min søn er begyndt på noget mærkeligt? (langt)

Min søn er lidt over ét år gammel og er lige begyngt at gå og er begyndt på noget mystisk som jeg lige nu ikke bryder mig om, men aner ikke om det "bare" er normal adfærd.

Igår gjorde han det en del gange faktisk!

Vi var i kære børn, jeg satte ham på gulvet, han er en del genert og meget forsigtig af sig nye steder og denne kære børn har han ikke været i før, så han skyndte sig at lægge sig så han kunne kravle i stedet for at gå, det som om det er mere trygt for ham. gulvet er delt op, så der er gulvtæppe på en del og resten er træ gulv, jeg havde sat ham lige der hvor overgangen var, han blev helt stille og krøb ned i kravle/ligge stilling og var muse stille og rørte ikke en muskel. Jeg kiggede på noget tøj og tænkte ikke over det.... pludselig kunne jeg høre han snøftede og hulkede meget lavt og krøb mere og mere sammen, men kiggede ikke op. Jeg skyndte selvfølgelig at komme over til ham og tog ham op, han var virkelig ulykkelig og hulkede helt ned i maven.

Det var virkelig ubehageligt!

Han har gjort det samme eller i mindre grad en del gange siden, både igår og idag. Han har også gjort det uden at græde, men alt det andet gjorde han, han stopper alt bevægelse og kryber stille og roligt sammen og er lidt tom i blikket (kigger kun ét sted) han reagere heller ikke når vi kalder på ham. Men kommer vi hen til ham, så han kan se os (vi skal helt ned på hans niveau og måske enda røre ham) kommer han ud af det. han har ikke gjort det her i mere end max 30-45 sekunder, men det virkelig ubehageligt at se og ham sådan og især når han så også bliver ulykkelig...

Er det normalt? er det noget i har hørt om før?

Han er en fantastisk lille dreng, som vi som forældre bruger utrolig meget tid og energi sammen med, vi er meget opmærksomme på hans behov og vi har som regel god fornemmelse for hvad han gerne vil og ikke vil, han er meget god til at sige til og fra hvis der er noget han vil.

Det lyder som om, han er inde i en periode, hvor han behøver ekstra meget tryghed og omsorg. Sådanne perioder har de fleste børn. Det var hårdt den måned Laura havde det sådan, for jeg kunne ikke vige fra hendes side overhovedet, men stille og roligt gik det over, da hun fandt ud af, at jeg jo var der for hende

Baagøe skriver:

Det lyder som om, han er inde i en periode, hvor han behøver ekstra meget tryghed og omsorg. Sådanne perioder har de fleste børn. Det var hårdt den måned Laura havde det sådan, for jeg kunne ikke vige fra hendes side overhovedet, men stille og roligt gik det over, da hun fandt ud af, at jeg jo var der for hende

er det BARE det?

hold da op, var SÅ bekymret! han plejer bare at give lyd fra sig når han synes noget bliver for meget. Men det er her en ny måde han gør det på og virkelig skræmmende fordi vi ikke har set ham sådan.

Vi vil sørge for at være mere opmærksom på ham, så vi kan tage ham og være der for ham hvis der er det mindste.

tusind tak for dit svar

Jeg kan desværre ikke hjælpe med kloge ord, da jeg ikke har oplevet noget i den stil, men tænkte du skulle have sådanne et
Håber det bare er en fase der skal overståes

Anonym skriver:

er det BARE det?

hold da op, var SÅ bekymret! han plejer bare at give lyd fra sig når han synes noget bliver for meget. Men det er her en ny måde han gør det på og virkelig skræmmende fordi vi ikke har set ham sådan.

Vi vil sørge for at være mere opmærksom på ham, så vi kan tage ham og være der for ham hvis der er det mindste.

tusind tak for dit svar

Det er mit bud, men nu skriver du BARE... For ham er det jo meget utrygt - det var det i hvert fald for Laura hvis det fortsætter i lang tid, ville jeg kontakte SP eller læge...

VØS skriver:

Jeg kan desværre ikke hjælpe med kloge ord, da jeg ikke har oplevet noget i den stil, men tænkte du skulle have sådanne et
Håber det bare er en fase der skal overståes

mange tak

Det skræmmende at se sit barn ændre adfærd lige pludselig, men som Baagøe sagde, kan det være en fase, hvor han har brug for ekstra tryghed og nærhed og vide vi er der, det håber jeg virkelig!

Baagøe skriver:

Det er mit bud, men nu skriver du BARE... For ham er det jo meget utrygt - det var det i hvert fald for Laura hvis det fortsætter i lang tid, ville jeg kontakte SP eller læge...

Det ingen tvivl om det er meget voldsomt for ham, for han hulker bagefter, hvilket vi ikke har oplevet så meget før, han hulkede over 15 min da det skete her til formiddag.

Jeg ønsker ikke det skal ske igen og vil gerne gøre hvad jeg kan for at forhindre det, men tror vi må være ekstra om ham det næste stykke tid, især når vi er ude.

Anonym skriver:

Det ingen tvivl om det er meget voldsomt for ham, for han hulker bagefter, hvilket vi ikke har oplevet så meget før, han hulkede over 15 min da det skete her til formiddag.

Jeg ønsker ikke det skal ske igen og vil gerne gøre hvad jeg kan for at forhindre det, men tror vi må være ekstra om ham det næste stykke tid, især når vi er ude.

Sørg for at han er hos jer og masser af kram osv. lige som I plejer bare lidt mere opmærksom, når I er ude, som du selv skriver 

Anonym skriver:

Min søn er lidt over ét år gammel og er lige begyngt at gå og er begyndt på noget mystisk som jeg lige nu ikke bryder mig om, men aner ikke om det "bare" er normal adfærd.

Igår gjorde han det en del gange faktisk!

Vi var i kære børn, jeg satte ham på gulvet, han er en del genert og meget forsigtig af sig nye steder og denne kære børn har han ikke været i før, så han skyndte sig at lægge sig så han kunne kravle i stedet for at gå, det som om det er mere trygt for ham. gulvet er delt op, så der er gulvtæppe på en del og resten er træ gulv, jeg havde sat ham lige der hvor overgangen var, han blev helt stille og krøb ned i kravle/ligge stilling og var muse stille og rørte ikke en muskel. Jeg kiggede på noget tøj og tænkte ikke over det.... pludselig kunne jeg høre han snøftede og hulkede meget lavt og krøb mere og mere sammen, men kiggede ikke op. Jeg skyndte selvfølgelig at komme over til ham og tog ham op, han var virkelig ulykkelig og hulkede helt ned i maven.

Det var virkelig ubehageligt!

Han har gjort det samme eller i mindre grad en del gange siden, både igår og idag. Han har også gjort det uden at græde, men alt det andet gjorde han, han stopper alt bevægelse og kryber stille og roligt sammen og er lidt tom i blikket (kigger kun ét sted) han reagere heller ikke når vi kalder på ham. Men kommer vi hen til ham, så han kan se os (vi skal helt ned på hans niveau og måske enda røre ham) kommer han ud af det. han har ikke gjort det her i mere end max 30-45 sekunder, men det virkelig ubehageligt at se og ham sådan og især når han så også bliver ulykkelig...

Er det normalt? er det noget i har hørt om før?

Han er en fantastisk lille dreng, som vi som forældre bruger utrolig meget tid og energi sammen med, vi er meget opmærksomme på hans behov og vi har som regel god fornemmelse for hvad han gerne vil og ikke vil, han er meget god til at sige til og fra hvis der er noget han vil.

Min datter havde slem seperations angst i lang tid (flere måneder) så jeg kender godt til det der med slet ikke at kunne vige fra barnets side eller sætte dem fra sig osv osv hvor det jo så er vigtigt at gøre præsis som du gjorde at være der for barnet.

Dog har jeg aldrig set den adfærd du beskriver der. Min datter hylede og kaldte osv når hun ikke ville være selv. Jeg tror at det sagtens bare kan være den måde din søn reagerer på, for alle børn er jo forskellige MEN hvis den adfærd bliver ved over flere mdr ville jeg tale med lægen om det for en sikkerheds skyld.