er så hårdt

Er alene med min datter på 4 mdr.

Gik fra faren før fødslen.. der er intet tillid tilbage i forholdet.
Men jeg savner ham så meget. Føler mig så ensom og når han er her og har samvær med vores datter, føles alt bare så rigtigt. Han var min bedste ven og ved ikke hvordan jeg skal klare mig alene uden ham.

Her 6 mdr. Efter vi gik fra hinanden sidder jeg stadig med et stort savn, et kæmpe hul.
Hvordan klare man sig videre?

Er simpelthen bare så ked af det hele tiden. Prøver at være stærk for min datter men bliver sværre og sværre. Har ikke lyst til at være sammen med andre mennesker. Isolere mig lidt.

Savner ham bare så meget. Ved vi ikke kan være sammen for der er nogeb tillid og er sikker på han bare vil såre mig igen og igen.. men hvorfor skal det hele være så svært. Aner ikke hvad jeg skal gøre for at komme ovenpå igen?

Anonym skriver:

Er alene med min datter på 4 mdr.

Gik fra faren før fødslen.. der er intet tillid tilbage i forholdet.
Men jeg savner ham så meget. Føler mig så ensom og når han er her og har samvær med vores datter, føles alt bare så rigtigt. Han var min bedste ven og ved ikke hvordan jeg skal klare mig alene uden ham.

Her 6 mdr. Efter vi gik fra hinanden sidder jeg stadig med et stort savn, et kæmpe hul.
Hvordan klare man sig videre?

Er simpelthen bare så ked af det hele tiden. Prøver at være stærk for min datter men bliver sværre og sværre. Har ikke lyst til at være sammen med andre mennesker. Isolere mig lidt.

Savner ham bare så meget. Ved vi ikke kan være sammen for der er nogeb tillid og er sikker på han bare vil såre mig igen og igen.. men hvorfor skal det hele være så svært. Aner ikke hvad jeg skal gøre for at komme ovenpå igen?

Hvor du fra?

Først lige et stort kram

Så tror jeg at tiden læger alle sår, og det tager desværre tid at komme sig igen

Anonym skriver:

Er alene med min datter på 4 mdr.

Gik fra faren før fødslen.. der er intet tillid tilbage i forholdet.
Men jeg savner ham så meget. Føler mig så ensom og når han er her og har samvær med vores datter, føles alt bare så rigtigt. Han var min bedste ven og ved ikke hvordan jeg skal klare mig alene uden ham.

Her 6 mdr. Efter vi gik fra hinanden sidder jeg stadig med et stort savn, et kæmpe hul.
Hvordan klare man sig videre?

Er simpelthen bare så ked af det hele tiden. Prøver at være stærk for min datter men bliver sværre og sværre. Har ikke lyst til at være sammen med andre mennesker. Isolere mig lidt.

Savner ham bare så meget. Ved vi ikke kan være sammen for der er nogeb tillid og er sikker på han bare vil såre mig igen og igen.. men hvorfor skal det hele være så svært. Aner ikke hvad jeg skal gøre for at komme ovenpå igen?

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad der er sket! Men er der ingen mulighed for i kunne arbejde med tilliden? Parterpi måske?

Måske Jeres datter kan være en frisk start på alt. Et nyt eventyr hvor i begge kan starte forfra? Nu hvor i har så meget at kæmpe for?

Jeg er selv i forhold hvor der liiiige kom et hak på tilliden! men vi valgte og blive sammen. Nu hvor vores søn er kommet, så har jeg lidt glemt det. Fordi det hele er blevet overskygget med kærlighed og nye drømme sammen.

Det sker jeg tænker over det. Men tanken om at jeg havde været helt alene, gør mig endnu mere ked af det!

Så jeg føler med dig!

Marts<3 skriver:

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad der er sket! Men er der ingen mulighed for i kunne arbejde med tilliden? Parterpi måske?

Måske Jeres datter kan være en frisk start på alt. Et nyt eventyr hvor i begge kan starte forfra? Nu hvor i har så meget at kæmpe for?

Jeg er selv i forhold hvor der liiiige kom et hak på tilliden! men vi valgte og blive sammen. Nu hvor vores søn er kommet, så har jeg lidt glemt det. Fordi det hele er blevet overskygget med kærlighed og nye drømme sammen.

Det sker jeg tænker over det. Men tanken om at jeg havde været helt alene, gør mig endnu mere ked af det!

Så jeg føler med dig!

Ville sådan ønske det.. men desværre har han brudt tilliden mange gange.. også efter fødslen. Han siger at nu er det slut. Og han aldrig vil såre os mere. Men tør ikke tro ham..

Alle mine venner og familie.. ja tilmed hans familie, siger de støtter mig og jeg ikke skal gå tilbage. Ikke fordi de skal bestemme, men er nødt til at høre på hvad de siger.
Er også bange for det skal gå galt igen og det så kommer endnu mere til at gå ud over vores datter..

Overvejer par terapi uanset hvad. Så vi kan få ryddet ud i alle følelser og sådan. Så der ikke ligger noget og lure som kommer frem på dårlige tidspunkter...

Er bare så svært det hele. Tiden læger alle sår. Ja. Men er ikke nemt

ungmorher:-) skriver:

æ

Hvor du fra?

Sjælland

Anonym skriver:

Ville sådan ønske det.. men desværre har han brudt tilliden mange gange.. også efter fødslen. Han siger at nu er det slut. Og han aldrig vil såre os mere. Men tør ikke tro ham..

Alle mine venner og familie.. ja tilmed hans familie, siger de støtter mig og jeg ikke skal gå tilbage. Ikke fordi de skal bestemme, men er nødt til at høre på hvad de siger.
Er også bange for det skal gå galt igen og det så kommer endnu mere til at gå ud over vores datter..

Overvejer par terapi uanset hvad. Så vi kan få ryddet ud i alle følelser og sådan. Så der ikke ligger noget og lure som kommer frem på dårlige tidspunkter...

Er bare så svært det hele. Tiden læger alle sår. Ja. Men er ikke nemt

Øv øv! Det er jeg inderligt ked af!

For 2 år siden var jeg dig! Men nu er jeg kommet videre, fået en ny kæreste og en vidunderlig dreng.

Troede ALDRIG jeg skulle overleve et liv uden ham. Men det gjorde jeg! Og det kommer du også til. Du skal acceptere det tager tid, du må græde alt det du vil og du må også bande;-)

Jeg sender dig en masse positve tanker...

/Vania

Anonym skriver:

Er alene med min datter på 4 mdr.

Gik fra faren før fødslen.. der er intet tillid tilbage i forholdet.
Men jeg savner ham så meget. Føler mig så ensom og når han er her og har samvær med vores datter, føles alt bare så rigtigt. Han var min bedste ven og ved ikke hvordan jeg skal klare mig alene uden ham.

Her 6 mdr. Efter vi gik fra hinanden sidder jeg stadig med et stort savn, et kæmpe hul.
Hvordan klare man sig videre?

Er simpelthen bare så ked af det hele tiden. Prøver at være stærk for min datter men bliver sværre og sværre. Har ikke lyst til at være sammen med andre mennesker. Isolere mig lidt.

Savner ham bare så meget. Ved vi ikke kan være sammen for der er nogeb tillid og er sikker på han bare vil såre mig igen og igen.. men hvorfor skal det hele være så svært. Aner ikke hvad jeg skal gøre for at komme ovenpå igen?

det eneste jeg kan sige er at, det nok skal blive bedre - det tager tid