Behovsudsættelse??

Vil lige høre jeres mening om det med babyer og behovsudsættelse..... Jeg har en 8 mdr datter, som har et vist temperamentog som samtidig har stort behov for tryghed og generelt ikke er glad for nye mennesker og uro. Når tingene ikke er som hun ønsker dem siger hun til - med meget lyd!!!

Eksempelvis så sad far med hende her i eftermiddags, og han havde besluttet sig for at nu skulle hun sidde på skødet af ham og lege med et stykke legetøj, i stedet for at blive båret på armen (tilsvarende situationer findes med bedsteforældre og anden familie). Og da hun ikke gad det satte hun i et skrig og efter lidt tid tager jeg hende op og så er der ro. Lidt efter kan far så godt sidde med hende, når der er kommet ro på. Far synes, at jeg skulle lade hende sidde, da det skal være os, der bestemmer og ikke hende. Jeg synes bare det er så svært, når hun kører sig selv sådan op - synes ikke rigtig, der er nogen der får noget ud af det. Jeg er mere af den holdning at "godt avler mere godt", så hvis hun sidder der og synes dte er hyggeligt, så han hun nok mere lyst en anden gang - frem for at bestemme, at nu skal det være sådan.

Nogen tanker??

Jeg synes den er svær da det nok er svært for en baby på under et år at kende til at behovsudsætte - hun forstår nok ikke endnu at fordi hendes behov ikke (kan) opfyldes lige nu og her, så bliver det, det om lidt.

Jeg havde nok valgt som dig, at avle godt med godt så længe hun ikke er ældre og når I så engang når hun bliver større og I véd at hun forstår hvad det vil sige at behovsudsætte, begynder at arbejde med at lære hende dette.

UnderCover35 skriver:

Jeg synes den er svær da det nok er svært for en baby på under et år at kende til at behovsudsætte - hun forstår nok ikke endnu at fordi hendes behov ikke (kan) opfyldes lige nu og her, så bliver det, det om lidt.

Jeg havde nok valgt som dig, at avle godt med godt så længe hun ikke er ældre og når I så engang når hun bliver større og I véd at hun forstår hvad det vil sige at behovsudsætte, begynder at arbejde med at lære hende dette.

Det er netop det jeg tænker, jeg tror ikke at hun forstår at vi reagerer senere. Hun opfatter bare at hun er i en situation, som hun ikke kan lide og som hun vil ud af - og så har jeg bare svært ved at tro, at det hjælper at tvinge hende til at være i den.

Men omvendt lærer ungerne jo, at når de græder/skriger, så reagerer vi....så den vej kan man godt lære...

Hun kan jo kun kommunikere ved at være glad eller ked, hvis hun er ked er det naturligt for forældre at reagere og prøve at gøre så hun bliver glad igen og hjælper det at gå lidt rundt med hende, synes jeg personligt at det er det der skal til når hun ikke er ældre.

selve det med at behovs udsætte begynder børn først at kunne lære omkring 1½-2 års alderen og det tager lang tid at lære... har ikke nogle hjemmesider der opbakker det med det står i flere psykologi og pædagogik bøger fra jeg gik på seminariet

men hvad i vælger at gøre er noget andet... og om det reelt er et behov hun har at kommer over til mor... det er jo et godt spørgsmål... for i den alder kan vi kun tolke på deres reaktioner på ting

An82 skriver:

Vil lige høre jeres mening om det med babyer og behovsudsættelse..... Jeg har en 8 mdr datter, som har et vist temperamentog som samtidig har stort behov for tryghed og generelt ikke er glad for nye mennesker og uro. Når tingene ikke er som hun ønsker dem siger hun til - med meget lyd!!!

Eksempelvis så sad far med hende her i eftermiddags, og han havde besluttet sig for at nu skulle hun sidde på skødet af ham og lege med et stykke legetøj, i stedet for at blive båret på armen (tilsvarende situationer findes med bedsteforældre og anden familie). Og da hun ikke gad det satte hun i et skrig og efter lidt tid tager jeg hende op og så er der ro. Lidt efter kan far så godt sidde med hende, når der er kommet ro på. Far synes, at jeg skulle lade hende sidde, da det skal være os, der bestemmer og ikke hende. Jeg synes bare det er så svært, når hun kører sig selv sådan op - synes ikke rigtig, der er nogen der får noget ud af det. Jeg er mere af den holdning at "godt avler mere godt", så hvis hun sidder der og synes dte er hyggeligt, så han hun nok mere lyst en anden gang - frem for at bestemme, at nu skal det være sådan.

Nogen tanker??

8 mdr er der hvor seperationsangsten titter frem Det er MEGA hårdt, da de af ingen synlig grund bare lige pludselig går i panik fordi, hov du var ikke mor. Når du så bekræfter hende og fortæller at du altså er lige ved hende, så kan hun slappe af igen og nyde at lege lidt igen. Så du skal bestemt bare gøre, som dit moderhjerte siger. Vores på 10 mdr kører også et lign. trip lige nu, hvor der ellers har været rolig på den front lidt over en måned. Men jeg vælger lidt mine kampe, før det nytter ikke noget, at han bliver tvær, når jeg står og laver mad. Så må han lige græde i de par minutter, og så kommer han op og bliver beroliget inden jeg sætter ham i højstolen

An82 skriver:

Det er netop det jeg tænker, jeg tror ikke at hun forstår at vi reagerer senere. Hun opfatter bare at hun er i en situation, som hun ikke kan lide og som hun vil ud af - og så har jeg bare svært ved at tro, at det hjælper at tvinge hende til at være i den.

Men omvendt lærer ungerne jo, at når de græder/skriger, så reagerer vi....så den vej kan man godt lære...

Ps... det er vist først efter 1 års alderen at de forstår det der med at hvis jeg skriger så får jeg min vilje. Så indtil da så er det et behov på en eller anden måde og lige nu er det behovet fo
r mor
prøv at lege tit tit bøh bag en stofble og igen gøre det med et tæppe over yndlingslegetøjet så hun ser at du/legetøjet altså ikke forsvinder helt. Og gør det så også ved at gemme dig bag en væg og komme frem. og går du i rummet med siden af, så bliv ved med at snakke/synge, så hun kan høre dig det er især galt for dem, hvis de endnu ikke kan kravle efter dig, så alle disse ting er en hjælp
Håber det hjælper

Kay skriver:

selve det med at behovs udsætte begynder børn først at kunne lære omkring 1½-2 års alderen og det tager lang tid at lære... har ikke nogle hjemmesider der opbakker det med det står i flere psykologi og pædagogik bøger fra jeg gik på seminariet

men hvad i vælger at gøre er noget andet... og om det reelt er et behov hun har at kommer over til mor... det er jo et godt spørgsmål... for i den alder kan vi kun tolke på deres reaktioner på ting

Ja, det der med om det er et behov, den er jo svær. En anden typisk situation herhjemme er, når far beslutter sig for at nu skal baby lege på legetæppet - og hun så sætter i et hyl, og far ikke vil tage hende op fordi hun skal lære at lege selv (det er hun ikke super god til, men er dog blevet meget bedre når man bare sidder ved siden af). Igen vil jeg (hvis hun ikke umiddelbart kan afledes) helst tage hende op og bryde situationen og så prøve igen på et andet tidspunkt - så det kan far og jeg så diskutere frem og tilbage Jeg kan godt se, at det nok ikke kan tolkes som et behov for hende at komme op - men jeg kan alligevel ikke se bedre måder at håndtere det på

An82 skriver:

Ja, det der med om det er et behov, den er jo svær. En anden typisk situation herhjemme er, når far beslutter sig for at nu skal baby lege på legetæppet - og hun så sætter i et hyl, og far ikke vil tage hende op fordi hun skal lære at lege selv (det er hun ikke super god til, men er dog blevet meget bedre når man bare sidder ved siden af). Igen vil jeg (hvis hun ikke umiddelbart kan afledes) helst tage hende op og bryde situationen og så prøve igen på et andet tidspunkt - så det kan far og jeg så diskutere frem og tilbage Jeg kan godt se, at det nok ikke kan tolkes som et behov for hende at komme op - men jeg kan alligevel ikke se bedre måder at håndtere det på

Selvfølgelig skal du tage hende op hvis hun sætter i et hyl (med måde - man må jo godt lige tisse færdig eller sætte osten i køleskabet eller hvad ved jeg). Du gør det helt rigtige - sådan en lille baby skal have kærlighed og tryghed. Når du reagerer på hendes behov, lærer hun at du er der for hende. Hvis du ikke reagerer, lærer hun at hun må klare sig selv. Det er helt basic babypsykologi. Din mand ved ikke hvad han snakker om ;-)

Det lyder som en god plan at sidde ved siden af hende når hun leger. Hun skal nok lære at lege selv med tiden. Når hun er klar.

Hvis du har en god SP, kan du evt. snakke med hende om det.

modesty skriver:

Selvfølgelig skal du tage hende op hvis hun sætter i et hyl (med måde - man må jo godt lige tisse færdig eller sætte osten i køleskabet eller hvad ved jeg). Du gør det helt rigtige - sådan en lille baby skal have kærlighed og tryghed. Når du reagerer på hendes behov, lærer hun at du er der for hende. Hvis du ikke reagerer, lærer hun at hun må klare sig selv. Det er helt basic babypsykologi. Din mand ved ikke hvad han snakker om ;-)

Det lyder som en god plan at sidde ved siden af hende når hun leger. Hun skal nok lære at lege selv med tiden. Når hun er klar.

Hvis du har en god SP, kan du evt. snakke med hende om det.

enig