Anonym skriver:
Jeg er anonym da jeg ikke vil kunne googles til det her. Jeg vil egntlig bare have luft!
Vi har problemer. Store problemer. Vi har skændtes. Faktisk rigtig meget. For en time siden brød det hele sammen og nu fandt jeg ud af hvorfor. Det hele startede ud med en trykket stemning på jobbet 
1) Han møder ind kl 12,og går igen 22.30 og møder kl 5 igen. Sådan er det hver torsdag. Er der ikke en lov omkring det? Han kan ikke holde en hel dag ud efterfølgene fordi han bliver så ødelagt. Presset er stort og han arbejder virkelig hårdt!
2) 3 august er min kæreste ÅBENBART syg. Jeg får intet afvide! Han har så lige fortalt mig at han kastede op 4 gange på jobbet,men måtte han gå hjem? NEJ. For der var ikke nok personale! 
Jeg er så tosset lige nu! Han ligger og sover, for nu fik han vidst sjælefred,og her sidder jeg. Klokken 2 om natten og tænker på alle de skænderier jeg har startet fordi jeg var sur pga noget med hans arbejde og så har han bare forsøgt at gøre alle glade!
Han bryder loven og arbejder for meget,han tager ikke hjem når han er syg,da chefen sagde at han ikke var fleksibel nok (arbejder altid over og dette blev sagt den dag han var syg på jobbet!) så fik han sagt lidt til hende,men ellers har jeg ikke fået noget afvide. Jeg må være jordens værste kæreste. Hvorfor har jeg ikke set det komme? 
Han sluttede af med at fortælle at han ville ligge sin opsigelse i morgen fordi han ikke kunne klare mere nu,og jeg blev så lettet! Men så skal han være der 1 måned,så. Han tager afsted i morgen,for han føler sig ansvarlig for ungarbejderne (som også bryder loven mht løft og tider) . Dagen efter er det torsdag,og der har jeg sagt at han skal sygmelde sig. Den sygdag skal bruges på at tage til lægen og få en længerevarrene sygmeldning og derefter skal han sige op.
Jeg vil ikke have min kæreste skal være der længere. Han er fuldstændig færdig. Han brød helt samen og jeg mener virkelig brød sammen som i at han satte sig ned og græd/hulkede snot!! Manden er ødelagt! Her gik jeg og troede han var i en fagforenig men den har han meldt fra da han havde vurderet at vi ikke havde råd. Han har gjort hvad han kunne for at jeg ikke skulle finde ud af noget. Jeg har fornemmet at der foregik noget ubehageligt,men hver gang jeg har spurgt har det endt i skænderi og nu forstår jeg det!
Den dumme mand.. Han er dejlig og han er min og jeg er gal over at nogen har fået min kæreste så langt ned!
Jeg vil egentlig ikke noget med indlægget men bare skrive mine tanker ned da jeg håber det at få det ud kan give mig ro.
Jeg lå og græd ved siden af ham da han faldte i søvn! Jeg blev ved med at nusse hans hånd og sige "Vi skal nok klare det. Jeg vil hellere have færre penge hvor du er lykkelig,end at vi har flere penge og du er ulykkelig. Der er en mening med at tingene sker som de sker. Måske bliver du selv chef en dag og så er den eneste mulighed for at du forstår dine medarbejdere måske at du har gået i deres fodspor? Jeg er her for dig. Jeg er lige her,og hvis du er for svag så bliver jeg din styrke og jeg vil kæmpe for dig"
Så faldte han i søvn og jeg blev så ked af det! Hvordan kan man være en chef og gøre sådan mod et andet menneske?
Dumme kælling, Gid du en dag selv bliver behandlet så dårligt for det er nok det der skal til for at du stopper med at behandle andre sådan!
Jeg håber det hjalp..Jeg vil så gere sove. Han skal møde om 3 timer. Om 3 timer er han derhen igen. Det kan jeg slet ikke have
Jeg kender desværre alt til at blive sygemeldt, både min mand og jeg har arbejdet i en hårdt belastet branche, og vi har begge oplevet at knække af det. Det er modbydeligt, og man forstår ikke hvor slemt deejere, før man selv har stået i det.
1. Af økonomiske årsager skal din mand ikke sige op, men lade sig sygemelde af lægen, indtil han bliver fyret eller kanblive enig med chefen om en fratradelses aftale. På den måde undgår han at blive "straffet" med karantæne af dagpengesystemet. Og I mister færre penge.
2. Din mand skal, til trods for at han ikke længere er medlem af fagforeningen, ringe til dem og oplyse om forholdene. Arbejdspladsen bryder loven, og giver ikke sine medarbejdere ordentlige forhold. Det er vigtigt, fagforeningen bliver opmærksomme på dette.
3. Lad være med at bebrejde dig selv over noget du ikke vidste, og ros dig selv for, at du nu med din viden, støtter din mand.
