Issa skriver:
Hej Piger!
Håber i kan være lidt behjælpelige på det her punkt og der måske er nogen med erfaringer i bagagen 
Sagen er den at min søster er højgravid (uge 38).. Hun blev ingdlagt natten til lørdag, fordi hun fik et vred i ryggen.. og da de jo af gode grunde ikke kan scanne eller tage røntgen ved de ikke om hun har revet et ledbånd over eller det er en diskus..
Men problemet er jo som I nok kan forstå; Må og endnu vigtigere kan hun føde "normalt"? Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forstille mig at det kunne lade sig gøre??
Elisabeth, som er jordmoder, skriver følgende på min-mave.dk:
Spørgsmål:
Hej
Jeg står i en lidt underlig situation.
jeg er 26 år og venter 1. barn til okt 2007.
Jeg har fået valget mlm et planlagt kejsersnit og alm. fødsel med rygmarvsbedøvelse, idet jeg har min nr. 2 diskusprolaps i lænden. ( er opereret for nr 1.) En læge sagde til mig, at gravide med prolaps i lænden godt kan føde normalt og at vi kan tilbydes rygmarvsbedøvelse.
Min kæreste og jeg snakker meget om hvad jeg/vi skal vælge.
Jeg har fået en ny tid hos lægen på sygehuset d.8. august, så jeg netop nu kunne få en tænkepause.
Mine tanker kører på: Det er fint nok at prøve at føde normalt med rygmarvsbedøvelse, men derved kan jeg jo så heller ikke mærke noget i lænden hvis der går noget galt med ryggen. Jeg har jo ikke lyst til at komme ud af bedøvelsen og så måske ikke kunne føle noget i mit ben, hvis nerven som er i klemme er blevet beskadigt endnu mere under fødslen.
Eller hvis noget andet går galt under fødslen og så ryge til fuld narkose kejsersnit. Og så slet ikke være med til at høre den lilles første skrig.
Jeg ved godt at kroppen kommer sig hurtigere ved alm fødsel og dette ønsker jeg jo også. Ønsker da også den store oplevelse ved at føde naturligt, men mine tanker om min ryg fylder enormt meget og gør mig meget nervøs. Har jo ikke lyst til at ligge i fødsel og så kun tænke på min ryg og ikke selve fødslen.
Min kæreste støtter mig 100% i mit valg og han hælder mest til et planlagt kejsersnit. Både for min egen skyld og den lille samt vores fælles oplevelse af at kunne være tilstede ved planlagt ks.
Måske er det også bedst at få foretaget et planlagt ks, da barnet derved bliver taget et par uger før termin og at jeg derved ikke skal gå alt for længe i min sidste fase af graviditetens enorme tyngde mht. min ryg.
Er det forkert at tænke på planlagt ks i min situation eller mener i at jeg burde prøve at føde naturligt først og hvis det så ikke går, så ryge til akut ks?? Det vigtigste for mig er at jeg får en god oplevelse af hele fødslen uanset fødsels-metode.
Håber i vil komme med jeres mening.
Hilsen Laupigen og den kommende far
Jeg er så meget i vildrede hvad jeg skal vælge..
Svar :
Hejsa
Jeg kan godt forstå dit dilemma og din vildrede. Der er tunge argumenter for begge muligheder.
Jeg tror at det er vigtigt at din ryg og diskusprolaps bliver vurderet igen senere hen i graviditeten for bedre at kunne vurdere, hvor slemt eller godt det står til. Og at det er eksperter på området, der vurderer dig. Det kan også være hensigtsmæssigt at få narkoselægen involveret, da det er dem, der skal lægge bedøvelsen uanset hvilken mulighed i ender med at vælge. Mest for at få alle sider belyst , så i netop ikke pludselig står i en uforudset situation.
Jeg har oplevet en gravid med diskusprolaps, hvor den faktisk blev mindre under graviditeten netop på grund af den ændrede kropsholdning... Det kom meget bag på alle parter.
Jeg har ikke oplevet at diskusprolaps har været en hindring for normal fødsel eller at der har været tilstødt forværringer på den foranledning. Men jeg skal også være ærlig og sige at på 10 år kan det tælles på 2 hænder, hvor mange jeg har født med, der havde en diskusprolaps. Så min personlige statistik er nok ikke gangbar. J eg har derimod oplevet at en er ligefrem blevet frarådet kejsersnit, da immobiliseringen og sengeleje ville forværre hendes personlige situation.....
Jeg tror det er en god idé med den såkaldte "tænkepause". Så har i mulighed for at tænke det hele igennem flere gange og samtidig se, hvordan tingene udvikler sig. Det kan også være, at du slet ikke ville få brug for en epiduralblokade. Min erfaring er, at kvinder, der i dén grad har oplevet smerter i ryggen ikke nødvendigvis regner vesmerterne for det værste. Og tro mig, når du er i fødsel, så er det dét, du vil koncentrere dig om - og ikke så meget andet....
Ved ikke om dette har været til nogen hjælp, men jeg er spændt på at høre, hvad det ender ud i - så giv gerne en tilbagemelding.
Held og lykke uanset hvad og hvordan.
Med venlig hilsen
Elisabeth
www.graviditetsklinik.dk
Anmeld
