Er det ikke ok?

Min mand er meget ambitiøs. Faktisk så det grænser til det glade vanvid synes jeg. Siden han blev uddannet for 2 år siden har han haft 4 forskellige jobs. Hver gang har hele familien måtte tage et hug fordi han jo skal bruge tid på at finde sig til rette, lære de nye kollegaer at kende osv. Denne gang i dette job så har han endelig fået af vide, at han inden for den nære fremtid kan se en stor stilling i hans fremtid. Dvs. at han måske denne gang kan få sin ambitioner stillet. Men alligevel sidder han nu og kigger på jobannoncer og finder de mest mærkelige stillinger som "vil være sjove at prøve". Jeg har sat foden ned. Også fordi vi om ½ år venter endnu en baby og jeg ikke kan overskue at skulle være alene med de andre + baby pga. han skal bruge tid på at finde sig selv til rette. Jeg ved ikke om det er forkert af mig. Det er ikke fordi han hader sit job. Han er glad for det han har nu. Han får mange arbejdsopgaver skræddersyet til ham som ledelsen har udvalgt som en slags hjælp til den fremtidige store stilling. Jeg vidste godt da vi fandt sammen, at han har ambitioner men er bare træt af at det er på bekostning af os som familie. Han kan slet ikke se problemerne og mener selv, at hvis han siger nej til disse vil han fortryde senere, at han ikke har prøvet. Jeg synes bare at han skal give dette job en chance. Hvad synes I?  Dette job som han har nu, har han haft et år..

Anonym skriver:

Min mand er meget ambitiøs. Faktisk så det grænser til det glade vanvid synes jeg. Siden han blev uddannet for 2 år siden har han haft 4 forskellige jobs. Hver gang har hele familien måtte tage et hug fordi han jo skal bruge tid på at finde sig til rette, lære de nye kollegaer at kende osv. Denne gang i dette job så har han endelig fået af vide, at han inden for den nære fremtid kan se en stor stilling i hans fremtid. Dvs. at han måske denne gang kan få sin ambitioner stillet. Men alligevel sidder han nu og kigger på jobannoncer og finder de mest mærkelige stillinger som "vil være sjove at prøve". Jeg har sat foden ned. Også fordi vi om ½ år venter endnu en baby og jeg ikke kan overskue at skulle være alene med de andre + baby pga. han skal bruge tid på at finde sig selv til rette. Jeg ved ikke om det er forkert af mig. Det er ikke fordi han hader sit job. Han er glad for det han har nu. Han får mange arbejdsopgaver skræddersyet til ham som ledelsen har udvalgt som en slags hjælp til den fremtidige store stilling. Jeg vidste godt da vi fandt sammen, at han har ambitioner men er bare træt af at det er på bekostning af os som familie. Han kan slet ikke se problemerne og mener selv, at hvis han siger nej til disse vil han fortryde senere, at han ikke har prøvet. Jeg synes bare at han skal give dette job en chance. Hvad synes I?  Dette job som han har nu, har han haft et år..

Py ha det lyder hårdt for dig. Nu skal han jo også passe på ikke at skifte alt for tit, for det ser ikke godt ud på et cv. De giver jo ikke ligefrem en virksomhed lyst til at ansætte ham hvis de kan se at der er et mønster i at han smutter igen efter ½-1 år.

Py ha det lyder hårdt for dig. Nu skal han jo også passe på ikke at skifte alt for tit, for det ser ikke godt ud på et cv. De giver jo ikke ligefrem en virksomhed lyst til at ansætte ham hvis de kan se at der er et mønster i at han smutter igen efter ½-1 år.

Det var også min tanke. 

Og så er det da egentlig ærgerligt at skifte igen, når der er et drømmejob i sigte der hvor han er.

Jeg kan godt forstå, at du er træt af det - men ligefrem at forbyde ham det, hvis det er det, han ønsker... Det ville jeg nok have svært ved. Jeg tror jeg ville sætte nogle betingelser for, hvordan det skal fungere, hvis han gør det.

Og nævn for ham, at det nok ikke gør noget godt for hans fremtidige jobmuligheder, at evt nye arbejdsgivere kan se, at han har skiftet så hurtigt, så mange gange.

Anonym skriver:

Min mand er meget ambitiøs. Faktisk så det grænser til det glade vanvid synes jeg. Siden han blev uddannet for 2 år siden har han haft 4 forskellige jobs. Hver gang har hele familien måtte tage et hug fordi han jo skal bruge tid på at finde sig til rette, lære de nye kollegaer at kende osv. Denne gang i dette job så har han endelig fået af vide, at han inden for den nære fremtid kan se en stor stilling i hans fremtid. Dvs. at han måske denne gang kan få sin ambitioner stillet. Men alligevel sidder han nu og kigger på jobannoncer og finder de mest mærkelige stillinger som "vil være sjove at prøve". Jeg har sat foden ned. Også fordi vi om ½ år venter endnu en baby og jeg ikke kan overskue at skulle være alene med de andre + baby pga. han skal bruge tid på at finde sig selv til rette. Jeg ved ikke om det er forkert af mig. Det er ikke fordi han hader sit job. Han er glad for det han har nu. Han får mange arbejdsopgaver skræddersyet til ham som ledelsen har udvalgt som en slags hjælp til den fremtidige store stilling. Jeg vidste godt da vi fandt sammen, at han har ambitioner men er bare træt af at det er på bekostning af os som familie. Han kan slet ikke se problemerne og mener selv, at hvis han siger nej til disse vil han fortryde senere, at han ikke har prøvet. Jeg synes bare at han skal give dette job en chance. Hvad synes I?  Dette job som han har nu, har han haft et år..

jeg synes det virker som et underilgt adfærdsmønster han har gang i mht jobs... der må næsten ligge et eller andet bag - er han bage for at blive fyret? for at kede sig? for ikke at kunne "præstere" (er der nogle fader-issues et sted?) eller er han måske lidt røv-forkælet? 

Ikke fordi man skal overanalysere alting, men jeg synes ikke det er i orden at skifte job som vinden blæser når man har et ansvar overfor familien og for hinanden. så må han give det et års tid eller to og se om det er noget eller ej... 

Undskyld hvis det er lidt hårdt - men jeg blir lidt indebrændt på sådan en mand, der ikke selv kan se når han leger fandango på familiens beostning 

Anonym skriver:

Min mand er meget ambitiøs. Faktisk så det grænser til det glade vanvid synes jeg. Siden han blev uddannet for 2 år siden har han haft 4 forskellige jobs. Hver gang har hele familien måtte tage et hug fordi han jo skal bruge tid på at finde sig til rette, lære de nye kollegaer at kende osv. Denne gang i dette job så har han endelig fået af vide, at han inden for den nære fremtid kan se en stor stilling i hans fremtid. Dvs. at han måske denne gang kan få sin ambitioner stillet. Men alligevel sidder han nu og kigger på jobannoncer og finder de mest mærkelige stillinger som "vil være sjove at prøve". Jeg har sat foden ned. Også fordi vi om ½ år venter endnu en baby og jeg ikke kan overskue at skulle være alene med de andre + baby pga. han skal bruge tid på at finde sig selv til rette. Jeg ved ikke om det er forkert af mig. Det er ikke fordi han hader sit job. Han er glad for det han har nu. Han får mange arbejdsopgaver skræddersyet til ham som ledelsen har udvalgt som en slags hjælp til den fremtidige store stilling. Jeg vidste godt da vi fandt sammen, at han har ambitioner men er bare træt af at det er på bekostning af os som familie. Han kan slet ikke se problemerne og mener selv, at hvis han siger nej til disse vil han fortryde senere, at han ikke har prøvet. Jeg synes bare at han skal give dette job en chance. Hvad synes I?  Dette job som han har nu, har han haft et år..

Min mand er på samme måde.. Vi har været sammen i 5 år og jeg har slet ik styr på hvor mange job han har haft.. Han er også FOR ambitiøs! Han har så lige startet et håndboldhold op med en anden og satser da på det holder.. Er noget der gør ham glad og det interessere ham, så med mindre det af en eller anden årsag ik holder, så bliver han der...men det har godt nok været hårdt, så forstår dig fuldt ud! Ville heller ik finde mig i det, i længden.. Selvfølgelig skal man være glad for sit job, men nytter jo ik noget at skifte hvert halve år.. Ser jo heller ik ret godt ud på cv'et..