Hun er ikke den samme i DP, som hun er hjemme

Frida har nu gået i DP siden 15. August. Hun har haft nogle sygedage, så hun har nok haft ca 10 hele dage deroppe. Her hjemme er hun glad og møver sig rundt over det hele. Hun snakker og smiler og griner meget. I DP flytter hun sig slet ikke. Og hun vil under ingen omstændigheder ligge alene på gulvet. Hun er ikke ked af det, men meget stille. Der er heller ikke noget, når hun bliver afleveret. 

Er der nogen af jer, der har oplevet det lignende, når de starter i DP? Er det fordi hun stadig er ved at vende sig til det? Eller er hun bare slet ikke glad for at være der? Skal jeg være bekymret, for må ærligt indrømme, at jeg er lidt ked af det..

Kan desværre ikke hjælpe.

Men oppe tråden, og sender en KÆMPE

Det lyder ikke, somom hun er faldet helt til?

Men børn kan godt være meget anderledes ude end hjemme.

Jeg kender en dreng, som da han var lille og begyndte i børnehave var en aktiv lille fyr af den slags, hvor munden går hele tiden, han havde tusind spørgsmål til alt, sang mens han legede osvosvosv.

Starten gik egentlig rigtig fint i børnehaven. Drengen var fortsat glad og aktiv og alt var bare fint. Lige indtil den dag, børnehaven tog kontakt med hans mor, for at høre om han nogen gange snakkede hjemme. De var bange for, at han slet ikke var i stand til at snakke, for de havde aldrig hørt ham sige en lyd! Og der stod moren og måbede....

Senere gik det rigtig godt med drengen og han er i dag en aktiv og social teenager.

Jeg tror, jeg ville have spurgt SP f eks, om hun har nogen gode råd eller erfaring med dette.

Min venindes dreng var også sådan. Der gik en måneds tid og så gik det heldigvis rigtig godt igen.

Det lyder som utryghedstegn. Men ved du hvad, det er slet ikke ualmindeligt. Dit barn er jo blevet kastet ud i noget HELT nyt i sit liv Hun er naturligvis en smule utryg ved det uvante, men inden ret længe så bliver den nye situation tilvænnet og er ikke længere ny og "farlig". Det hun har brug for, for at komme godt over det er trygge arme at lande i (en god DP) opmuntrende varme smil og godt humør fra sine omgivelser, det vil smitte af på hende og snart finder hun ud af at her faktisk ikke er så ringe at være

Tak for svar alle sammen.  Det er SÅ rart at vide, at man ikke er den eneste, som har stået i den situation. Heldigvis går det meget bedre! Hun er blvet helt tryg ved at være derovre, og er glad og stormer rundt i hele huset