En rigtig øv dag

I nat vågnede jeg, blot for at opdage, at der endnu engang ikke var resultat på babyfronten.

Jeg ved, jeg kan blive gravid, for jeg har jo været det for nyligt, desværre gik det jo ikke som planlagt og det endte i en spontan abort...

Idag går det mig bare rigtigt meget på, ventetiden, skuffelsen og den der følelse af at være rigtig ked af det...

At se alle andre omkring mig med deres dejlige unger, for der er faktisk rigtigt mange i min omgangskreds, der inden for det sidste år, har fået et barn og som naturligvis sætter billed efter billed på deres facebook profil.

Jeg syntes det er svært at rumme disse modstridende følelser, dels at glæde mig på deres vejne og nyde deres babyer, når jeg ser dem, og samtidigt føle dette stik inden i, hver gang der går en måned og der ikke er noget resultat øv øv

Logisk ved jeg godt, at jeg skal tage det roligt og tage en dag ad gangen og så sker der lige pludseligt noget, måske skulle jeg prøve af lægge mit fokus på at få tabt mig og gøre noget ved min sundhed (hvilket jeg er igang med)

men følelser er bare sådan en mærkelig størrelse, som bare ikke lader sig styrer og jeg måtte bare have luft, for ærligt talt ved jeg ikke lige hvor jeg ellers skal få luft for mine tanker ...

Mosterk skriver:

I nat vågnede jeg, blot for at opdage, at der endnu engang ikke var resultat på babyfronten.

Jeg ved, jeg kan blive gravid, for jeg har jo været det for nyligt, desværre gik det jo ikke som planlagt og det endte i en spontan abort...

Idag går det mig bare rigtigt meget på, ventetiden, skuffelsen og den der følelse af at være rigtig ked af det...

At se alle andre omkring mig med deres dejlige unger, for der er faktisk rigtigt mange i min omgangskreds, der inden for det sidste år, har fået et barn og som naturligvis sætter billed efter billed på deres facebook profil.

Jeg syntes det er svært at rumme disse modstridende følelser, dels at glæde mig på deres vejne og nyde deres babyer, når jeg ser dem, og samtidigt føle dette stik inden i, hver gang der går en måned og der ikke er noget resultat øv øv

Logisk ved jeg godt, at jeg skal tage det roligt og tage en dag ad gangen og så sker der lige pludseligt noget, måske skulle jeg prøve af lægge mit fokus på at få tabt mig og gøre noget ved min sundhed (hvilket jeg er igang med)

men følelser er bare sådan en mærkelig størrelse, som bare ikke lader sig styrer og jeg måtte bare have luft, for ærligt talt ved jeg ikke lige hvor jeg ellers skal få luft for mine tanker ...

Åh kender alt for godt følelsen og de tanker du har!

Det der frustrerer mig mest er, at der er en del af dem i min omgangskreds, som har nået at gå gennem en hel graviditet og få en lille guldklump på den tid, hvor vi har forsøgt! Selvom man godt kan glæde sig på deres vegne, er det vildt irriterende at det virker som om alle andre bare får den positive test med det samme!

Jeg ved også, at jeg godt kan blive gravid, min endte desværre bare i en GUL, men fingre for at det snart lykkes for dig!

Du er slet ikke alene med de frustrationer - her er det nøjagtigt det samme.

Alle får babyer, alle taler om det, og alle viser billeder og køber udstyr i stor stil.

Jeg er ved at gå til af jalousi....

Skuffelsen der kommer hver måned vokser en lille bitte smule hver gang, og jeg frygter også at det kommer til at fylde alt for meget på et tidspunkt, og så faktisk måske er med til at forhindre at det overhovedet lykkes for os.

 til dig! Vi SKAL nok klare det

Tak for jeres støtte.

For det er svært også at accepterer de blandede følelser man får, når man møder en stor lækker gravid mave   og omgangskredens mange babyer.

Jeg tænker på at begynde med afspænding, har en masse cder. Måske kan jeg på den måde få lidt ro i kroppen og tankerne...

Rigtigt meget held og lykke med jeres graviditeter også, jeg håber det snart lykkedes for jer 

Mosterk skriver:

I nat vågnede jeg, blot for at opdage, at der endnu engang ikke var resultat på babyfronten.

Jeg ved, jeg kan blive gravid, for jeg har jo været det for nyligt, desværre gik det jo ikke som planlagt og det endte i en spontan abort...

Idag går det mig bare rigtigt meget på, ventetiden, skuffelsen og den der følelse af at være rigtig ked af det...

At se alle andre omkring mig med deres dejlige unger, for der er faktisk rigtigt mange i min omgangskreds, der inden for det sidste år, har fået et barn og som naturligvis sætter billed efter billed på deres facebook profil.

Jeg syntes det er svært at rumme disse modstridende følelser, dels at glæde mig på deres vejne og nyde deres babyer, når jeg ser dem, og samtidigt føle dette stik inden i, hver gang der går en måned og der ikke er noget resultat øv øv

Logisk ved jeg godt, at jeg skal tage det roligt og tage en dag ad gangen og så sker der lige pludseligt noget, måske skulle jeg prøve af lægge mit fokus på at få tabt mig og gøre noget ved min sundhed (hvilket jeg er igang med)

men følelser er bare sådan en mærkelig størrelse, som bare ikke lader sig styrer og jeg måtte bare have luft, for ærligt talt ved jeg ikke lige hvor jeg ellers skal få luft for mine tanker ...

Masser af kram herfra skal du ha;-)!!