tror ik jeg kan mere nu

jeg kan snart ikke mere! det er ved at være håbløst og hårdt! der skal heller ingen tvivl være at det er det bedste der er sket!

men jeg har snart ikke mere energi! min datter er virkelig en hystade - der er virkelig i forvejen så mange ting der gør det hele meget sværre at være forældre i mit sted! kommunen er sat på som en støtte - og har været det siden fødslen! Men, som sagt er det ikke længere rigtig en støtte/vejledning - men hele tiden en bekymring de har på småt. Og, gør det til store ting - selv mine forældre - synes det er ved at tage overhånd - og de går enda selv indefor vi skal ha støtte og synes de yder en god service. Men, ja.. de er meget obse på små banale ting, som gør det til store ting - fordi vi er sårbare! og jeg holder snart ikke til det mere!! jeg er ved at være rigtig ked afde - for det er dælme hårdt at have dem på nakken - og se deres bekymring over små ting, hvis vi pludselig kan ha svært ved at få hende til at sove eller spise - gør de det til noget større - og jeg er blevet bekræftet i af sagsbendler selv som enda har sat det i værk og andre at det er der ikke noget at sige til! men sådan er situationen fordi - vi ikke kan tingene naturligt og må ha støtte.. Men, ja.. hvor er det hårdt! hele tiden at få dunk oveni hovedet. andre styrer ens liv - hvad man foretager sig og hvad der skal ske og hvad der sker! fordi alle har fokus på vores 13 mdr barn..... det også okey, Men jeg overvejer snart sætte hende  i pleje da jeg ikke holder til alt den nederlag der sker omkring mig mere !! ligenu arbejder de på om hun skal aflastes fordi der sikkert er noget jeg ikke kan gi hende følelsesmæssigt, men mortorisk udvikler hun sig fint.. Men, bare at man går og venter på et svar i uvished i mange måneder er hårdt! det tager på forholdet til min kæreste som er far til barnet - og han kan snart heller ikke mere ): er der ikke det ene finder kommunen på noget andet..... jeg føler at mit hjem, liv, og familie er i deres magt! kan ikke mere være mor... det er ligefør jeg opgiver det helt ... hvis de mener hendes følelsesudvikling er ved at bli skadet - så er min selvtillid som mor ved at ryge i bund!

Anonym skriver:

jeg kan snart ikke mere! det er ved at være håbløst og hårdt! der skal heller ingen tvivl være at det er det bedste der er sket!

men jeg har snart ikke mere energi! min datter er virkelig en hystade - der er virkelig i forvejen så mange ting der gør det hele meget sværre at være forældre i mit sted! kommunen er sat på som en støtte - og har været det siden fødslen! Men, som sagt er det ikke længere rigtig en støtte/vejledning - men hele tiden en bekymring de har på småt. Og, gør det til store ting - selv mine forældre - synes det er ved at tage overhånd - og de går enda selv indefor vi skal ha støtte og synes de yder en god service. Men, ja.. de er meget obse på små banale ting, som gør det til store ting - fordi vi er sårbare! og jeg holder snart ikke til det mere!! jeg er ved at være rigtig ked afde - for det er dælme hårdt at have dem på nakken - og se deres bekymring over små ting, hvis vi pludselig kan ha svært ved at få hende til at sove eller spise - gør de det til noget større - og jeg er blevet bekræftet i af sagsbendler selv som enda har sat det i værk og andre at det er der ikke noget at sige til! men sådan er situationen fordi - vi ikke kan tingene naturligt og må ha støtte.. Men, ja.. hvor er det hårdt! hele tiden at få dunk oveni hovedet. andre styrer ens liv - hvad man foretager sig og hvad der skal ske og hvad der sker! fordi alle har fokus på vores 13 mdr barn..... det også okey, Men jeg overvejer snart sætte hende  i pleje da jeg ikke holder til alt den nederlag der sker omkring mig mere !! ligenu arbejder de på om hun skal aflastes fordi der sikkert er noget jeg ikke kan gi hende følelsesmæssigt, men mortorisk udvikler hun sig fint.. Men, bare at man går og venter på et svar i uvished i mange måneder er hårdt! det tager på forholdet til min kæreste som er far til barnet - og han kan snart heller ikke mere ): er der ikke det ene finder kommunen på noget andet..... jeg føler at mit hjem, liv, og familie er i deres magt! kan ikke mere være mor... det er ligefør jeg opgiver det helt ... hvis de mener hendes følelsesudvikling er ved at bli skadet - så er min selvtillid som mor ved at ryge i bund!

Ved virkelig ikke hvad jeg skal sige! Men jeg ville ikke gå uden at sende gode tanker og et kram herfra.. 

Jeg kender ikke til den følelse at føle sig overvåget, bestemt over osv. men kan udfra dit indlæg læse at det er noget rigtig møj.. Jeg forstår det er hårdt at kæmpe, når kommunen plus andre konstant finder dårlige ting.. Jeg tror du har brug for at puste ud og få ny energi, til at kæmpe videre. Selvom det er hårdt, så er det det hele værd i sidste ende!

Anonym skriver:

jeg kan snart ikke mere! det er ved at være håbløst og hårdt! der skal heller ingen tvivl være at det er det bedste der er sket!

men jeg har snart ikke mere energi! min datter er virkelig en hystade - der er virkelig i forvejen så mange ting der gør det hele meget sværre at være forældre i mit sted! kommunen er sat på som en støtte - og har været det siden fødslen! Men, som sagt er det ikke længere rigtig en støtte/vejledning - men hele tiden en bekymring de har på småt. Og, gør det til store ting - selv mine forældre - synes det er ved at tage overhånd - og de går enda selv indefor vi skal ha støtte og synes de yder en god service. Men, ja.. de er meget obse på små banale ting, som gør det til store ting - fordi vi er sårbare! og jeg holder snart ikke til det mere!! jeg er ved at være rigtig ked afde - for det er dælme hårdt at have dem på nakken - og se deres bekymring over små ting, hvis vi pludselig kan ha svært ved at få hende til at sove eller spise - gør de det til noget større - og jeg er blevet bekræftet i af sagsbendler selv som enda har sat det i værk og andre at det er der ikke noget at sige til! men sådan er situationen fordi - vi ikke kan tingene naturligt og må ha støtte.. Men, ja.. hvor er det hårdt! hele tiden at få dunk oveni hovedet. andre styrer ens liv - hvad man foretager sig og hvad der skal ske og hvad der sker! fordi alle har fokus på vores 13 mdr barn..... det også okey, Men jeg overvejer snart sætte hende  i pleje da jeg ikke holder til alt den nederlag der sker omkring mig mere !! ligenu arbejder de på om hun skal aflastes fordi der sikkert er noget jeg ikke kan gi hende følelsesmæssigt, men mortorisk udvikler hun sig fint.. Men, bare at man går og venter på et svar i uvished i mange måneder er hårdt! det tager på forholdet til min kæreste som er far til barnet - og han kan snart heller ikke mere ): er der ikke det ene finder kommunen på noget andet..... jeg føler at mit hjem, liv, og familie er i deres magt! kan ikke mere være mor... det er ligefør jeg opgiver det helt ... hvis de mener hendes følelsesudvikling er ved at bli skadet - så er min selvtillid som mor ved at ryge i bund!