har det bare så skidt

Har nu forsøgt at lave et par indlæg, men har ikke kunne overskue det,

Så nu prøver jeg igen:

Sagen er den at min mand og jeg har været til begravelse, da vi skal hjem fra begravelsen vælger min mand at hænge ud med de andre mænd, trækker sig fra "selskabet" og sidder væk fra os andre og drikker øl osv.
Da vi skal til at køre, kan jeg mærke på manden at han egentlig helst vil blive og jeg siger til ham at det er helt op til ham selv at traffe den beslutning osv.
Han vælger at blive og jeg kører så hen til en fødselsdag vi havde lovet at komme til.
Herefter kører jeg hjem, henter vores to hunde der er på visit hos nogle venner og tager hjem og putter vores børn.
Sidder nu tilbage med en MEGET tom følelse indeni. Jeg er alene, alene med børnene, hundene, sorgen og det hele!
Vedkommende vi var til begravelse ved, er klart tættere på min mand end på mig, men jeg er jo stadig påvirket, det er jo klart. Under kirkebesøget fortalte min mand mig flere gange at han satte pris på min støtte osv. Men så snart vi tog videre trak han sig.. Hmmm...
Jeg sad tilbage med gamle tanter der røg mig lige ind i hovedet og snakkede om ligegyldige ting.

Jeg er egentlig nok bare pisse skuffet!

Anonym skriver:

Har nu forsøgt at lave et par indlæg, men har ikke kunne overskue det,

Så nu prøver jeg igen:

Sagen er den at min mand og jeg har været til begravelse, da vi skal hjem fra begravelsen vælger min mand at hænge ud med de andre mænd, trækker sig fra "selskabet" og sidder væk fra os andre og drikker øl osv.
Da vi skal til at køre, kan jeg mærke på manden at han egentlig helst vil blive og jeg siger til ham at det er helt op til ham selv at traffe den beslutning osv.
Han vælger at blive og jeg kører så hen til en fødselsdag vi havde lovet at komme til.
Herefter kører jeg hjem, henter vores to hunde der er på visit hos nogle venner og tager hjem og putter vores børn.
Sidder nu tilbage med en MEGET tom følelse indeni. Jeg er alene, alene med børnene, hundene, sorgen og det hele!
Vedkommende vi var til begravelse ved, er klart tættere på min mand end på mig, men jeg er jo stadig påvirket, det er jo klart. Under kirkebesøget fortalte min mand mig flere gange at han satte pris på min støtte osv. Men så snart vi tog videre trak han sig.. Hmmm...
Jeg sad tilbage med gamle tanter der røg mig lige ind i hovedet og snakkede om ligegyldige ting.

Jeg er egentlig nok bare pisse skuffet!

Forstår godt du bliver trist.

Men tror du ikke bare det er hans måde at bearbejde en del af sorgen???? Nu det er en der er tæt på ham.

Min kæreste reagerede ligesådan sidst vi var til begravelse

Mor til Ella skriver:

Forstår godt du bliver trist.

Men tror du ikke bare det er hans måde at bearbejde en del af sorgen???? Nu det er en der er tæt på ham.

Min kæreste reagerede ligesådan sidst vi var til begravelse

jo det tror jeg, men synes ikke det er fair at efterlade mig alene med det hele.

Anonym skriver:

Har nu forsøgt at lave et par indlæg, men har ikke kunne overskue det,

Så nu prøver jeg igen:

Sagen er den at min mand og jeg har været til begravelse, da vi skal hjem fra begravelsen vælger min mand at hænge ud med de andre mænd, trækker sig fra "selskabet" og sidder væk fra os andre og drikker øl osv.
Da vi skal til at køre, kan jeg mærke på manden at han egentlig helst vil blive og jeg siger til ham at det er helt op til ham selv at traffe den beslutning osv.
Han vælger at blive og jeg kører så hen til en fødselsdag vi havde lovet at komme til.
Herefter kører jeg hjem, henter vores to hunde der er på visit hos nogle venner og tager hjem og putter vores børn.
Sidder nu tilbage med en MEGET tom følelse indeni. Jeg er alene, alene med børnene, hundene, sorgen og det hele!
Vedkommende vi var til begravelse ved, er klart tættere på min mand end på mig, men jeg er jo stadig påvirket, det er jo klart. Under kirkebesøget fortalte min mand mig flere gange at han satte pris på min støtte osv. Men så snart vi tog videre trak han sig.. Hmmm...
Jeg sad tilbage med gamle tanter der røg mig lige ind i hovedet og snakkede om ligegyldige ting.

Jeg er egentlig nok bare pisse skuffet!

Et kram skal du have 

Men her skal du dog også huske at han ikke kan læse dine tanker, så da du sagde til ham at den beslutning måtte han selv vælge - og han så valgte den mindst ønskelige så skulle du have sagt, straight up at du gerne ville have han tog med hjem istedet. 

MortilElias2010 skriver:

Et kram skal du have 

Men her skal du dog også huske at han ikke kan læse dine tanker, så da du sagde til ham at den beslutning måtte han selv vælge - og han så valgte den mindst ønskelige så skulle du have sagt, straight up at du gerne ville have han tog med hjem istedet. 

det sagde jeg først efterfulgt af at beslutningen var ene og alene hans

Anonym skriver:

det sagde jeg først efterfulgt af at beslutningen var ene og alene hans

Ja skuffelsen er berettiget 

MortilElias2010 skriver:

Et kram skal du have 

Men her skal du dog også huske at han ikke kan læse dine tanker, så da du sagde til ham at den beslutning måtte han selv vælge - og han så valgte den mindst ønskelige så skulle du have sagt, straight up at du gerne ville have han tog med hjem istedet. 

Jeg har faktisk tit tænkt på hvordan folk kan gøre som du skriver..?? Håber du kan hjælpe mig lidt på vej..

Jeg har feks en mand, som når eller hvis jeg lader ham selv træffe en beslutning, som feks her om han vil blive eller tage med hjem - så vælger han altid det som er mest belejligt for ham selv og det er altid det modsatte af hvad jeg ville ønske han gjorde.. Siger jeg derimod at jeg feks ønsker at han tager med hjem, så gør han det  uden tvivl, måske ikke uden en lettere sur mine - MEN, men, men.. Så står jeg med den dårligste smag i munden, jeg vil ikke bestemme hvad han skal, og ønsker i bund og grund at han skal kunne tænke selv.. Derfor lader jeg ham altid selv bestemme, ene og alenen af den grund at jeg ikke vil bestemme over ham, og vil have han gør som han selv vil, men bare godt gad at han engang imellem valgte mig og nu vores barn fremfor andet selskab..

UNDSKYLD jeg låner din tråd, håber det er ok - jeg føler med dig, og ville have haft det på samme måde som dig..