Uretfærdig!

Hej alle..

Jeg har simpelthen så sur og ked af det - jeg burde være gravid, have mave på, have noget dejligt i vente...

Og er ked af det hver gang, at jeg får min menstration! Og jeg bliver sur på min kæreste, fordi der ikke sker noget.. Han er overvægtig, og det kan sikkert skade sædkvaliteten - magter ikke at jeg ikke snart er gravid..

Er der andre, hvor det også slider på forholdet???

Hej alle..

Jeg har simpelthen så sur og ked af det - jeg burde være gravid, have mave på, have noget dejligt i vente...

Og er ked af det hver gang, at jeg får min menstration! Og jeg bliver sur på min kæreste, fordi der ikke sker noget.. Han er overvægtig, og det kan sikkert skade sædkvaliteten - magter ikke at jeg ikke snart er gravid..

Er der andre, hvor det også slider på forholdet???

Jeg tror, at det er meget naturligt at det slider på forholdet, når ens største ønske ikke vil lykkedes.

Jeg kan godt forstå, at du forsøger at finde forklaringer for, hvorfor det ikke vil lykkedes, men i denne situation er det nok bedst for alle (og for parforholdet og det metale overskud), hvis I er hinandens stærkeste allierede og forsøger at finde løsninger sammen, og ikke beskylder hinanden for de udeblevne streger..

 og babystøv sendes i jeres retning.   *PUUUUUUST*

Håber snart det lykkedes for jer! 

Vi står i samme situation, men vi må ik klage endnu, da vi først startet i juli - Men min mand er også meget overvægtig, blevet med tiden   så jeg har også mine bange anelser for at vi ikke kan få - MEN har hørt flere par hvor manden er lidt overvægtig og kvinden med, at der så kommer bebs i ligevel - så der håb endnu, det vælger jeg at tro på, så vi  krydser for Jer også 

Min mand er tynd og tidligere misbruger!! Med alt det coke han har hapset kombineret med at jeg er.. (host) meget erotisk buttet  så burde vi vel ikke kunne have fået en baby,meeen det fik vi! Jeg hepper på jer!! 

Føler bare verden er et uretfærdig sted! Og vi har også været gravide før, men blødte den ene tvilling ud, og valgte at få en abourt med den næste, da det sagde chancerne var små for at den blev.. Men der var vi begge 10 kg mindre end nu!

Jeg er rigtig ked af, at jeg ikke kan overskue at være omkring ham idag.. Og har det med at trække ind i mig selv, når jeg er frusteret og ked af det.. Det er bestemt ikke fair overfor ham, men jeg gør så meget for at få det til at komme til at ske.. Tager teste, undersøger alt muligt, imens han bare tilføjer mig.. Bliver så sur bare ved tanken om, at han tilføjer mig! 

Beklager, at I skal høre på mit sure opstød :-(

M (: skriver:

Jeg tror, at det er meget naturligt at det slider på forholdet, når ens største ønske ikke vil lykkedes.

Jeg kan godt forstå, at du forsøger at finde forklaringer for, hvorfor det ikke vil lykkedes, men i denne situation er det nok bedst for alle (og for parforholdet og det metale overskud), hvis I er hinandens stærkeste allierede og forsøger at finde løsninger sammen, og ikke beskylder hinanden for de udeblevne streger..

 og babystøv sendes i jeres retning.   *PUUUUUUST*

Håber snart det lykkedes for jer! 

Enig  

Det er virkelig vigtigti at støtte hinanden og være der for hianden. ELLERS går det galt!

Det kan sagtens lykkes selv om manden er overvægtig det har jeg da et par piger der er bevis herom. Min x vejede 160 kg da vi fik vores piger så det kan lade sig gøre og jeg var selv meget buttet på det tidspunkt. 

Men kender dine følelser har selv haft dem her inden jeg blev gravid nu. Men fat mod det skal nok lykkes.