Ikke særlig sjov

Hej Alle.

I en lægere periode har min kæreste og jeg, haft vores skænderier, og jeg synes det er hårdt. Og det er hver dag.

Jeg har tidligere mistet, og det er utrolig hårdt og gemmengå. Så derefter har jeg været trist, og virker sur og negativ i min kærestes øjne. Hver enste dag fortæller han mig, hvor sur og negativ jeg er, det er utrolig hårdt. Men ja jeg kan da også have mine dårlige dage, skal heller ikke lyde som en engel.

Det har sat et spor i mig, men nu er jeg gravid, snart i uge 8.

Så er mine humørsvinger slemme, der skal ingenting til, så blive jeg irreteret, ked af det.

Jeg er meget ked af det, for jeg elsker ham.

Nogen gode råd?

Skal jeg gå på mine blødende knæ, og spørger om han vil have mig igen?

Skal jeg lade det ligge?

kathrineskov skriver:

Hej Alle.

 

I en lægere periode har min kæreste og jeg, haft vores skænderier, og jeg synes det er hårdt. Og det er hver dag.

Jeg har tidligere mistet, og det er utrolig hårdt og gemmengå. Så derefter har jeg været trist, og virker sur og negativ i min kærestes øjne. Hver enste dag fortæller han mig, hvor sur og negativ jeg er, det er utrolig hårdt. Men ja jeg kan da også have mine dårlige dage, skal heller ikke lyde som en engel.

Det har sat et spor i mig, men nu er jeg gravid, snart i uge 8.

Så er mine humørsvinger slemme, der skal ingenting til, så blive jeg irreteret, ked af det.

Jeg er meget ked af det, for jeg elsker ham.

Nogen gode råd?

Skal jeg gå på mine blødende knæ, og spørger om han vil have mig igen?

Skal jeg lade det ligge?

 

det er der vist ingen der kan udtale sig om, for det er jo dig der skal veje for og imod

men persomligt så har jeg den indstilling, at hvis min mand ikke kan tåle mig når jeg er værst, så har han heller ikke fortjent mig når jeg er bedst....... men syntes da at det er flot at han konfrontere dig, for mange mænd holder det i sig og mugger bare

 måske du er ligesom mig? - bliver mere sur, af at høre man er sur?? 

Min mand siger det også direkte til mig hvis jeg bider af ham, for det vil han overhoved ikke finde sig i, og jeg heller ikke - det skal jeg bare lige mindes om indimellem

nu er du  jo i din fulde ret til at være vrissen, men prøv at være bedre til at stoppe dig selv midt i det og vær aldrig for stolt til at sige undskyld, når du ved du fejler. for det kan også bremse dig i at blive sur på dig selv, over at du er sur, og så kører dampen det af på kæresten.... men I er gået fra hinanden eller??

Sagde til ham det var slut, men han er ikke flyttett, da det skete i dag...

kathrineskov skriver:

Sagde til ham det var slut, men han er ikke flyttett, da det skete i dag...

hvad er det du bliver vred over når du bliver sur??.....

Jeg bliver faktisk kun ked af det.

Han i rettersætter mig hele tiden, han siger han mener det godt, men det er hårdt.

De ting jeg gør er ikke godt, i følge ham.

Han er også den som er åben og direkte, føler bare han hakker på mig.

Alt det jeg gør er forkert.

kathrineskov skriver:

Jeg bliver faktisk kun ked af det.

Han i rettersætter mig hele tiden, han siger han mener det godt, men det er hårdt.

De ting jeg gør er ikke godt, i følge ham.

Han er også den som er åben og direkte, føler bare han hakker på mig.

 

Alt det jeg gør er forkert.

altså i mande verdenen er ked af det=sur..... det har jeg også undret mig en del over, men accepteret at det åbenbart er svært for en mand at skelne imellem  og   .... min mand kan heller ikke se forskel og det er heller ikke altid han kan sætte sig ind i hvorfor jeg evt er ked af det.... men hvis du er ked af det over at han feks. syntes du støvsuger forkert - jamen så må han jo selv stå for den arbejdsopgave.

er han overhoved ikke lydhør over for at det såre dig at du altid skal irettesættes? - hvordan ville han selv reagere hvis du begynder at rådgive ham i "kunsten at slå et lokumsbræt ned" eller ligende??

I øjeblikket går jeg hjemme, så er det mig der skal lave det pratiske, men det gjorde jeg nu alligevel.

Han har hårde arbejdesdage, og det er fair nok jeg nok det, men han er bare utilfreds.

Han kommer fra nørrebro, og har en anden måde og sige tingende på siger han. Da nemt kan finde på og sige jeg er en nar, og det der høre tilHan siger jeg ikke skal tag det personlig, men selvfølgelig gør jeg det.

Men ellers er han den bedste, ville gerne være sammen med ham resten af mit liv    

Jeg synes at du skal overveje godt og grundigt om du skal have det barn i din mave hvis dit forhold til barnets far er så ustabilt. Han taler grimt til dig og kan ikke finde ud af at respektere at du ikke bryder dig om det? Du tager så let på jeres forhold at du kan sige til ham at det er slut og samme dag ombestemme dig? Hvorfor har I overhovedet besluttet jer til at få et barn hvis jeres relation er på den måde?

Hvis jeg var jer, ville jeg finde en parterapeut så I kan lære at kommunikere ordentligt. For de problemer der er i jeres parforhold nu, vil blive meget større når barnet kommer.