Skrige-marie!

Piger - hjælp! Som mor har jeg desperat brug for nogle råd - NU!

Silja, 21 mdr, har i en længere periode været MEGET hysterisk!

Hun skriger - skriger, skriger, skriger, SKRIGER! Hun skriger når hun ikke får sin vilje, hun skriger når hun får sin vilje, hun skriger når der er noget galt, hun skriger når der ikke er noget galt - hun kommer nogle gange ud af værelset KUN for at skrige ( jeg troede det var en 'ny' måde at kalde på mig på :s ) Hun vil op og bæres konstant, og jeg kan altså ikke rende rundt  med hende på armen heeele tiden, hun skriger når jeg afviser hende ( jeg sætter mig ned på gulvet og krammer hende istedet for men hun vil OP) Hun skriger og skriger og jeg føler det er en magt kamp uden lige. Hun er bestemt ikke ked af det - men hun skriger af ren hysteri, og jeg kan snart ikke være i mit hovede mere. Selv når jeg bærer på hende, skriger hun. Hun vil ikke noget bestemt, og virker ikke til at hun har ondt nogle steder.

Hvis hun bare ville holde op med at konstant skrige 

Idag er hun EEENDELIG startet DP igen, og det var gået godt. Jeg drøftede emnet med hende, og hun siger kort og kontant: IGNORE HENDE! Når hun konstant gør det hér, så skal hun have den kolde skulder, men det har jeg det HELLER ikke godt med. 

Skæld ud, forståelse, rolig snak, kys kram og omsorg, ingenting hjælper - udover når jeg sætter teletubbies på.

Hjælp

Hej
Jeg tænker at det handler om at hun forstår mere end hun kan udtrykke/sige og derfor går og er frustreret. Jeg ville ikke ignore hende, da jeg tvivler på at det er det hun har brug for. Jeg tror ikke hun skriger fordi det er sjovt.
Min søn skriger også en del pt, fordi vi bare ikke altid forstår ham. Det gør ham så frustreret.
Jeg prøver at observer i hvilke situationer hans skrigeri starter og så finde ud af hvorfor.
Ofte er det fordi han vil noget og efter et par gange får jeg luret hvad det er- dog ikke altid.
Men hvor må det også været træls ikke at kunne formidle det man gerne vil ud med.

Knus

Puslingen skriver:

Hej
Jeg tænker at det handler om at hun forstår mere end hun kan udtrykke/sige og derfor går og er frustreret. Jeg ville ikke ignore hende, da jeg tvivler på at det er det hun har brug for. Jeg tror ikke hun skriger fordi det er sjovt.
Min søn skriger også en del pt, fordi vi bare ikke altid forstår ham. Det gør ham så frustreret.
Jeg prøver at observer i hvilke situationer hans skrigeri starter og så finde ud af hvorfor.
Ofte er det fordi han vil noget og efter et par gange får jeg luret hvad det er- dog ikke altid.
Men hvor må det også været træls ikke at kunne formidle det man gerne vil ud med.

Knus

Hun har nemlig ikke ret meget sprog endnu, nej, og det gør det bare svært at fange hvad hun vil. Så derfor har jeg prøvet at lægge mærke til i hvilke situationer hun skriger - og hun skriger altså bare. Hun søger ikke hen mod noget, og hun virker ikke til at ville noget, hun skriger bare.

Jeg fortæller hende om hendes følelser : jeg kan godt se at du er rigtig vred lige nu .. osv...

Hun er rigtig god til at udtrykke sig nonverbalt, så jeg har normalt næsten ingen problemer med at fange hvad hun vil, men nu har hun altså pludselg fået til vane bare at skrige og skrige, og jeg tror ikke engang hun selv ved hvad hun egentligt skriger af.

Er så frusteret 

Hmm, Charlie gjorde det meget, når han fortalte om noget. Børn fortæller jo også
Om deres oplevelser. Måske hun blot bearbejder ting der er sket og som fylder i hendes tanker..

Puslingen skriver:

Hmm, Charlie gjorde det meget, når han fortalte om noget. Børn fortæller jo også
Om deres oplevelser. Måske hun blot bearbejder ting der er sket og som fylder i hendes tanker..

Jeg ved det virkelig ikke Det gør mig bims!