Jeg magter det ikke!

Jeg kan snart ikke mere... Jeg har længe ( næsten et år) lidt af søvnløshed og falder ofte først i søvn efter kl 3. Min kæreste falder altid i søvn så snart han hoved rammer puden - og jeg synes det er så frustrerende!

Jeg bekymrer mig meget om ALT og har haft en mindre depression samt er droppet ud af studie for nyligt og det hele fylder meget hos mig. Derfor kan jeg ikke sove om aftenen og jeg bliver om muligt endnu mere frustreret når jeg kan høre min kæreste ligge og snorke ved siden af. Jeg føler mig så svigtet. Jeg ved godt han er træt, men jeg har så afsindigt meget brug for at blive trøstet og kunne snakke med en om aftenen - og han magter det bare ikke. Vi bliver altid uvenner over det fordi han så bliver vækket af at jeg ligger uroligt ved siden af ham.

Jeg er så træt! Jeg er så frustreret! Jeg føler mig så sindssygt alene og svigtet... Jeg sidder bare og tuder inde i stuen nu - og overvejer seriøst om jeg kan blive ved med at leve med det her.

Anonym skriver:

Jeg kan snart ikke mere... Jeg har længe ( næsten et år) lidt af søvnløshed og falder ofte først i søvn efter kl 3. Min kæreste falder altid i søvn så snart han hoved rammer puden - og jeg synes det er så frustrerende!

Jeg bekymrer mig meget om ALT og har haft en mindre depression samt er droppet ud af studie for nyligt og det hele fylder meget hos mig. Derfor kan jeg ikke sove om aftenen og jeg bliver om muligt endnu mere frustreret når jeg kan høre min kæreste ligge og snorke ved siden af. Jeg føler mig så svigtet. Jeg ved godt han er træt, men jeg har så afsindigt meget brug for at blive trøstet og kunne snakke med en om aftenen - og han magter det bare ikke. Vi bliver altid uvenner over det fordi han så bliver vækket af at jeg ligger uroligt ved siden af ham.

Jeg er så træt! Jeg er så frustreret! Jeg føler mig så sindssygt alene og svigtet... Jeg sidder bare og tuder inde i stuen nu - og overvejer seriøst om jeg kan blive ved med at leve med det her.

Op med humøret, synes da du skal overveje om du ikke skal snakke med din læge om det, er sikkeR på han kan give dig lidt og sove på... God nat søde du 

Jeg har sovet dårligt i 11 år nu, mine søvnproblemer startede med en depression der ødelagde mit søvnmønster og det er forblevet ødelagt desværre.

I mange år var det både svært for mig at falde i søvn samt at forblive sovende (mange opvågninger og står tidligt op)

Jeg fik i en del år indsovningsmedicin samt noget der skulle få mig til at sove et par timer eller mere i træk og selvom jeg ikke fik søvn nok gik det... nu tager jeg intet mere og sover lidt som vinden blæser, og JA jeg er til tider umenneskeligt træt og uendeligt frustreret men det der har virket aller bedst på mig er at acceptere at sådan fungerer mit søvnmønster efterhånden...

Jeg har fundet ud af, at jeg skal stå op når søvnløsheden melder sig, eller først gå i seng når jeg er sikker på at kunne falde hen, for ikke at forbinde min seng med de frustrationer der opstår når man er søvnløs:
Sengen er kun til søvn og sex (som en søvnlæge også senere har bekræftet mig i) 

Prøv om du kan lave nogle gode aftenritualer, find noget der virker; gåture et par timer før du forventer at gå i seng, et varmt afslappende bad, læse, se tv til du føler at NU kan du sove, lidt varmt at drikke (kamillethe fx - ingen koffein de sidste mange timer inden du skal sove) og du kan sikkert komme på andre ting som fungerer for dig.

Prøv om du kan lade være med at bebrejde din kæreste at han kan sove når du ikke kan - det er ikke hans problem, groft sagt og han skal jo også kunne fungere med sin hverdag selvom du lider af søvnløshed.

Som channie-g siger så tal med din læge, måske kan denne udskrive noget at sove på i en kortere periode så du kan vende mønstret lidt - eller har du prøvet naturmediin som fx baldrian?

Har du fået behandling for den depression du har (haft)?

Jeg håber at du endelig er faldet i søvn? Som de andre også forslår ska du tale med lægen. Det ka være at han ka endten gi dig noget at falde i søvn på, eller måske henvise dig til en physolog, som ka hjælpe  dig med at finde ud af hvorfor du ik ka sove.

Jeg har i perioder lidt af søvnløshed,  hvor jeg maks fik ca 4 timers usamhængende søvn hver nat.Når jeg vågner, står jeg op, drikker et glas vand, går lidt rundt, læser i en bog eller se lidt tv. Før min kærstes tid, begyndte jeg altid at gøre rent. 

Altså find noget du ka stress af med, så hjernen ska tænke så meget. Når der er ro på, så gå i seng. Vh stine

Jeg har nu lidt af søvnløshed i tre år, og er netop ved at trappe ud af sovemedicin. Jeg ved hvor modbydeligt og, som en anden højere oppe skriver, umenneskeligt det er. Du skal ikke finde dig i, ikke at kunne sove. Der er en grund til det, og den skal du finde. Første skridt er at tale med din læge, og sammen med denne finde en dygtig psykolog. Det er simpelthen den eneste vej frem, og søvn er eksistensiel for at kunne fungere. Medicin er godt nu og her, men i længden er det ikke godt nok, for den dag du ikke tager pillen, sover du igen ikke. Du skal til bunds i problemet, og det kan du komme gennem samtaleterapi. 

Ring til din læge i morgen tidlig, og glæd dig så over, at du er et skridt tættere på et liv med søvn.

Puha, føler virkelig med dig, og ønsker ingen skal gå igennem sådan noget

Tusind tak for jeres svar. Jeg er ked af at høre der også er mange af jer andre der kender til problemet...

Jeg har tidligere snakket med en psykolog, men holdt op med at komme efter et stykke tid fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue at tage afsted og snakke om mine problemer. Jeg ved godt det var at skyde mig selv i foden - og jeg overvejer da også at prøve at starte igen. Det kunne jo trods alt give mig lidt ro i sjælen.

Lige nu prøver jeg bare at bruge dagene på at udmatte mig selv så meget at jeg ikke KAN ligge søvnløs, og det har hjulpet de sidste par dage, så jeg håber det bliver en god stime.

Endnu en gang: tusind tak fordi I svarede og forsøgte at hjælpe mig. Jeg regner med at tage forbi lægen snarest.