Read the baby, not the books.
tjek http://www.ammenet.dk/wiki/ammestrejke
Ammestrejke
Der står:
Når et barn på under 1 år eller deromkring pludselig vælger brystet fra fra den ene dag til den anden, er det næsten sikkert tegn på ammestrejke.
Hvorfor sker det?
Der kan være flere grunde. De typiske er:
Din mælk smager anderledes. Det kan skyldes hormonelle forandringer, som hvis du har fået menstruation igen, eller du er begyndt at tage p-piller.Det kan også komme ved tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse.
Mælkens smag
Skyldes det menstruation, vil barnet sikkert genoptage amning, når det har vænnet sig til det. Skyldes det p-piller, bør du prøve mini-piller eller anden prævention.Hvis det skyldes tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse, skal dette afhjælpes prompte.
Hvad kan man gøre, hvis man gerne vil fortsætte amningen?
Ud over at identificere årsagen og behandle den, kan følgende praktiske råd bruges:
-
Prøv at amme barnet, mens det sover eller halvsover.
-
Hav så meget hudkontakt med barnet som muligt. Hudkontakt stimulerer barnets interesse for at sutte. Lig i sengen med dit barn, eller brug slynge til at holde det tæt på kroppen, når du går rundt. Vær gerne letpåklædte, så I får maksimal hudkontakt - brug eventuelt en stor trøje ud over jer begge.
- Undgå at give barnet sut hele tiden - så tilfredsstilles suttebehovet ikke ved sutten frem for ved brystet.
-
Forsøg at undgå brug af sutteflaske, når du giver barnet andet væske. Brug kop, så barnet ikke vænnes til at sutte på flasken, som kræver en anden sutteteknik. Derudover giver flasken måske barnet en opfattelse af, at man ikke skal sutte ret meget for at få mælken ud, mens det måske skal vente lidt længere ved brystet på, at nedløbsrefleksen kommer i gang.
-
Start forfra - hvis du ligger på ryggen og lægger dit barn på din mave, mave mod mave, vil det instinktivt mave sig op mod brystvorten og tage den i munden. Dette instinkt kan være så stærkt, at det overvinder den modvilje, barnet har fået mod amningen.
-
Tag dig af dig selv - det er stressende at have et barn, der afviser brystet, og stress kan i sig selv give problemer med nedløbet. Sørg for at få hvilet, drukket spist, og trukket vejret helt ned i maven.
-
Tag en "amme-ferie" i sengen. Lig og hyg med din baby i sengen med så lidt tøj som muligt. Lad en anden varte dig op med mad og drikke, hvis det er muligt, og hold så sengen sammen - hyg jer, sov, das, put, lad der være fri adgang til brystet, men ingen pres, bare slap af og nyd dig selv og din baby. Kombinationen af masser af hud-mod-hud kontakt, nok søvn, mad og drikke og ingen stress med specifikke amme-tider, er for mange mødrestarten på løsningen af problemet.
-
Prøv en anden ammestilling. Der er mange ammestillinger, og nogle er nemmere for visse børn end andre.
-
Hvis barnet spiser rigtig meget mad, kan du prøve at give mindre portioner - måske er der slet ikke plads til modermælk, når barnet spiser meget. Dette er ikke det samme som at sulte barnet - husk, at dit barn har brug for din mælk, da den indeholder langt flere gode stoffer, som for eksempel antistoffer, fedtsyrer o.l., end fast føde.
Derudover er det smart at malke ud, så produktionen holdes oppe, til barnet igen er klar til at amme samt for at undgå tilstoppede mælkegange og smerter. Giv barnet den udmalkede mælk i en kop.
Vær afslappet og undgå at forcere noget! Hvis barnet græder og vender hovedet væk, skal du naturligvis stoppe og trøste - målet er at give barnet lysten til at amme tilbage, ikke at tvinge det til handlingen. Prøv igen senere.
Find støtte på vores forum - at vende dette emne med andre ammende mødre, der ikke bare 'synes du skal stoppe', kan være til stor hjælp.
Anmeld