Goddag til seperationsangsten...

Tror at min søn har taget hul på sin seperationsangst. Han har altid været glad og smilende, når vi har fået gæster og i det hele taget et stort smil når andre mennesker snakker med ham og griner/smiler til ham. Men her de sidste par dage, har det været helt anderledes. Når der kommer "fremmede" ind i vores hus, eller når vi er ude, vil han kun være ved mig eller hans far, og hvis de snakker til ham, bliver han helt stille og så ligepludselig vender munden mod syd og tårene begynder at trille ned ad kinderne lige indtil han sidder trygt i min favn igen. Det skal så lige siges at det går over når folk har været der et stykke tid, eller vi har været hos dem i et stykke tid. Mon ikke det er seperationsangsten der har meldt sin ankomst?

Jeg synes simpelthen at det er så synd for ham når jeg kan se, at han bliver bange og ked af det, men jeg kan vel ikke gøre så meget andet end at trøste og tage ham over til mig igen?

Han skal passes på tirsdag i et par timer af sin farmor, og jeg håber sådan, at han ikke bliver alt for ked og utryg. Vi har bryllupsdag og vil så gerne kunne nyde en middag med min mand uden at skulle tænke på om min lille skat er ulykkelig

Skal måske lige tilføje at han er 7 1/2 måned

Jeg synes godt det kunne lyde som seperationsangsten  Og hvor er det sjovt, at der er så stor forskel på børn. Herhjemme er Ida også 7½ mdr og hun er TOTALT ligeglad hvem der snakker til hende og holder hende  Lidt for ligeglad hvis du spørger mig

rikkeregnbue skriver:

Jeg synes godt det kunne lyde som seperationsangsten  Og hvor er det sjovt, at der er så stor forskel på børn. Herhjemme er Ida også 7½ mdr og hun er TOTALT ligeglad hvem der snakker til hende og holder hende  Lidt for ligeglad hvis du spørger mig

sådan var Elias også lige indtil for en uge siden. Indtil da har det bare været en fest når der kom gæster, og folk kunne uden problemer tage ham men lige pludselig, nærmest fra den ene dag til den anden, så var det kun mor og far som var gode nok.

kekp skriver:

sådan var Elias også lige indtil for en uge siden. Indtil da har det bare været en fest når der kom gæster, og folk kunne uden problemer tage ham men lige pludselig, nærmest fra den ene dag til den anden, så var det kun mor og far som var gode nok.

Uh... Håber på I snart har en "normal" bettemand hjemme igen

Her kom det du beskriver ikke før da Silas var ca. 10-11 mdr. Men det lyder i hvert fald som om han er begyndt at lægge mere og mere mærke til hans omgivelser og derfor søger trygheden hos mor og far

Muhmi skriver:

Her kom det du beskriver ikke før da Silas var ca. 10-11 mdr. Men det lyder i hvert fald som om han er begyndt at lægge mere og mere mærke til hans omgivelser og derfor søger trygheden hos mor og far

Jeg troede faktisk også først at det kom senere. Men på en måde ville det egentlig være meget rart at få det overstået inden han starter i vuggestue om 2 mdr Så det kan man jo krydse fingre for