Jer som prøver at blive gravide ??

Jeg bliver nødt til at spørge .. Jeg kom vist til at træde min svigerinde over tæerne, jeg kom til en familie fest til at brokke mig lidt over det at være gravid, har i 30 uger haft svær kvalme, ondt i ledbåndene pga. Tidlig graviditet lige efter den anden, har døjet med blødning og bækkenløsning, blodmangel osv. Men altså, jeg kommer til at sige at jeg synes at det er mega hårdt, og at jeg glæder mig vildt meget til fødslen, og dermed ikke skulle være gravid mere.. Så får jeg et møgfald, om at jeg er ukaknemmelig, ufølsom overfor barløse der brændende ønsker en graviditet, hun bliver faktisk rigtig vred og sur på mig over at det var mig og ikke hende der var gravid når jeg nu ikke gad være gravid.. Jeg bliver selvf. Ked af det.. Og det var ikke meningen hun skulle høre mig. Men jeg bliver samtidig også ked af hendes udbrud, og bliver faktisk sur på hende, hvad gør jeg nu, venter jeg på en undskyldning, eller skal jeg undskylde til hende ps. De har prøvet i 4 år .. 

Nej du skal ikke!

Det lyder meget hårdt, men jeg fatter slet ikke den sammenligning

Det kan virkelig ikke være dit "problem" at de har prøvet så længe. Du har det skidt og det må du hjertens gerne klage over.

Jeg har en datter og vi prøver at blive gravide igen. Jeg har dog for nylig mistet i uge 5 og det var hårdt, MEN derfor må de veninder jeg har der er gravide, selvfølgelig gerne beklage sig til mig over det hårde i deres graviditeter. Det kan jeg sagtens rumme.

Jeg kan godt forstå din svigerinde... vi har prøvet i snart 2 år nu og der sker ikke noget overhovet! så nå man høre en gravid sige at det er rigtigt træls at være gravid, så tænker man at de skulle måske prøve hvordan det er ikke og kunne blive det!

Men det er er self ikke iorden at din sivgerinde bliver sur på dig!! Du skal også have lov til at sige hvordan du har det, og hvordan du oplever din gravitet!

Anonym skriver:

Jeg bliver nødt til at spørge .. Jeg kom vist til at træde min svigerinde over tæerne, jeg kom til en familie fest til at brokke mig lidt over det at være gravid, har i 30 uger haft svær kvalme, ondt i ledbåndene pga. Tidlig graviditet lige efter den anden, har døjet med blødning og bækkenløsning, blodmangel osv. Men altså, jeg kommer til at sige at jeg synes at det er mega hårdt, og at jeg glæder mig vildt meget til fødslen, og dermed ikke skulle være gravid mere.. Så får jeg et møgfald, om at jeg er ukaknemmelig, ufølsom overfor barløse der brændende ønsker en graviditet, hun bliver faktisk rigtig vred og sur på mig over at det var mig og ikke hende der var gravid når jeg nu ikke gad være gravid.. Jeg bliver selvf. Ked af det.. Og det var ikke meningen hun skulle høre mig. Men jeg bliver samtidig også ked af hendes udbrud, og bliver faktisk sur på hende, hvad gør jeg nu, venter jeg på en undskyldning, eller skal jeg undskylde til hende ps. De har prøvet i 4 år .. 

Du skal hverken forvente en undskyldning eller give én - I står begge i nogle følelsesmæssigt belastede situationer, svære på hver sin måde, men jeg har nu nok alligevel lidt mere empati for hendes situation, idet hun jo ikke har udsigt til nogen belønning.

Lad det ligge og kom videre, hun er ked af det, og det gik ud over dig, ikke retfærdigt, men prøv at forestille dig, hvordan det må være for hende.......jeg tror ikke, at det er DIG, hun er sur på, jeg tror, at hun er frustreret over den ulige fordeling af goderne her i verden. 

Laulund87 skriver:

Nej du skal ikke!

Det lyder meget hårdt, men jeg fatter slet ikke den sammenligning

Det kan virkelig ikke være dit "problem" at de har prøvet så længe. Du har det skidt og det må du hjertens gerne klage over.

Jeg har en datter og vi prøver at blive gravide igen. Jeg har dog for nylig mistet i uge 5 og det var hårdt, MEN derfor må de veninder jeg har der er gravide, selvfølgelig gerne beklage sig til mig over det hårde i deres graviditeter. Det kan jeg sagtens rumme.

Anonym skriver:

Jeg bliver nødt til at spørge .. Jeg kom vist til at træde min svigerinde over tæerne, jeg kom til en familie fest til at brokke mig lidt over det at være gravid, har i 30 uger haft svær kvalme, ondt i ledbåndene pga. Tidlig graviditet lige efter den anden, har døjet med blødning og bækkenløsning, blodmangel osv. Men altså, jeg kommer til at sige at jeg synes at det er mega hårdt, og at jeg glæder mig vildt meget til fødslen, og dermed ikke skulle være gravid mere.. Så får jeg et møgfald, om at jeg er ukaknemmelig, ufølsom overfor barløse der brændende ønsker en graviditet, hun bliver faktisk rigtig vred og sur på mig over at det var mig og ikke hende der var gravid når jeg nu ikke gad være gravid.. Jeg bliver selvf. Ked af det.. Og det var ikke meningen hun skulle høre mig. Men jeg bliver samtidig også ked af hendes udbrud, og bliver faktisk sur på hende, hvad gør jeg nu, venter jeg på en undskyldning, eller skal jeg undskylde til hende ps. De har prøvet i 4 år .. 

jeg kan godt forstå hendes udbrud.... det er super belastendende at sidde med en knude i maven - for hvorfor duer jeg ikke!? lykkedes det nogensinde?? man kan ikke sove om natten fordi man glæder sig til noget, man ikke ved om nogensinde sker..man prøver at være cool "det sker når det sker" og bla bla bla..........men indeni er man magtesløs, ked af det, tom og dem man snakker med kan ikke forstå en

også sidder der en med en super fin mave og så "brok,brok brok."

Det kan altså være dig, der lige fik bægeret til at flyde over....

Syntes du skal ringe til hende og sige at du godt kan forstå hun blev ramt lige i hjertet, og at hun har det hårdt... men at du altså også godt vil ha lov at ytre de knap så fede sider af at være gravid. Det var ikke for at provokere hende, men blot en almen udmelding.......

måske hun mangler én at tale med?

gædde skriver:

jeg kan godt forstå hendes udbrud.... det er super belastendende at sidde med en knude i maven - for hvorfor duer jeg ikke!? lykkedes det nogensinde?? man kan ikke sove om natten fordi man glæder sig til noget, man ikke ved om nogensinde sker..man prøver at være cool "det sker når det sker" og bla bla bla..........men indeni er man magtesløs, ked af det, tom og dem man snakker med kan ikke forstå en

også sidder der en med en super fin mave og så "brok,brok brok."

Det kan altså være dig, der lige fik bægeret til at flyde over....

Syntes du skal ringe til hende og sige at du godt kan forstå hun blev ramt lige i hjertet, og at hun har det hårdt... men at du altså også godt vil ha lov at ytre de knap så fede sider af at være gravid. Det var ikke for at provokere hende, men blot en almen udmelding.......

måske hun mangler én at tale med?

Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg får selv klumpen i maven når folk brokker sig over graviditet.

Dog vil jeg sige at jeg jo godt med de rationelle øjne kan se at de skal have lov til at brokke sig - ligesom vi gør, over ikke at kunne blive gravide

Det er super svært!

TS: Jeg ville nok bare lade den ligge her, og komme videre. Ingen af jer har ment noget ondt med udsvinget, og det er jo hvad følelser gør ved os som mennesker. Hun er sikkert lige så ked af det som du er

Laulund87 skriver:

Nej du skal ikke!

Det lyder meget hårdt, men jeg fatter slet ikke den sammenligning

Det kan virkelig ikke være dit "problem" at de har prøvet så længe. Du har det skidt og det må du hjertens gerne klage over.

Jeg har en datter og vi prøver at blive gravide igen. Jeg har dog for nylig mistet i uge 5 og det var hårdt, MEN derfor må de veninder jeg har der er gravide, selvfølgelig gerne beklage sig til mig over det hårde i deres graviditeter. Det kan jeg sagtens rumme.

Helt enig

Hvis du har ramt hende på en rigtig dårlig dag, så kan jeg godt forstå, at hun er blevet ked af det og det kan ske for alle, at man kommer med et uhensigtsmæssigt udbrud!

Personligt ville jeg ikke bare feje det ind under gulvtæppet, men sige til hende, at det gør dig ondt, at hun overhørte din samtale og det ikke var for at være ufølsom i forhold til deres situation, men at med de gener du har, så er det bare ikke sjovt at være gravid! Du kan jo ikke ændre på deres situation ligemeget hvor gerne du end ville!

Anonym skriver:

Jeg bliver nødt til at spørge .. Jeg kom vist til at træde min svigerinde over tæerne, jeg kom til en familie fest til at brokke mig lidt over det at være gravid, har i 30 uger haft svær kvalme, ondt i ledbåndene pga. Tidlig graviditet lige efter den anden, har døjet med blødning og bækkenløsning, blodmangel osv. Men altså, jeg kommer til at sige at jeg synes at det er mega hårdt, og at jeg glæder mig vildt meget til fødslen, og dermed ikke skulle være gravid mere.. Så får jeg et møgfald, om at jeg er ukaknemmelig, ufølsom overfor barløse der brændende ønsker en graviditet, hun bliver faktisk rigtig vred og sur på mig over at det var mig og ikke hende der var gravid når jeg nu ikke gad være gravid.. Jeg bliver selvf. Ked af det.. Og det var ikke meningen hun skulle høre mig. Men jeg bliver samtidig også ked af hendes udbrud, og bliver faktisk sur på hende, hvad gør jeg nu, venter jeg på en undskyldning, eller skal jeg undskylde til hende ps. De har prøvet i 4 år .. 

Nej jeg synes ikke du skal undskylde, lige som jeg heller ikke synes hun skal undskylde over for dig..

Jeg kan forstå jer begge 2

Jeg har selv enormt svært ved at blive gravid, har mistet nogle gange og haft en del bio graviditeter, men derfor kan jeg godt glæde mig over andres lykke  Ikke alle har en nem graviditet og det respektere jeg.. Men jeg har så også dage, hvor det hele kan være lige meget, og jeg kan blive jaloux på jer herinde, familie og venner..

Den dag jeg fik at vide jeg ikke kunne få børn på normalvis, der fik min bedste veninde at vide hun var gravid.. Jeg var på intet tidspunkt ked over hendes situation, og idag er min gudsøn mit guld - Elsker ham så højt.. og ja, jeg har haft dage hvor jeg har tænkt "Hvorfor er det ikke mig" Men det er faktisk oftest min veninde der er ked af det på mine vegne..

Mon ikke hun har haft én af de dage, hvor det hele netop har været lige meget, bægeret har været tæt på at flyde over.. Og dine ord var netop det, der skulle til for at det flød helt over?

Du har lige så meget ret til at "brokke" dig over din situation, som vi andre har over vores