Hvordan tog i beslutningen?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

579 visninger
5 svar
0 synes godt om
28. august 2012

Anonym trådstarter

Åh piger, jeg har sådan brug for at lufte nogle tanker og meget gerne at få nogle konstruktive svar eller spørgsmål.

Jeg går og overvejer om min kæreste og jeg måske er ved at vokse fra hinanden. Vi har en søn på knapt to år, og er egentligt fine venner. Problemet er, at jeg er i tvivl om, om det bare er det vi er, eller om der er mere tilbage af "det der har været".

Jeg ved ikke om det er mig der bare skal blive voksen og indse, at man ikke kan være nyforelsket, have en tumling, to fuldtidsjobs og halvdårlig økonomi?

Jeg har forsøgt at snakke med ham om det - sige at jeg har behov for at blive set som kæreste mere end som mor, at jeg er bange for hvor det her ender, hvis vi ikke gør noget ved det osv., men han føler sig tydeligvis angrebet og er ikke enig. Han siger, at han stadig elsker mig, og at han bare har travlt på job og er bekymret over pengene - derfor har han ikke så meget overskud.

Jeg forstår godt at ingen penge, travlhed og manglende overskud er hårdt, og jeg prøver at være forstående. Men på et eller andet tidspunkt dør det her jo ud for pokker?!

Argh....

Det blev noget rod!

Er der nogen der har noget klogt at tilføje? Er jeg en dum kæreste, der ikke kan acceptere at han er et sted med mindre overskud eller?

Hvordan tog i beslutningen om at gå hver til sit? Hvad var den sidste dråbe?

Jeg er så bange for at jeg ender med at forelske mig i en anden der er klar til at give mig den bekræftelse og opmærksomhed jeg savner her hjemme....

Hjælp!

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

28. august 2012

Anonym trådstarter

Slet ingen kloge ord???

Anmeld

28. august 2012

kesuh

Ork jo, bare vent^^ folk skal lige have tid til og læse og tænke svaret igennem først. Jeg skal også nok svare senere

Ja jeg er en mand der blander sig igen

Anmeld

28. august 2012

Anonym trådstarter

kesuh skriver:

Ork jo, bare vent^^ folk skal lige have tid til og læse og tænke svaret igennem først. Jeg skal også nok svare senere

Ja jeg er en mand der blander sig igen



Skønt - har helt sikkert også brug for en mands vinkel på sagen!

Anmeld

28. august 2012

serinasmor

Anonym skriver:

Åh piger, jeg har sådan brug for at lufte nogle tanker og meget gerne at få nogle konstruktive svar eller spørgsmål.

Jeg går og overvejer om min kæreste og jeg måske er ved at vokse fra hinanden. Vi har en søn på knapt to år, og er egentligt fine venner. Problemet er, at jeg er i tvivl om, om det bare er det vi er, eller om der er mere tilbage af "det der har været".

Jeg ved ikke om det er mig der bare skal blive voksen og indse, at man ikke kan være nyforelsket, have en tumling, to fuldtidsjobs og halvdårlig økonomi?

Jeg har forsøgt at snakke med ham om det - sige at jeg har behov for at blive set som kæreste mere end som mor, at jeg er bange for hvor det her ender, hvis vi ikke gør noget ved det osv., men han føler sig tydeligvis angrebet og er ikke enig. Han siger, at han stadig elsker mig, og at han bare har travlt på job og er bekymret over pengene - derfor har han ikke så meget overskud.

Jeg forstår godt at ingen penge, travlhed og manglende overskud er hårdt, og jeg prøver at være forstående. Men på et eller andet tidspunkt dør det her jo ud for pokker?!

Argh....

Det blev noget rod!

Er der nogen der har noget klogt at tilføje? Er jeg en dum kæreste, der ikke kan acceptere at han er et sted med mindre overskud eller?

Hvordan tog i beslutningen om at gå hver til sit? Hvad var den sidste dråbe?

Jeg er så bange for at jeg ender med at forelske mig i en anden der er klar til at give mig den bekræftelse og opmærksomhed jeg savner her hjemme....

Hjælp!



hmmm ... 

 

det lyder ikke til at hverken du eller han har opgivet endnu ... 

måske trænger i bare til noget kærestetid ... 

få barnet passet i en nært kommende weekend ..brug tiden på at være kærester - brug ekstra tid i sengen ... gå en lang tur under stjernerne.. put lidt ekstra .. kys rigtigt meget .. og se om det ikke gør lidt underværker

 

hvis dette slet ikke kan lykkes ... at i kan koble af i hinandens selskab .. tjaee .. så er det nok for sent .. men jeg ville prøve at finde gnisten først inden jeg gav op  

Anmeld

28. august 2012

kesuh

Tjah, som sagt som serinasmor siger: Prøv og se om i kan skaffe jer noget kærestetid sammen.

Jeg kender kun alt for godt til det med økonomien. Det kan virkelig slå mig i gulvet og det virkelig noget hø, så jeg tror godt jeg ved hvordan han har det.

Nu vil jeg ikke tage hans parti, men lige nu går han over slås med tankerne om hvad pokker gør vi og hvordan ser fremtiden ud og alting ser håbløs ud for ham lige nu og alt det pokkers økonomi æder hans overskud fuldstændig. Det er kun et gæt, men det var sådan jeg havde det. Jeg glemte kæresten dengang og det gik ikke så godt. Hoppede ind og ud af arbejde/dagpenge og banken ringede og brokkede sig. Jeg prøvede at forsvare mig så godt så muligt, men så kom kæresten(nu min dejlige ex, som det går godt med) og begyndte, at snakke om forholdet skrantede og jeg skulle være mere psykisk til stede og ikke bare sidde og glo og sige : nåh, hmm ja jo det kan da godt være. jamen så gør vi det og noget i den stil. Hvad jeg ikke vidste var at hendes følelser var  ved og være væk.

Men ihvertfald det lyder som om i begge godt kan kæmpe for det og vil det her. Så jeg vil anbefale i tager kontakt til kommunen og får henvisning til parterapi. Det kan nogle, ellers må i selv ud og søge efter det. Ja det koster lidt, men det er pengene værd! også selv om økonomien skranter og banken irriterer en. 

Få løsnet op for det her og få ham til at åbne sig og så han kan komme af med sin skyldfølelse, selv om han nok ikke er skyld i det alligevel. Så vil man altid tage byrden på sig, som man går og skammer sig en smule over, at man måske ikke forsørger familien godt nok. Tro mig.. Det er ikke en rar byrde at gå rundt med.

Nu kan man heller ikke rende rundt og være nyforelsket hele sit liv, men man kan elske hinanden og holde af. 

Og nej for pokker!! du er ikke en dum kæreste! du savner opmærksomhed og ja.. bekræftigelse, som han ikke kan give dig lige nu. 

Uanset hvad du gør, så prøv parterapi først også selv om økonomien sejler. Det er noget med nogle kommuner giver de første 3 timer gratis ved en henvisning ellers er der Mødrehjælpen(burde hedde forældrehjælpen) man kan spørge til råds også. Få aftalt kærestetider(restaurant, cafe, biograf, tur i zoo, en weekend på motel, en tur ude i naturen en dags tid eller noget i den stil. Det behøver jo ikke være det dyreste hotelophold, hvis økonomien ikke er til det)

Dråben for mit og min exkærestes forhold var hun mødte en anden denne sommer, som gav hende den bekræftigelse og opmærksomhed.(hun havde tænkt sig og gøre det forbi i påsken, men han var det sidste skub der skulle til) Det sårede mig helt vildt og først her efter to-tre måneder efter hun gjorde det forbi, så gør det ikke ondt mere at snakke med eller se hende. (ja jeg har stadig følelser for hende, selv om hun siger jeg skal lukke af, men hvem kan det efter 7 års forhold endt på den måde)

Vi er flexible og kan snakke om tingene og hjælper hinanden så godt vi kan og deler sønnen som er 1½år. 


Hvis du virkelig vil kæmpe for forholdet, så gør det for pokker!! og ikke lade dig lokke af guld og grønne skove hos en anden mand. Det giver bagslag på den ene eller anden måde.

Smid en pb/pm hvis det er. Hvis der er noget andet du vil spørge om

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.