Hvad bør jeg gøre

Jeg har brug for nogle råd ang en veninde.

Jeg kan ikke helt forstå de ting hun siger, og Synes det lyder mere og mere mærkeligt.
Hun blev alene med sit barn for under 1 år siden, der har kørt en masse sager på hende i forhold til barnet, hendes evner som mor, og samvær.
Hun skal nu flytte for 4 gang fordi hun ikke kan betale husleje, og vil så gerne støtte hende, men samtidig er det bare blevet for meget, familie og venner inkl mig selv har støttet, hun har fået hjælp til hver flytning, fået møbler, både borde, sofa, seng osv osv. Selv bleer, nogle gange mad, og alt tøj til hendes barn har hun også fået gratis. Har støttet hele vejen igennem, og hun har fået hjælp af kommunen hver gang til indskud, og hver gang er det dyre lejligheder hun finder, og kan ikke nøjes med god frem for luksus.
Jeg vil gerne vise støtte men får selv, omkring de 10.000 udbetalt, og børnepenge ( vi er 2 men også dobbelt op af folk i husholdningen, og min kæreste tjener ikke meget mere end jeg) Hun får knap de 10, men får så enlighedsydelser, børnepenge, tilskud, friplads osv. Ved det må være hårdt som enlig, men hvordan støtter jeg men samtidig siger nu det nok, du må overveje dine valg bedre. Den lejlighed de nu er smidt ud af, hende og barnet, vil hun ikke betale husleje til, indtil hun flytter, men gemme pengene. Er bare så meget imod det, det er i min verden at stjæle, og kan bare ikke finde ordentlig måde at fortælle hende på, at jeg støtter og er der for hende, men at jeg ikke bifalder det hun har gang i, og nok er nød til at ændre prioriteringer, hvis ikke hun vil skifte bolig hver 3 måned

Håber ikke jeg lyder for hård ved hende, men nogle ting er i mine øjne for meget og det med ikke at betale selvom man bor der og udnytter, man ikke bare kan sættes på gaden pga barnet, er i min verden uacceptabelt

Anonym skriver:

Jeg har brug for nogle råd ang en veninde.

Jeg kan ikke helt forstå de ting hun siger, og Synes det lyder mere og mere mærkeligt.
Hun blev alene med sit barn for under 1 år siden, der har kørt en masse sager på hende i forhold til barnet, hendes evner som mor, og samvær.
Hun skal nu flytte for 4 gang fordi hun ikke kan betale husleje, og vil så gerne støtte hende, men samtidig er det bare blevet for meget, familie og venner inkl mig selv har støttet, hun har fået hjælp til hver flytning, fået møbler, både borde, sofa, seng osv osv. Selv bleer, nogle gange mad, og alt tøj til hendes barn har hun også fået gratis. Har støttet hele vejen igennem, og hun har fået hjælp af kommunen hver gang til indskud, og hver gang er det dyre lejligheder hun finder, og kan ikke nøjes med god frem for luksus.
Jeg vil gerne vise støtte men får selv, omkring de 10.000 udbetalt, og børnepenge ( vi er 2 men også dobbelt op af folk i husholdningen, og min kæreste tjener ikke meget mere end jeg) Hun får knap de 10, men får så enlighedsydelser, børnepenge, tilskud, friplads osv. Ved det må være hårdt som enlig, men hvordan støtter jeg men samtidig siger nu det nok, du må overveje dine valg bedre. Den lejlighed de nu er smidt ud af, hende og barnet, vil hun ikke betale husleje til, indtil hun flytter, men gemme pengene. Er bare så meget imod det, det er i min verden at stjæle, og kan bare ikke finde ordentlig måde at fortælle hende på, at jeg støtter og er der for hende, men at jeg ikke bifalder det hun har gang i, og nok er nød til at ændre prioriteringer, hvis ikke hun vil skifte bolig hver 3 måned

Håber ikke jeg lyder for hård ved hende, men nogle ting er i mine øjne for meget og det med ikke at betale selvom man bor der og udnytter, man ikke bare kan sættes på gaden pga barnet, er i min verden uacceptabelt

jeg forstår bare ikke hvordan i al verden hun kan blive ved at få støtte af kommunen til indskud for mente da at der var en grænse, men kan self være hvis det er indenfor samme kommune..

men hvis jeg var dig ville jeg sige "jeg vil gerne støtte dig, men alt hvad der involverer det rod du selv har skabt, dét må du selv klare".. og så fortælle hende at det ikke er fordi du ikke vil være en god veninde, men fordi din grænse ER nået

Du lyder ikke for hård; tværtimod  Det lyder til at din veninde trænger til at blive voksen og tage det ansvar på sig, som det kræver og indebærer at være mor. Måske er det hun har brug for netop, at i stopper med at hjælpe hende videre på sit sidespor. For hvis hun konsekvent vælger lejligheder, hun reelt ikke har råd til og forventer at i bare hjælper hende ud af kattepinen, så er hun i den grad ude på et sidespor. Livet består langt hen ad vejen af prioriteringer ud fra de midler, man har til rådighed, og hun prioriterer tydeligvis forkert.

Jeg ville som veninde mande mig op og fortælle hende, at hun altså er nødt til at finde en lejlighed, hun har råd til, så hun kan give sit barn den stabilitet og rytme, som de har brug for. Hvis hun fortsætter i samme stil, vil hun i øvrigt heller ikke stå særligt godt i forhold til undersøgelser af hendes evner som mor og opfyldelse af sit barns behov.

 

Mht. huslejen, tror jeg hun får en rigtig lang næse, hvis hun bare tilbageholder pengene. Nu er jeg ikke så godt inde i sådanne tilfælde, men jeg kunne forestille mig, at hun vil på opkrævninger på den indestående gæld, og betaler hun dem ikke, kan hun vist risikere at ende i RKI. Ender hun der, bliver det formentlig rigtig svært for hende at finde et sted at bo; for det er ikke mange der vil leje ud til en person, der er registreret for bevidst ikke at betale sin husleje.

 

Så jeg synes personligt, at det bedst du og hendes familie kan gøre er at lade hende mærke konsekvenserne af hendes fejlvalg og guide hende til at komme ind på rette kurs. Både for hendes og barnets skyld

jydeinden skriver:

jeg forstår bare ikke hvordan i al verden hun kan blive ved at få støtte af kommunen til indskud for mente da at der var en grænse, men kan self være hvis det er indenfor samme kommune..

men hvis jeg var dig ville jeg sige "jeg vil gerne støtte dig, men alt hvad der involverer det rod du selv har skabt, dét må du selv klare".. og så fortælle hende at det ikke er fordi du ikke vil være en god veninde, men fordi din grænse ER nået

tak, er bare svært, men kan samtidig heller ikke forstå hun ikke kan få det til at løbe rundt på nogen måde, at man ikke betaler husleje, det er jo mange penge man snakker om, altså hun har jo ikke udgifter heller på tøj og sko, eller lignende som os andre, ville gerne kunne hjælpe og rådgive, men aner jo intet om det at være enlig mor

JustMe skriver:

Du lyder ikke for hård; tværtimod  Det lyder til at din veninde trænger til at blive voksen og tage det ansvar på sig, som det kræver og indebærer at være mor. Måske er det hun har brug for netop, at i stopper med at hjælpe hende videre på sit sidespor. For hvis hun konsekvent vælger lejligheder, hun reelt ikke har råd til og forventer at i bare hjælper hende ud af kattepinen, så er hun i den grad ude på et sidespor. Livet består langt hen ad vejen af prioriteringer ud fra de midler, man har til rådighed, og hun prioriterer tydeligvis forkert.

Jeg ville som veninde mande mig op og fortælle hende, at hun altså er nødt til at finde en lejlighed, hun har råd til, så hun kan give sit barn den stabilitet og rytme, som de har brug for. Hvis hun fortsætter i samme stil, vil hun i øvrigt heller ikke stå særligt godt i forhold til undersøgelser af hendes evner som mor og opfyldelse af sit barns behov.

 

Mht. huslejen, tror jeg hun får en rigtig lang næse, hvis hun bare tilbageholder pengene. Nu er jeg ikke så godt inde i sådanne tilfælde, men jeg kunne forestille mig, at hun vil på opkrævninger på den indestående gæld, og betaler hun dem ikke, kan hun vist risikere at ende i RKI. Ender hun der, bliver det formentlig rigtig svært for hende at finde et sted at bo; for det er ikke mange der vil leje ud til en person, der er registreret for bevidst ikke at betale sin husleje.

 

Så jeg synes personligt, at det bedst du og hendes familie kan gøre er at lade hende mærke konsekvenserne af hendes fejlvalg og guide hende til at komme ind på rette kurs. Både for hendes og barnets skyld

tak for svar. mit problem er hun mener hun gør alt rigtigt, og selv har klaret det hele, takket være hende selv (hun glemmer hurtigt alt den hjælp folk yder hende, og stopper man med at hjælpe eller sige imod, at det hun gør ikke er godt nok, cutter hun af, hvilket hun også har gjort ved sin egen familie) jeg ved heller ikke hvad der er hold i længere, beskyldninger fra kæresten om vold, osv mod deres barn, men ingen beviser, og ingen medhold i retten. hun siger selv hun får meget positivt feedback fra kommunen, omkring hendes mor evner, og hun gjort det fra start, men de følger hende stadig selvom der er gået over 1 år. ved ikke hvor længe sådan noget undersøgelse varer, og hun får stadig besøg flere gange i ugen, så ved ikke hvad jeg skal tro, eller hjælpe hende med, når hun fortæller. meget meget frustrerende, når man vil hende og hendes barn det bedste

Nu kan jeg kun gætte, da jeg ikke har oplevet den slags sager på tæt hold. Men hvis kommunen mente, at hendes evner som mor slog til, er jeg overbevist om, at de ikke ville bruge ressourcer på at overvåge hende flere gange om ugen i over et år.  Derudover lyder hun som typen, der skal mærke konsekvenserne for at kunne forstå dem. Jeg kan godt forstå, at det som veninde er svært at lade stå til og se barnet blive påvirket af et så kaotisk liv; men på den anden side lærer din veninde heller ikke at klare sig selv, hvis i fortsætter med at gøre ting for hende.

JustMe skriver:

Nu kan jeg kun gætte, da jeg ikke har oplevet den slags sager på tæt hold. Men hvis kommunen mente, at hendes evner som mor slog til, er jeg overbevist om, at de ikke ville bruge ressourcer på at overvåge hende flere gange om ugen i over et år.  Derudover lyder hun som typen, der skal mærke konsekvenserne for at kunne forstå dem. Jeg kan godt forstå, at det som veninde er svært at lade stå til og se barnet blive påvirket af et så kaotisk liv; men på den anden side lærer din veninde heller ikke at klare sig selv, hvis i fortsætter med at gøre ting for hende.

nej du har nok ret, jeg har så ikke givet hende noget længe, men givet hende masser af opbakning, vi har ikke selv så mange penge, og med 2 voksne og 2 børn, har jeg ikke midler til det. Sidste jeg har hørt, var at nu har 2 veninder og hendes forældre sagt ffra, de vil ikke støtte hende mere, og har alle 3 udtalt hun burde blive voksen og påtage sig ansvar

Moralsk og hjælpende støtte er jo også godt at have; især hvis hun skal i gang med en proces med at få stabiliseret sit liv. Så er det jo op til dig, om du vil følge trop og fortælle hende, at du faktisk er enig med familien; eller om du vil lade være