„Taknemmelighed er hjertets hukommelse.“
Hjælp...
Min mand skal i amtet i næste uge... han har fået bopæl i marts i år og nu skal de diskutere samvær. Hans datter er hos os ti dage og 4 ved moderen.. Moderen vil op på en uge ad hvert sted..
Vi er lige blevet gift og efterfølgende været på bryllupsrejse i 14 dage, så datteren har ikke set sin mor i næsten 3 uger.. hun glædede sig big time til at se sin mor og tog derhjem allerede dagen efter vi kom hjem, men allerede om aftenen ringede hun grædende og ville ikke være der og siden har hun ringet hver dag...
Hvad stiller man op i de situaioner? især når forældrene slet ikke kan kommunikere...
Pigen er sur på hendes mor over, at hun har trukket faderen i amtet, da hun er tryg ved tingene som de er nu og hun er bange for, at det kommer til at ændre sig. Hun har været utryg i et par år hjemme ved moderen, men først i januar skete der en masse, for der blev vi klar over hvor stort problemet egentlig var for pigen... Så derfor har hun blomstret op siden marts og har været tryg her i huset og de 4 dage hjemme ved moderen har været rimelige for hende. der har været enkelte episoder, hvor hun har ringet og villet hjem igen...
Det skal siges, at hun indtil nu har boet ved moderen og hun har haft mest samvær.. men de sidste 3 år har ikke været gode for pigen.. inden da var der intet. moderen fik en depression der omkring, da det begyndte at gå galt og pigen fik alt for meget ansvar for hendes søskende osv.. og først i januar da moderen smed hende ud (hun er 12 år og fik en halv time til at pakke i), blev vi fuldt klar over problemet...
Hvad stiller man op? Får moderen ikke altid i amtet mest hensyn, især når det er for nyelig vi fik bopæl..? Moderen påstår, at hun ikke er med på, at vi har bopæl, men hun har fået breve på breve både fra amtet og kommunen, hvor hun havde 10 dage til at svare i og det har hun ikke gjort og derfor har vi fået den. Først da vi søgte børnepenge fra hende, vågnede hun op og reageret...
Anmeld