Har virkelig brug for at komme af med mine tanker..
Vi prøver at blive gravide nu på 2 år, har gennemgået 2 spontane aborter og en mola-graviditet, og som I nok kan forstå har det taget hårdt på mig og min lille familie.. Vi har haft måneder hvor vi har elsket når vi have lyst, og måneder hvor vi har kørt intensiv projekt baby, hvilket ikke har givet pote.. Jeg har så i denne måned faktisk slappet enormt meget af og ikke tænkt over graviditet, men derimod fokuseret på mit barn og sommerferie.. Nu er der så en lille uge til jeg skal have menstrution og begynder at have smerter i æggestokkene, og så kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke over om jeg mon kan være gravid. Derfor siger jeg til mig selv, ej det er du ikke, der går lang tid etc for at berolige mig selv, men det er et åndssvagt spil jeg kører med mig selv, for på trods af jeg prøver at bilde mig selv ind jeg ikke er det, ændre det jo ikke på håbet og tanken om at jeg kan være det. Håber det giver mening? Jeg synes sgu det er hårdt, at have haft en drøm om 2 børn meget tæt op ad hinanden og så mislykkes det. Der er kæmpe babyboom i min vennekreds og jeg er desværre begyndt at have det så hårdt og føler mig så forfærdelig, fordi jeg faktisk er jaluox på dem. Jeg synes det er så uretfærdigt det ikke bare er os og føler ligefrem at folk træde på mig med vilje når de snakker om "Der gik kun 2 måneder" osv. Det ved jeg jo udemærket godt de ikke gør, men pyyh det er hårdt.. Jeg har brug for andre tanker som jeg har haft de sidste 3 uger, men nu er tankerne altså begyndt igen og sidder nu og har smerter en uge før mens.. 
Hvad har I gjort for ikke at tænke graviditet og har i nogle gode forslag?
Råd modtages med kyshånd 
Anmeld
