hvordan hjælper jeg bedst min datter?

Min datter på 8 år har ekstremt svært ved ikke at være midtpunkt, eller være den, der får.

Et eksempel: lillesøster på 6 skak starte i skole efter sommerferien, og skal i den forbindelse selvfølgelig have en skoletaske. Vi er sp inde for at handle hele familien, og hun får sin skoletaske. Hvorefter den store surmuler og sætter sig ned. Fordi den lille får, og hun ikke gør!
Men hun fik jo en fuldstændig tilsvarende taske for 2 år siden... Men det er ligesom ligegyldigt nu.
Hun går altid eksternt højt op i, hvem der får hvad og hvor meget og føler sig altid snydt. Fuldstændig upåagtet, at det som regel altid er hende, der får. Den lille har ingen problemer i den retning, hun er som regel ret ligeglad, hvis den store får noget.
Og det gælder alt fra hvem der får det største stykke kylling, til hvem der mangler undertøj til nu skoletasken. Og det er helt slemt, hvis den lille har fødselsdag og er i centrum.

Synes jo det er mega utiltalende, og må indrømme jeg nogen gange bliver irriteret og skælder hende lidt ud, når hun endnu engang græder fordi hun føler sig snydt.

Men hvordan pokker hjælper jeg hende over det? Både for hendes og andres skyld...
Nogen gode råd, ideer eller noget?
Pft!

Min datter på 8 år har ekstremt svært ved ikke at være midtpunkt, eller være den, der får.

Et eksempel: lillesøster på 6 skak starte i skole efter sommerferien, og skal i den forbindelse selvfølgelig have en skoletaske. Vi er sp inde for at handle hele familien, og hun får sin skoletaske. Hvorefter den store surmuler og sætter sig ned. Fordi den lille får, og hun ikke gør!
Men hun fik jo en fuldstændig tilsvarende taske for 2 år siden... Men det er ligesom ligegyldigt nu.
Hun går altid eksternt højt op i, hvem der får hvad og hvor meget og føler sig altid snydt. Fuldstændig upåagtet, at det som regel altid er hende, der får. Den lille har ingen problemer i den retning, hun er som regel ret ligeglad, hvis den store får noget.
Og det gælder alt fra hvem der får det største stykke kylling, til hvem der mangler undertøj til nu skoletasken. Og det er helt slemt, hvis den lille har fødselsdag og er i centrum.

Synes jo det er mega utiltalende, og må indrømme jeg nogen gange bliver irriteret og skælder hende lidt ud, når hun endnu engang græder fordi hun føler sig snydt.

Men hvordan pokker hjælper jeg hende over det? Både for hendes og andres skyld...
Nogen gode råd, ideer eller noget?
Pft!

Uden at være ekspert på området tror jeg bare du må fortsætte det du allerede gør - hun lærer kun, at man ikke altid kan være i centrum ved ikke at være det..

Forstået på den måde, at du må fortsætte med at gøre forskel men tag "din store pige ved hånden" og forklar hende, at det er ok, at hun føler som hun gør, men også, at man ikke altid kan få det samme..

Hjemme hos os har mine forældre altid gjort et stort nummer ud af at "gøre forskel", så vi lærte at glædes på hinandens vegne - men selvfølgelig kan man da godt blive lidt misundelig.. Og det er helt ok! Hun skal bare vide, at hun ikke er glemt selvom det ikke er hendes tur i dag, og at hun bare får noget en anden dag, hvor hun mangler undertøj, skoletaske eller har fødselsdag.. 

Held og lykke med det! 

Giver m(: ret i det hun skriver..

jeg kender desværre en på næsten 20 som stadig opføre sig som din datter..

og det bider hende OFTE i røven når hun er ude med andre

M (: skriver:

Uden at være ekspert på området tror jeg bare du må fortsætte det du allerede gør - hun lærer kun, at man ikke altid kan være i centrum ved ikke at være det..

Forstået på den måde, at du må fortsætte med at gøre forskel men tag "din store pige ved hånden" og forklar hende, at det er ok, at hun føler som hun gør, men også, at man ikke altid kan få det samme..

Hjemme hos os har mine forældre altid gjort et stort nummer ud af at "gøre forskel", så vi lærte at glædes på hinandens vegne - men selvfølgelig kan man da godt blive lidt misundelig.. Og det er helt ok! Hun skal bare vide, at hun ikke er glemt selvom det ikke er hendes tur i dag, og at hun bare får noget en anden dag, hvor hun mangler undertøj, skoletaske eller har fødselsdag.. 

Held og lykke med det! 

Hej
Tak for dit svar.
Jeg vil selvfølgelig fortsætte med at gøre forskel - har endda tænkt på, om jeg skal prøve at gøre det endnu mere!
simpelthen for at vænne hende til det - idet det jo faktisk oftest er hende, der får mere end den yngre. Og hvis jeg bliver bedre til at gøre forskel, kan det jo være, hun bliver bedre til at kapere det.


Jeg kan dog ikke rigtig undgå at føle, at jeg et eller andet sted har fejlet - hvorfor er hun dog så sikker på, hun bliver snydt hele tiden?
Jeg ønsker jo ikke, hun skal være sådan en, som folk ikke kan holde ud, når hun bliver ældre - jeg har jo endda ind imellem svært ved at holde det der pylder og gråd ud, og jeg er jo endda hendes mor?!

Vil så gerne styrke hende, så hun kan glæde sig oprigtigt på andres vegne, og hvile i en tro på, at hun ikke bliver snydt...

Dustmuz skriver:

Giver m(: ret i det hun skriver..

jeg kender desværre en på næsten 20 som stadig opføre sig som din datter..

og det bider hende OFTE i røven når hun er ude med andre

Lige præcis - det er lige det, jeg så gerne vil undgå for hende - og lære hende, hvordan hun skal tackle det.

Har tit tænkt på, om jeg har fejlet et eller andet sted - og om jeg kan råde bod på det.
Eller om det måske er meget normalt for nr 1 i flokken - og så nogle gode redskaber til, hvad jeg kan gøre for at hjælpe hende.

Ender jo også med at blive sur på hende ind imellem...

Hej
Tak for dit svar.
Jeg vil selvfølgelig fortsætte med at gøre forskel - har endda tænkt på, om jeg skal prøve at gøre det endnu mere!
simpelthen for at vænne hende til det - idet det jo faktisk oftest er hende, der får mere end den yngre. Og hvis jeg bliver bedre til at gøre forskel, kan det jo være, hun bliver bedre til at kapere det.


Jeg kan dog ikke rigtig undgå at føle, at jeg et eller andet sted har fejlet - hvorfor er hun dog så sikker på, hun bliver snydt hele tiden?
Jeg ønsker jo ikke, hun skal være sådan en, som folk ikke kan holde ud, når hun bliver ældre - jeg har jo endda ind imellem svært ved at holde det der pylder og gråd ud, og jeg er jo endda hendes mor?!

Vil så gerne styrke hende, så hun kan glæde sig oprigtigt på andres vegne, og hvile i en tro på, at hun ikke bliver snydt...

Jeg tror det kan være en god ting at øve hende i forskelsbehandling - og på den ene siden gøre et stort nummer ud af det, og på den anden side gøre det helt "hverdagsagtigt".

Nu ved jeg ikke, om hun "kun" føler sig snydt ved materielle ting, eller om det også er snyd hvis lillesøster skal besøge mormor og morfar eller lignende. Men prøv at gøre ting med dem hver for sig, og forklar hende, at i dag er det hendes/lillesøsters dag, og at hun/lillesøster så får/gør noget en anden dag.. 

Jeg er sikker på, at du har gjort det så godt som du kunne som mor, og tror mange børn har det ligesom din datter i perioder - og ellers er det nok med nogle andre ting. Hjemme hos os har vi altid kunnet unde hinanden oplevelser/ting, men selvfølgelig har der være perioder, hvor man har været misundelig og/eller har følt sig snydt. Tror det er helt naturligt!

Selv i dag siger min søster ofte til min mor "hvorfor er det altid M, der får og ikke mig?", selvom min mor ikke gør mærkbar forskel (og nej, det siger jeg ikke, fordi jeg får mere, hun glemmer bare sommetider, når hun selv får noget ) - og vi er altså hhv. 23 og 21 år!

Jeg tror bare det handler om at øve hende i det - og ikke blive vred eller irriteret på hende, når hun får de negative følelser. Det handler om at anerkende at hun føler som hun gør (og ingen følelser er forkerte), men hjælpe hende til også at se glæden i lillesøsters ansigt..

Måske det kan hjælpe, hvis storesøster nogengange får lov til at hjælpe med at "gøre forskel"? F.eks. hjælpe med at vælge lillesøsters fødselsdags/julegave og give den KUN fra hende? Så hun kan mærke forventningens spænding ved at GIVE og glæden over at glæde ANDRE? (:

- pyh, det blev lidt langt..

Jeg støtter mig op af de gode råd, der allerede er givet.

Jeg har lige en ekstra bemærkning: Sørg for at gøre det tydeligt for din store datter, når det er hendes tur. Sig det højt, så hun mærker at hun er i centrum og det er hende der får. Hvis det bliver tydeliggjort er det måske nemmere for hende, når du referer til sidst det var hendes tur. 

 

Vh. Louise

M (: skriver:

Jeg tror det kan være en god ting at øve hende i forskelsbehandling - og på den ene siden gøre et stort nummer ud af det, og på den anden side gøre det helt "hverdagsagtigt".

Nu ved jeg ikke, om hun "kun" føler sig snydt ved materielle ting, eller om det også er snyd hvis lillesøster skal besøge mormor og morfar eller lignende. Men prøv at gøre ting med dem hver for sig, og forklar hende, at i dag er det hendes/lillesøsters dag, og at hun/lillesøster så får/gør noget en anden dag.. 

Jeg er sikker på, at du har gjort det så godt som du kunne som mor, og tror mange børn har det ligesom din datter i perioder - og ellers er det nok med nogle andre ting. Hjemme hos os har vi altid kunnet unde hinanden oplevelser/ting, men selvfølgelig har der være perioder, hvor man har været misundelig og/eller har følt sig snydt. Tror det er helt naturligt!

Selv i dag siger min søster ofte til min mor "hvorfor er det altid M, der får og ikke mig?", selvom min mor ikke gør mærkbar forskel (og nej, det siger jeg ikke, fordi jeg får mere, hun glemmer bare sommetider, når hun selv får noget ) - og vi er altså hhv. 23 og 21 år!

Jeg tror bare det handler om at øve hende i det - og ikke blive vred eller irriteret på hende, når hun får de negative følelser. Det handler om at anerkende at hun føler som hun gør (og ingen følelser er forkerte), men hjælpe hende til også at se glæden i lillesøsters ansigt..

Måske det kan hjælpe, hvis storesøster nogengange får lov til at hjælpe med at "gøre forskel"? F.eks. hjælpe med at vælge lillesøsters fødselsdags/julegave og give den KUN fra hende? Så hun kan mærke forventningens spænding ved at GIVE og glæden over at glæde ANDRE? (:

- pyh, det blev lidt langt..

Tak fordi du tager dig tiden til at skrive dine tanker ned.
Og ja, jeg tror jeg vil prøve at gøre mere forskel på dem.

Og nej - det er ikke kun med det materielle. Det er også det, at den lille jo naturligt er midtpunkt/centrum, når hun har fødselsdag - og det er rigtig svært for hende at tackle. Og har ikke gjort det bedre, at farmoderen altid plejer at have en gave med til hende også, når der er fødselsdag (det gælder så dem begge to).
Men hvor den bette slet ikke synes at gå op i det - eller måske endda opdage det, så er det i alt, den store føler sig snydt.
Ind imellem er det endda et problem, hvis den lille bliver puttet først 2 dage i træk - for så er det ALTID hende, der får lov at blive puttet først (I know - den totalt omvendte verden!!!)

På andre områder er hun så omsorgsfuld og kan godt li' at give gaver.

Well - jeg håber på, at øget forskel måske kan gøre det mere naturligt - vi har prøvet at snakke med hende om, at nogengange får hun, og nogengange er det lillesøster - men alt i alt, er der ingen, der bliver snydt. Og det virker desværre kun i øjeblikket...
Men du har ret - jeg må virkelig prøve ikke at blive sur eller irriteret, når det er!

Mamalou skriver:

Jeg støtter mig op af de gode råd, der allerede er givet.

Jeg har lige en ekstra bemærkning: Sørg for at gøre det tydeligt for din store datter, når det er hendes tur. Sig det højt, så hun mærker at hun er i centrum og det er hende der får. Hvis det bliver tydeliggjort er det måske nemmere for hende, når du referer til sidst det var hendes tur. 

 

Vh. Louise

Hejsa,

Det var en god pointe - den skal jeg skrive mig bag øret!
Og tak for dit input.

Mamalou skriver:

Jeg støtter mig op af de gode råd, der allerede er givet.

Jeg har lige en ekstra bemærkning: Sørg for at gøre det tydeligt for din store datter, når det er hendes tur. Sig det højt, så hun mærker at hun er i centrum og det er hende der får. Hvis det bliver tydeliggjort er det måske nemmere for hende, når du referer til sidst det var hendes tur. 

 

Vh. Louise

Enig!