Føler mig mindre værd

Jeg har valgt at være anonym da dette fylder meget hos mig, hvis nogen kan gætte hvem jeg er så vær sød ikke at afsløre det...

Det hele starter da jeg blivet gravid med min datter, min mor blivet selvfølgelig lykkelig, men min fars glæde er næsten ikke eksisterende, mine forældre er skilt.

Min datters far finder jeg ud astat han fører et dobbeltliv, jeg er på det tidspunkt 14 uger henne og ville så søge om sen abort da jeg ikke ville byde mit barn det hendes far havde gang i, men fortrød.

Jeg er så nødt til at flytte fra den lejlighed jeg boede i da den var for dyr...

Jeg havde en meget svær graviditet, hvor jeg gik med veer fra uge 23. Jeg føder så min datter lidt for tidligt i en turbo fødsel, jeg kan faktisk ikke holde hende det første døgn, jeg føler ingen moderligt følelse, vi bliver indlagt på NEO da hun taber sig, her føler jeg at der er noget galt med hende og tror så t det er derfor jeg ikke føler noget for hende, bliver fejet væk konstant, men da min datter så er 7 Mdr finder de ud af at hun er kronisk syg, vi har der været indlagt mindst 5fange og hele min hverdag går med at prøve at få hende til at spise, kontrol vejninger, fysioterapeut, holde hendes smerter på afstand og bare være der for hende, jeg ender så med en fødselsdepression.

Nu er min datter 2 år og hun har været indlagt 12 gange hun bliver stadig fulgt tæt, jeg er blevet nødt til at starte på uddannelse selvom jeg ikke føler mig klar, min økonomi er noget lort da jeg har været i en bobbel med min datter så alt andet har været glemt, hvilket har resulteret i at jeg blev nødt til at flytte hjem til min mor...

Mit liv sucks, jeg har lyst til bare at skride med min datter og starte forfra...

Undskyld stavefejl, er på over tlf

Anonym skriver:

Jeg har valgt at være anonym da dette fylder meget hos mig, hvis nogen kan gætte hvem jeg er så vær sød ikke at afsløre det...

 

Det hele starter da jeg blivet gravid med min datter, min mor blivet selvfølgelig lykkelig, men min fars glæde er næsten ikke eksisterende, mine forældre er skilt.

Min datters far finder jeg ud astat han fører et dobbeltliv, jeg er på det tidspunkt 14 uger henne og ville så søge om sen abort da jeg ikke ville byde mit barn det hendes far havde gang i, men fortrød.

Jeg er så nødt til at flytte fra den lejlighed jeg boede i da den var for dyr...

Jeg havde en meget svær graviditet, hvor jeg gik med veer fra uge 23. Jeg føder så min datter lidt for tidligt i en turbo fødsel, jeg kan faktisk ikke holde hende det første døgn, jeg føler ingen moderligt følelse, vi bliver indlagt på NEO da hun taber sig, her føler jeg at der er noget galt med hende og tror så t det er derfor jeg ikke føler noget for hende, bliver fejet væk konstant, men da min datter så er 7 Mdr finder de ud af at hun er kronisk syg, vi har der været indlagt mindst 5fange og hele min hverdag går med at prøve at få hende til at spise, kontrol vejninger, fysioterapeut, holde hendes smerter på afstand og bare være der for hende, jeg ender så med en fødselsdepression.

Nu er min datter 2 år og hun har været indlagt 12 gange hun bliver stadig fulgt tæt, jeg er blevet nødt til at starte på uddannelse selvom jeg ikke føler mig klar, min økonomi er noget lort da jeg har været i en bobbel med min datter så alt andet har været glemt, hvilket har resulteret i at jeg blev nødt til at flytte hjem til min mor...

Mit liv sucks, jeg har lyst til bare at skride med min datter og starte forfra...

 

Undskyld stavefejl, er på over tlf

Tusind af til dig. Det hårdt når man har det sådan. Håber på det bedste

Du har været igennem noget de fleste ikke oplever.

Det er normalt at have det som du har det.

Har du det godt med din datter i dag?

Har du støtte og aflastning i hverdagen?

Jeg kan godt forstå du føler det som et pres at skulle starte på uddannelse ,men måske er det ,det der skal til for at du får det godt.

Du kommer ud imellen andre,og får noget indput.

Prøv at give det en chance.

Og så vil jeg bare sige,at du absolut ikke behøver føle lavt selvværd.Du kæmper for dit barn,og det er langt mere værd end meget andet.

Min svigerinde er blevet gravid og jeg er self glad på deres vegne men osse meget jaloux min far er ovenud lykkelig, Men jeg skal konstant have afvide fra hans kone hvor uduelig jeg er, at min datter er intet værd og min far gør intet for at stoppe hende...

Carina:-) skriver:

Du har været igennem noget de fleste ikke oplever.

Det er normalt at have det som du har det.

Har du det godt med din datter i dag?

Har du støtte og aflastning i hverdagen?

Jeg kan godt forstå du føler det som et pres at skulle starte på uddannelse ,men måske er det ,det der skal til for at du får det godt.

Du kommer ud imellen andre,og får noget indput.

Prøv at give det en chance.

Og så vil jeg bare sige,at du absolut ikke behøver føle lavt selvværd.Du kæmper for dit barn,og det er langt mere værd end meget andet.

Jeg elsker min datter højere end livet Idag, og ville dø for hende, men jeg har stadig en frygt for at komme til at blive "bange" for hende da hun har været tæt på at dø pga hendes sygdom, jeg føler ingen forståelse fra nogle af mine nære...

hansen1 skriver:

Tusind af til dig. Det hårdt når man har det sådan. Håber på det bedste

Tusind tak

Anonym skriver:

Min svigerinde er blevet gravid og jeg er self glad på deres vegne men osse meget jaloux min far er ovenud lykkelig, Men jeg skal konstant have afvide fra hans kone hvor uduelig jeg er, at min datter er intet værd og min far gør intet for at stoppe hende...

det der kan ikke være rart at leve i ville du kunne flytte et andet sted hen med din datter? evt med noget støtte fra kommunen? og så starte forfra bare jer to og så finde et nyt godt netværk af mennesker, der kan være der for jer

Jeg har desværre ikke mulighed for at flytte da min datter går til kontroller på vores sygehus her, og hun har sin faste læge her...

Giraffen skriver:

det der kan ikke være rart at leve i ville du kunne flytte et andet sted hen med din datter? evt med noget støtte fra kommunen? og så starte forfra bare jer to og så finde et nyt godt netværk af mennesker, der kan være der for jer

Kig ovenover