Vi har gjort følgende:
1 flyverdragt, som ligger permanent i børnehaven (han går i en udflytterbørnehave, så det er ikke muligt at få den med hjem med mindre det er særligt.) De sørger for at den er klar til næste dag. Sidste år havde han en fra Didriksons. Den var vi MEGET tilfredse med, og de er seriøst ude hele dagen.
1 vinterjakke "rejser" mellem hjem og børnehave.
1 par overtræksbukser/skibukser til at opgradere vinterjakken når det er rigtig koldt.
1 sæt termotøj til at have under regntøjet når det ikke er helt tid til flyverdragt. Ligger i børnehaven. Herhjemme har vi ikke rigtig brug for det.
2 par vinterstøvler. Et par der ligger permanent i børnehaven, og et par herhjemme. Busturen til børnehaven skal tages i sko, så sådan et par har han også. Vi har både været glade for ECCO og Føtex' mærke.
2 par gummistøvler. Igen et par permanent i børnehaven, og et par til hjemmebrug. Her vil jeg sige at pasformen er det vigtigste.
2 elefanthuer, men her er det mest fordi det ikke er muligt at få den der ligger i børnehaven med hjem.
Vanter har de i børnehaven, så der har vi kun hvad vi har brug for herhjemme. Lidt tryllehandsker og et par skihandsker til sne.
Er der mere? Jeg tror det ikke, men ellers må du spørge 
Anmeld