige et trøsteknus til jer begge to, for det fortjener I begge

Og så vil jeg sige til dig, at du skal holde op med at stille krav til ham, som han ganske enkelt ikke kan leve op til, alene fordi han i forvejen er ved at dø af skræk.
Han savner sin kone og har set hende foraNDRE SIG TIL EN FULDVOKSEN KVINDE, HVOR DER SKER EN MILLON NYE TING.
hAN OPLEVER AT ALT HANDLER OM DIG OG BABY, OG HAN BLIVER GLEMT MIDT I DET HELE (undskyld caps)

Det du må gøre er at lade ham genfinde sin kvinde, giv ham mere opmærksomhed, vær god ved ham, forkæl ham, lad ham dog komme lidt mere i focus.
Lav hans livretter, lad ham føle at du venter ham med længsel..ikke fordi han skal være far, ikke fordi han skal opfylde en masse hormonella-gravid krav, men simpelthen fordi han er savnet som mand...DIN mand.
Åben dine arme og lad ham føle at der stadig er masser af plads til ham i dit liv.

Håber du kan følge mig?

Masser af mænd oplever krise, når de skal være fædre. De ser og oplever forandringerne, men er ganske enkelt ikke i stand til at sætte sig ind i hvordan det er, og derfor bliver de skræmte, usikre og ønsker tingene tilbage som de var FØR graviditet. Det går også op for dem at de lige pludseligt skal til at være voksne på en anden måde, at de skal til at tage ansvaret for et andet væsen, som vil følge dem hele livet, og alene det kan være en stor mundfuld at sluge.

Så kære ven.
Her de sidste uger må du ganske enkelt sætte dig selv og graviditet en hel del til side og lade din mand føle, at han stadig har en kvinde, der elsker ham.
Sæt focus på jer to, tal med ham, gå ud og spis, i biffen eller hvad I nu før i tiden hyggede jer med, i det omfang du kan, og få så en god lang snak med ham om, at du elsker ham, og at han ikke må tro, at han bliver mindre elsket bare fordi, der kommer en mere I jeres lille familie. Du må fortælle ham, hvor vigtigt det er at I er to om babyen og alt andet i livet..og kravl så op på skødet af ham, maven og dig, og fortæl ham at han er det bedste i verden.

Kærligst
Sussie

Tak for svar

Og det er helt ok med caps'ene - jeg har tænkt meget over hvordan det er bedst at gribe situationen an. Mest fordi jeg glæder mig helt vildt og er ikke det fjerneste skræmt selv, så har svært ved at sætte mig ind i det han oplever. For mig er en drøm blevet virkelighed!

Hans frygt er øget des flere babyting der er blevet købt, og nu da baby værelset er færdigt er det kulmineret.

Jeg vil prøve at følge dit råd og håber det hjælper 

Tak

VØS skriver:

Jeg kan huske at min Sundhedsplejeske var meget ops på det med at fædre også kunne få en fødselsdep.
Men ved ikke om der kan være tale om sådanne en før fødslen?
Tror at rigtig mange mænd tænker på begrænsningerne ved at få et barn frem for glæderne, hvor vi piger måske er stik modsatte, vi tænker mere på glæden ved at barn fremfor, hvor hårdt det også kan være.
Det er sjovt så forskellige de to køn er indrettet
Men hvis du har fået tildelt en Sundhedsplejeske, så prøv at høre hende ad, hun er der for det samme

Jeg skal snart til jordemoder igen, så vil prøve at høre hende. 

Ja vores forskelligheder kommer virkelig til udtryk når der er en baby på banen!

Tak

Anonym skriver:

Tak for svar

Og det er helt ok med caps'ene - jeg har tænkt meget over hvordan det er bedst at gribe situationen an. Mest fordi jeg glæder mig helt vildt og er ikke det fjerneste skræmt selv, så har svært ved at sætte mig ind i det han oplever. For mig er en drøm blevet virkelighed!

Hans frygt er øget des flere babyting der er blevet købt, og nu da baby værelset er færdigt er det kulmineret.

Jeg vil prøve at følge dit råd og håber det hjælper 

Tak

Tjaaa..det hjalp da her..og hos mange andre, jeg har givet det råd...så mon ikke det også kunne hjælpe dig/jer
Held og lykke