Trist :(

Jeg er gravid i uge 29 og har en masse humørsvingerig, jeg kan gå og være ekstrem glad og pludselig føle mig så fed, grim, ulækker og alt negativt, det gør sådan at jeg helst vil være alene og ligger og græder og ønsker selvfølgelig trøst fra manden, men når han vil have en forklaring på hvad der er galt, siger jeg jo det mig selv som jeg ikke er tilfreds med og jeg har altid haft svært med at acceptere min krops udvikling, + når vægten stiger. Han forstår mig ikke, og fniser af det, og siger surt elsker du ikke mig er du ikke glad for du skal være mor, og siger alt muligt på en sur tone, så vender han sin ryg og gider ikke snakke med mig. Jeg græder selvfølgelig videre og bliver endnu mere utilfreds med mig selv og føler mig oveni købet alene og ensom, til sidst prøver jeg at tag mig sammen så der ikke sker noget med min kommende baby, for jeg elsker det overalt på jorden og hader mig selv når jeg pludselig er ked af det. 

Pyt, det her skete så igår nat, og så var vi gode venner her imorges igen, vi gjorde rent hele huset, jeg tog alt støvet med en klud og han støvsugede, så vaskede jeg toiletter og badeværelset. Og så var jeg igang med at gøre mig klar, så begynder han og surmule over at jeg ikke gad give ham min Tlf for 2-4 mdr siden til at han skulle ringe til sine forældre som bor i udlandet, så sagde jeg jo at han havde gjort det samme da mine forældre var ude og rejse, men alligevel gav jeg ham den, og der gad han ikke alligevel. 

Mine forældre har inviteret os og nogle andre, og nu gider han ikke pga. Det der var sket for nogle måneder tilbsge, synes det pisse latterligt og er skide ked af det, men nu må jeg ringe og aflyse at vi ikke kommer alligevel, og vil bare gerne være glad, men det for jeg ikke lov til at være... :-( 

kan du ikke tage afsted uden ham???? der er da ingen, der gider se på et surt ansigt, hverken dig selv eller dem.

så tag da selv afsted og hyg dig med familien, det er da ham, der mister det sjove.....

Dot D skriver:

kan du ikke tage afsted uden ham???? der er da ingen, der gider se på et surt ansigt, hverken dig selv eller dem.

så tag da selv afsted og hyg dig med familien, det er da ham, der mister det sjove.....

Jo, men jeg vil bare være ked af det hele dagen, og han har allerede ødelagt det, jeg bor ca. 1 time væk fra mine forældre, og forventede vi kørte sammen men nu må jeg sku tag toget, jeg er så rasende of trist.

Anonym skriver:

Jo, men jeg vil bare være ked af det hele dagen, og han har allerede ødelagt det, jeg bor ca. 1 time væk fra mine forældre, og forventede vi kørte sammen men nu må jeg sku tag toget, jeg er så rasende of trist.

jeg synes, du skal tage afsted, er sikker på de hjælper på humøret, når du ser din familie...

kunne du måske bliver der og sove, bare så du bliver helt glad, og han kan se, at du godt kan hygge dig uden ham og hans sure humør

Jeg kan godt se, at det må være svært for dig, men synes måske du skal prøve at sætte dig lidt ind i hvordan det må være for din kæreste, at du svinger så meget - og hvor svært det må være at se på at den kvinde han elsker og som venter jeres barn ligger og græder over at hendes krop forandres pga graviditeten som jo gerne skulle opfattes som noget lykkeligt i jeres liv lige nu.

Han forsøger at tøste dig, og han forsøger at få dig til at tænke på det gode ved graviditeten men du opfatter hans tone som sur så kan jeg faktisk godt forstå at han vender dig ryggen og giver op...

Bare det, at du udtrykker at du vil være alene og græde men samtidig forventer at han er der og forstår hvad du tænker og føler er faktisk svært for den anden part i og med at han ikke er inde i dit hovede og kan mærke dine følelser.

Den anden del forstår jeg så ikke, vedr tlf og opringninger der fører til at han alligevel ikke vil med hjem til dine forældre - men lad den ligge og ta du toget (det kan man godt ) og få dig en dejlig dag hos dine frældre, måske er det endda godt for jer at have en dag eller to hver for sig når nu hormonerne raser...