død i nærmeste familie+løgne

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte men sagen er den at min kæreste og jeg blev uvenner i lørdags fordi han bag min ryg var begyndt at ryge igen.. Nogle af naboerne vidste det, et vennepar af vores vidste det osv med beskeden om at jeg intet måtte vide. Udover det floerer der så mange andre små ligegyldige løgne..
Nå vi er så uvenner og sover hver for sig. Søndag morgen bliver han ringet op at hans far er død. Jeg støtter selvfølgelig op og "glemmer" alt om vores uvenskab osv.
Men som timerne gik og vi kom hjem, jeg gik i seng osv begyndte spekulationerne virkelig. Jeg ved ikke om jeg har lyst til at fortsætte i et forhold, hvor jeg tilsyneladende fraholdes infomationer og des lign og dermed bliver sat i et grimt lys overfor vores omgangs kreds og alt i alt føler jeg som en komplet idiot!
Vi snakkede lidt om det i morges, men jeg synes ikke jeg kan tillade mig at gå i dybden med det sålænge begravelsen ikke har fundet sted osv.

Hvad bør jeg gøre?

Slet ingen???

Puha, det er lidt svært.
For du skal da ikke finde dig i at han lyver for dig. MEN du kan måske også vende den om og tænke hvad grunden er til at han ikke "tør" (??) fortælle dig, at han er startet med at ryge igen. Går ud fra du er sur fordi han er gået bag din ryg, og ikke pga det faktum at han er startet igen??

Det tyder på, at der er noget i skal have snakket igennem. "Forventningsafsteming" - som min kæreste kaldte det i går - ville nok være godt for jer.

Men jeg synes måske det er på sin plads lige at lade det ligge lidt - i hvert fald til efter begravelsen.

 

Jeg ville altså ikke gå fra min mand pga han var begyndt at ryge igen.

Ja, han holdte det skjult for dig, men måske var det fordi, han vidste, hvordan du ville reagere, og han derfor ikke havde lyst til et skænderi/en diskussion?

Jeg synes, du lige så stille, når sorgen over hans far har lagt sig lidt, skal fortælle ham, hvordan det, at han gik bag om ryggen på dig, fik dig til at føle.
Men hvis det er nok til, at du vil gå fra ham, så kan man vel spørge sig selv, hvor godt et forhold I havde til at starte med?

Han har tydeligvis ikke villet fortælle dig at han var begyndt at ryge - Hvorfor? Det mener jeg er ret væsentligt i denne sammenhæng hvis man skal komme med nogen som helst råd du kan bruge... Hvis han har været "bange" for at sige det til dig, må der vel ligge en forhistorie bag?

skrukkrukken skriver:

Han har tydeligvis ikke villet fortælle dig at han var begyndt at ryge - Hvorfor? Det mener jeg er ret væsentligt i denne sammenhæng hvis man skal komme med nogen som helst råd du kan bruge... Hvis han har været "bange" for at sige det til dig, må der vel ligge en forhistorie bag?

Det kan godt være han har været "bange" for min reaktion, eller flov over at han var begyndt igen osv.
Men som jeg skriver så har der været flere ligegylde løgne forud for denne så det er derfor jeg er fyldt op og træt i låget af at der åbenbart er et behov for ikke at være ærlig.

PT skriver:

Jeg ville altså ikke gå fra min mand pga han var begyndt at ryge igen.

Ja, han holdte det skjult for dig, men måske var det fordi, han vidste, hvordan du ville reagere, og han derfor ikke havde lyst til et skænderi/en diskussion?

Jeg synes, du lige så stille, når sorgen over hans far har lagt sig lidt, skal fortælle ham, hvordan det, at han gik bag om ryggen på dig, fik dig til at føle.
Men hvis det er nok til, at du vil gå fra ham, så kan man vel spørge sig selv, hvor godt et forhold I havde til at starte med?

Det handler jo om mere end denne ene løgn, som jeg også skriver så har der været mange små ligegyldige løgne forud for denne. Jeg er bare rigtig øv over ikke at kunne stole på min kæreste fordi han har løjet så mange gange over sådanne ligegyldige ting.
Jeg ved ikke om jeg vil gå fra ham, men lige nu er jeg godt og grundig træt af det, måske fordi jeg selv er ærligt helt ind til sokkeholderne. Hvad lyver han ellers om? -Er der væsenlige ting jeg burde vide som han undgår at fortælle mig?
Det kan godt være han har været mange for en diskussion, men burde man ikke være voksen nok til at tage de torn der kommer ud fra de valg man træffer?

Frk.S skriver:

Puha, det er lidt svært.
For du skal da ikke finde dig i at han lyver for dig. MEN du kan måske også vende den om og tænke hvad grunden er til at han ikke "tør" (??) fortælle dig, at han er startet med at ryge igen. Går ud fra du er sur fordi han er gået bag din ryg, og ikke pga det faktum at han er startet igen??

Det tyder på, at der er noget i skal have snakket igennem. "Forventningsafsteming" - som min kæreste kaldte det i går - ville nok være godt for jer.

Men jeg synes måske det er på sin plads lige at lade det ligge lidt - i hvert fald til efter begravelsen.

 

Vi har talt om det mange gange i forbindelse med andre løgne og så lover han guld og grønne skove. Han siger han godt kan se det og bla bla bla - han siger alt hvad jeg gerne vil høre! Jeg er bare ved at brække mig over at han ingen mening og holdning har og at han også tilsyneladende synes det er ok at lyve/skjule ting for mig.

Anonym skriver:

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte men sagen er den at min kæreste og jeg blev uvenner i lørdags fordi han bag min ryg var begyndt at ryge igen.. Nogle af naboerne vidste det, et vennepar af vores vidste det osv med beskeden om at jeg intet måtte vide. Udover det floerer der så mange andre små ligegyldige løgne..
Nå vi er så uvenner og sover hver for sig. Søndag morgen bliver han ringet op at hans far er død. Jeg støtter selvfølgelig op og "glemmer" alt om vores uvenskab osv.
Men som timerne gik og vi kom hjem, jeg gik i seng osv begyndte spekulationerne virkelig. Jeg ved ikke om jeg har lyst til at fortsætte i et forhold, hvor jeg tilsyneladende fraholdes infomationer og des lign og dermed bliver sat i et grimt lys overfor vores omgangs kreds og alt i alt føler jeg som en komplet idiot!
Vi snakkede lidt om det i morges, men jeg synes ikke jeg kan tillade mig at gå i dybden med det sålænge begravelsen ikke har fundet sted osv.

Hvad bør jeg gøre?

hejsa

jeg her også prøve det med min mand han vil ikke sige det for han ved at jeg vil bliv  over det men det være mig selv så gik efter han da han være ud med hund og så sige jeg det til at jeg ikke give ham vis han ikke vil sige ting som det være og det er han bliv god til nu  og jeg vil ikke går fra ham fordi han ryge men han er ved at prøve nu igen og jeg her sige at han skal sige vis han ikke kan

p.s du skal kik ind i det selv og se om du elsker ham nok til det eller om det skal være slut meller jer

Anonym skriver:

Det kan godt være han har været "bange" for min reaktion, eller flov over at han var begyndt igen osv.
Men som jeg skriver så har der været flere ligegylde løgne forud for denne så det er derfor jeg er fyldt op og træt i låget af at der åbenbart er et behov for ikke at være ærlig.

Jeg spørger kun fordi jeg gerne vil give dig et rigtigt svar, og ikke bare et: "jeg synes bare han er en spade! GÅ FRA HAM"...

Det er jo svært for os der sidder bag skærmen at vide hvordan jeres forhold fungerer. Plejer I eksempelvis at dele alt med hinanden, hvor længe har I været sammen, og alt sådan noget.

Har du snakket med ham om hvor svært du har ved at stole på ham når han lyver om småting? Hvis ikke, så synes jeg du skal gøre ham opmærksom på det, så han ved at han skubber dig væk. Måske er han ikke klar over det.