Anonym skriver:
Jeg er meget flov over min tankegang derfor anonym.
Jeg har en rigtig skøn kæreste.vi har været sammen i 3 år nu. vi er forloved og har boed sammen i 2 år.jeg elsker ham rigtig højt og er faktisk blevet afhægnig af ham.jeg vil leve med ham resten af mit liv og få børn med ham. men tænker tit på om vores forhold holder, han siger også han vil leve med mig og elsker mig osv(men siger alle kæreste par ikke det) jeg elsker ham men er bange for han dropper mig engang.jeg er hans første kæreste så er bange for han vil ud og prøve noget nyt engang... har i også haft det sådan her....
jeg elsker ham overalt på denne jord vil aldrig miste ham og vil leve med ham resten af mit liv...
Og er i gået fra hinanden selv om du/i havde det sådan
Jeg har været sammen med min kæreste i 23 mdr nu og venter vores første barn sammen. Han er min første forelskelse.
Jeg har haft forhold før og mit længste (inden min nuværende) varede i halvandet år, men der var jeg ikke forelsket, men afhængig - det var min kæreste på det tidspunkt også af mig. Ellers har jeg haft sygt mange one-night-stands (min kæreste blev så ked af det da han hørte sex'antallet) og været total party'girl.
Min kæreste har kun haft faste forhold, hvor hans længste var 3 ½ år og de fik et barn sammen (han var dog kun lige fyldt 18 da han blev far og det var ikke hans ønske at få barnet).
Dog kan jeg blive så skide usikker, netop fordi at det familieliv vi har planlagt sammen, har han haft med en anden
. Men som han selv har fortalt, så blev de sammen pga barnet (så dumt!) og at han ikke har haft den forelskelse som han har i mig. Men har også lært at han kan blive skide usikker på mig pga min "vilde" fortid. Har dog lært at sige det til ham, når jeg får et "panik-anfald" og så får han mig beroliget.
SÅ NEJ; DU SKAL IKKE SKAMME DIG OVERHOVEDET!
Jeg tror det er normalt, når man er forskellige 

Anmeld