Føler mig klar til at opgive

Jeg sidder med skjulte tåre, og forsøger at holde sammen på mig selv. Jeg ved ikke om jeg er ved at opgive mor-rollen eller "bare" min datter Hun har sovet fantastisk de sidste par dage, og er selv kommet og sagt: "sove" og "træt" når hun har været putteklar. Nu nægter hun at sove, selvom hun har sovet godt i nat og har fået hendes flaske (som hun selv beder om)..

Jeg sidder og ryster over hvor meget hun har grædt i dag, og hvor meget min krop er ved at opgive.

Vi har været ude og køre en tur og handlede ind - troede det ville få hende til ro (plejer det), og nu har jeg kæmpet siden kl. 11.30 (hun plejer at sove kl. 11-13) Hun enten skriger inde i sengen, kæmper imod mig/slår eller "bare" græder.

Er ved at opgive det hele - opgav igår og dagen før igår.

Jeg er så ked, og ved ikke hvad jeg skal gør. For springer vi over hendes lur, er hun umulig i aften. Og vist det er ligesom igår/i nat - vælger hun sikkert at vågne flere timer i nat, og jeg er nød til at få lidt søvn, for ellers giver min krop op overfor mig.

Det hjælper ikke at gå med hende i barnevogn/klapvogn

Åhhhhhhh nej de dage er absolut ikke nogen man ønsker sig!! Vi har selv lige været igennem det, det viste sig så at han havde mellemøresbetændelse  vi havde slet ikke tænkt i de baner, da han hverken har gjort tegn/feber til noget som helst.

Ellers tror jeg desværre det er meget "normalt" at de får de der dage/nætter hvor de bare ikke vil sove. Det gælder nok om at holde godt fast i sig selv, og tro på det hurtigt er overstået, stå fast ved din beslutning om at nu er du puttet, så nu skal du sove! Det er i hvert fald det vi kører med herhjemme, og det virker for det meste altid.

Håber for dig hun snart finder ro til at få sig en lur, så mor kan slappe af

Anonym skriver:

Jeg sidder med skjulte tåre, og forsøger at holde sammen på mig selv. Jeg ved ikke om jeg er ved at opgive mor-rollen eller "bare" min datter Hun har sovet fantastisk de sidste par dage, og er selv kommet og sagt: "sove" og "træt" når hun har været putteklar. Nu nægter hun at sove, selvom hun har sovet godt i nat og har fået hendes flaske (som hun selv beder om)..

Jeg sidder og ryster over hvor meget hun har grædt i dag, og hvor meget min krop er ved at opgive.

Vi har været ude og køre en tur og handlede ind - troede det ville få hende til ro (plejer det), og nu har jeg kæmpet siden kl. 11.30 (hun plejer at sove kl. 11-13) Hun enten skriger inde i sengen, kæmper imod mig/slår eller "bare" græder.

Er ved at opgive det hele - opgav igår og dagen før igår.

Jeg er så ked, og ved ikke hvad jeg skal gør. For springer vi over hendes lur, er hun umulig i aften. Og vist det er ligesom igår/i nat - vælger hun sikkert at vågne flere timer i nat, og jeg er nød til at få lidt søvn, for ellers giver min krop op overfor mig.

Det hjælper ikke at gå med hende i barnevogn/klapvogn

Det er rigtig hårdt, når det står på. Men jo mere du slapper af jo mere slapper din datter også af. Ved godt at det er svært. Står selv med min søn og for 2 måneder siden knoklede jeg HVER nat i 3 timer med gråd før han sov. Han vågnede klokken 04.30 hver morgen og 2 gange i løbet af natten. Det stod på i 4 måneder. Så det er nemmere sagt end gjort. Men det kan også vvære at hun har ondt et sted. Ved ikke hvor gammel hun er, men det lyder til at hun kan snakke, så prøv at spørg om hun harondt nogen steder.

Håber at det bliver bedre SNART.

Havde lige skrevet en laaaaaaaaaaaaaang tekst med alle min følelser i. Og så kommer jeg til at slette det Men men men, kampen er forbi. Vores datter er gået omkuld i mine arme, og sover nu. Nu er jeg bare i dillema..

- Skal jeg få sovet??

- Skal jeg ordne køkken/lejlighed?

Ved jeg får skæld ud af manden når han kommer hjem, men er samtidig ved at falde fra hinanden, og græder bare ved at skrive dette..

Tag dig en lur!!  du skal samle energi til du kan være glad og frisk til din datter vågner igen.

Og hvis han skælder dig ud, må du jo forklare ham hvordan din dag har været! Der er ingen mennesker der kan arbejde hvis ikke man har noget energi i kroppen.

Anonym skriver:

Havde lige skrevet en laaaaaaaaaaaaaang tekst med alle min følelser i. Og så kommer jeg til at slette det Men men men, kampen er forbi. Vores datter er gået omkuld i mine arme, og sover nu. Nu er jeg bare i dillema..

- Skal jeg få sovet??

- Skal jeg ordne køkken/lejlighed?

Ved jeg får skæld ud af manden når han kommer hjem, men er samtidig ved at falde fra hinanden, og græder bare ved at skrive dette..

Tag dig en lur, det trænger du vist til - hverken du, din datter eller manden er tjent med en træt og grædende kone/kæreste, fordi der ABSOLUT skulle støvsuges.. 

Sov godt.. 

Anonym skriver:

Havde lige skrevet en laaaaaaaaaaaaaang tekst med alle min følelser i. Og så kommer jeg til at slette det Men men men, kampen er forbi. Vores datter er gået omkuld i mine arme, og sover nu. Nu er jeg bare i dillema..

- Skal jeg få sovet??

- Skal jeg ordne køkken/lejlighed?

Ved jeg får skæld ud af manden når han kommer hjem, men er samtidig ved at falde fra hinanden, og græder bare ved at skrive dette..

Du skal da sove!!!

Jeg har også været dårlig til at sove når min dreng sov. Og i længden går den bare ikke. Skidt pyt med hvordan der ser ud. Du har brug for at slappe af og sove så du bedre kan hænge sammen. Og det har hele din familie mere glæde af end at lejligheden er ryddet op.

Sov godt

Anonym skriver:

Havde lige skrevet en laaaaaaaaaaaaaang tekst med alle min følelser i. Og så kommer jeg til at slette det Men men men, kampen er forbi. Vores datter er gået omkuld i mine arme, og sover nu. Nu er jeg bare i dillema..

- Skal jeg få sovet??

- Skal jeg ordne køkken/lejlighed?

Ved jeg får skæld ud af manden når han kommer hjem, men er samtidig ved at falde fra hinanden, og græder bare ved at skrive dette..

SOV !!!

Anonym skriver:

Havde lige skrevet en laaaaaaaaaaaaaang tekst med alle min følelser i. Og så kommer jeg til at slette det Men men men, kampen er forbi. Vores datter er gået omkuld i mine arme, og sover nu. Nu er jeg bare i dillema..

- Skal jeg få sovet??

- Skal jeg ordne køkken/lejlighed?

Ved jeg får skæld ud af manden når han kommer hjem, men er samtidig ved at falde fra hinanden, og græder bare ved at skrive dette..

Skældud??

Min kæreste skulle bare lige prøve på at skælde mig ud over, hvis jeg havde valgt at sove fremfor at ordne noget husligt.

Hvis jeg har vurderet, at der er mest behov for søvn, fordi jeg ikke har fået nok søvn om natten, så må huset da vente. 

At jeg så er rigtig dårig til at få sovet, men hellere vil ordne lidt husligt (eller sidde på fx baby.dk) er en anden sag. Men kæresten skulle dælme ikke skælde mig ud over det (gør han så heller ikke).

Så bottom line: SOV, hvis du føler for det!

Anonym skriver:

Jeg sidder med skjulte tåre, og forsøger at holde sammen på mig selv. Jeg ved ikke om jeg er ved at opgive mor-rollen eller "bare" min datter Hun har sovet fantastisk de sidste par dage, og er selv kommet og sagt: "sove" og "træt" når hun har været putteklar. Nu nægter hun at sove, selvom hun har sovet godt i nat og har fået hendes flaske (som hun selv beder om)..

Jeg sidder og ryster over hvor meget hun har grædt i dag, og hvor meget min krop er ved at opgive.

Vi har været ude og køre en tur og handlede ind - troede det ville få hende til ro (plejer det), og nu har jeg kæmpet siden kl. 11.30 (hun plejer at sove kl. 11-13) Hun enten skriger inde i sengen, kæmper imod mig/slår eller "bare" græder.

Er ved at opgive det hele - opgav igår og dagen før igår.

Jeg er så ked, og ved ikke hvad jeg skal gør. For springer vi over hendes lur, er hun umulig i aften. Og vist det er ligesom igår/i nat - vælger hun sikkert at vågne flere timer i nat, og jeg er nød til at få lidt søvn, for ellers giver min krop op overfor mig.

Det hjælper ikke at gå med hende i barnevogn/klapvogn

Du lyder til at være kørt ned over det.

Men sådanne perioder vil der jo være med børn. Børn "nægter" ikke at lægge sig til at sove. Det er ikke en bevidst handling hun gør sig. Hun har måske svært ved at finde ro og min umiddelbare tanke er - og det er på ingen måde ment hårdt - at det kan jo være svært som lille barn at finde ro når mor ikke selv har ro i sig.
Jeg tror dit barn har brug for, at du viser hende at du har overskud og at du har tålmodighed og ro nok i dig for jer begge to.

Det er nok vigtigt at du ikke panikker når sådanne perioder kommer, for du er jo moren der skal være i stand til at rumme dit barns følelser - også de negative.

Og prøv så at hvil dig overskud ER bare ikke altid det man har mest af som mor..