Jeg har en dreng der bliver 3 år lige om lidt... Han er sød, smilende, velfungerende, temperamentsfuld og også en ret følsom dreng!
Han er de sidste par måneder begyndt at immitere os - ret meget! Siger jeg noget så siger han det samme..... Det er særligt sprogligt at han gør det, de har også lagt mærke til det i hans nye børnehave og synes det er utroligt så lange sætninger han kan huske og immitere... Jeg kan fx sige til hunden " Nej Bianca, du må ikke gå ud på jorden, far har lige sået græs, kan du så komme ud! " og efterfølgende siger min dreng præcis det samme som mig..... Altså til hunden jo ;-)
Det er bare et eksempel. Han gør det meget.
Han har en fætter på 2 år som ikke snakker så godt endnu, de har lige leget sammen idag, og en del af tiden har min dreng immiteret fætteren - fx. hvis fætteren siger "mi sko" (min sko) så siger min dreng også "Mi sko" :-S selvom han sagtens kan sige min sko... og hvorfro overhovedet sige det samme???!! Løber fætteren en vej i haven, så følger min dreng efter og gør præcis det fætteren gør....
Skal lige siges at det ikke er hele tiden det sker, indimellem kan det også være min dreng der tager styringen og bestemmer hvad fætteren "må og ikke må". Men generelt har min dreng svært ved at sige fra - særligt overfor børn han ikke kender så godt. Han er en meget blid dreng... og tror virkelig han bliver en god ven når han bliver ældre... Men jeg ville ønske han turde sige mere fra også - når han finder et stykke legetøj først og en anden vil have det - så giver han det ofte fra sig i stedet for at holde fast i at det var ham der havde det! Hvordan hjælper jeg ham bedst muligt?
Hvad gør i jer af tanker om det jeg beskriver?
Anmeld