At ønske sig et bestemt køn :-/

Jeg vil starte med at ligge ud med at sige, at Jeg selvf. Bliver lykkelig uanset hvilket køn vi får 

 

Men når det så er sagt, så har jeg et brændende ønske om kønnet  Måske nok mest af alt da jeg har et barn i forvejen. 

Jeg føler mig virkeligt som en elendig (kommende) mor.... Hvad nu hvis jeg alligevel bliver en smule skuffet  

Kunne ALDRIG finde på at vælge et barn fra pga. Dets køn.... Aldrig. Jeg synes bare det er lidt svært at gå med tankerne om at det ene er en smule højere ønsket end det andet 

 

Andre der har oplevet det samme? ano svar er tilladte 

- Ano

Hej med dig.

Flot at du melder ærligt ud. Jeg kan sagtens sætte mig ind i den følelse du har, fordi jeg selv har prøvet at stå i en lign. situation.

Da vi ventede vores første barn, ønskede jeg mig brændende en pige (kan ikke sige hvorfor, for det ved jeg ikke), og da scanningen så viste en dreng, kunne jeg slet ikke forstå det. Og da vi var kommet ud fra hospitalet, græd jeg faktisk i favnen på min mand, fordi jeg jo var overbevist om at bebs var en pige  Men i løbet af få dage, begyndte jeg selvfølgelig at glæde mig alligevel, og da jeg begyndte at shoppe igennem til bebs, så hjalp det også gevaldigt på humøret

Da vi så ventede os for anden gang, var jeg faktisk overbevist om at bebs var endnu en dreng, fordi de fleste (synes jeg) får samme køn anden gang, men scanningen viste altså en pige, og jeg var forundret, men LYKKELIG

Tredje gang opgav jeg fuldstændigt at gætte på kønnet, for jeg gætter jo alligevel forkert hver gang, og ja, vi fik så en dejlig dreng mere

Nu har jeg så til gengæld et BRÆNDENDE ønske om et 4. og sidste barn, køn er egentligt underordnet, men håber alligevel på en pige mere for min datters skyld, i så fald at jeg får manden overtalt til et barn mere

Masser af kram herfra

Anonym skriver:

Jeg vil starte med at ligge ud med at sige, at Jeg selvf. Bliver lykkelig uanset hvilket køn vi får 

 

Men når det så er sagt, så har jeg et brændende ønske om kønnet  Måske nok mest af alt da jeg har et barn i forvejen. 

Jeg føler mig virkeligt som en elendig (kommende) mor.... Hvad nu hvis jeg alligevel bliver en smule skuffet  

Kunne ALDRIG finde på at vælge et barn fra pga. Dets køn.... Aldrig. Jeg synes bare det er lidt svært at gå med tankerne om at det ene er en smule højere ønsket end det andet 

 

Andre der har oplevet det samme? ano svar er tilladte 

- Ano

jeg har altid troet, eller rettere sagt ønsket mig en dreng .. da vi var til md scanning kunne jeg godt se at det bliver en pige, så blev det sørme også bekræftet. Blev lidt skuffet, for det havde jeg slet ikke set mig selv med.. havde altid regnet med at den første i hverfald skulle blive en dreng. Havde tænkt på alt det flotte drengetøj, biler, blive the sure svigermor hehe. Men nu har jeg bare vænnet mig til tanken at der skal komme en pige ud meget snart, og kan slet ikke forestille mig at få en dreng nu når jeg har indstillet mig på det bliver en pige. Har nu købt alt ind til hende, men jeg har nok en lidt mere en neutral stil fremfor alt det lyserøde kæresten var også sikker påmat det ville blive en dreng, men nu lyftede han her forleden dag at han faktisk var rigtig glad for det blev en pige, for de er somnetider så meget nemmere

Er da også helt sikker på at du nok ska elske det barn du får, over alt på jorden, hva endten det er en dreng eller pige! Og jo bedre du lære barnet at kende, jo højre vil du elske det!! Vh stine

Oplevede det ved nummer 2.

Har 1 pige og 2 drenge. Og de vi til md fik at vide det var en dreng, blev jeg en anelse skuffet. Og kunne godt mærke jeg ikke var oprigtigt glad, når jeg fortalte folk jeg ventede en dreng.

Men da han blev født og kom ud til mig, der blev de følelser gjort til skamme, for jeg elskede min smukke søn, fra første øjekast. Og ligesådan med den 3.

Ville aldrig ønske de var andre end dem de er idag. Smukke og dejlige børn.

Tankerne er legale og man kan ikke løbe fra sine følelser. Og jeg forstår godt dine tanker.