føler mig ikke god nok, andre der har det sån?

jeg har for første gang i 2 år fået mig en kæreste, og er super glad for ham, han er virkelig den bedste.

MEN jeg tvivler altid så frygtelig meget på mig selv, er så bange for jeg ikke er god nok bange for jeg er forkert og bange for han ikke gider mig mere.

har lyst til at skrive til ham hele tiden men vil heller ikke virke klæbrig(; han tog hjem igår morges hvor han havde sovet her, men hvor savner jeg ham dog frygtelig meget(;

jeg er så bange for at miste ham når jeg endlelig har fundet ham jeg føler er 100 % den rigtige,

 

 

andre der har det lidt som mig?

 

Anonym skriver:

jeg har for første gang i 2 år fået mig en kæreste, og er super glad for ham, han er virkelig den bedste.

MEN jeg tvivler altid så frygtelig meget på mig selv, er så bange for jeg ikke er god nok bange for jeg er forkert og bange for han ikke gider mig mere.

har lyst til at skrive til ham hele tiden men vil heller ikke virke klæbrig(; han tog hjem igår morges hvor han havde sovet her, men hvor savner jeg ham dog frygtelig meget(;

jeg er så bange for at miste ham når jeg endlelig har fundet ham jeg føler er 100 % den rigtige,

 

 

andre der har det lidt som mig?

 

Sådan havde jeg det også det første års tid med min kæreste..
Jeg følte (føler stadig) at han bare var den helt rigtige og at vi skulle bare være sammen.. Men blev så usikker på mig selv, og var sikker på han ville droppe mig til fordel for en høj lyshåret pige som bare var sød og mega hot...

Men han fik med tiden forsikret mig om at han kun ville have mig, og idag har vi en måned gammel søn sammen..

Er sikker på det er HELT normalt når man endelig møder en der bare er den rette...

Tillykke med ham

Da jeg mødte min kæreste havde jeg det præcis lige sådan! Jeg måtte kæmpe for ikke at klæbe - og ikke gå til af jalouxi når han skulle mødes med veninder.
Det tossede var, at jeg i og for sig stolede 100% på ham, jeg havde bare været udsat for nedbrydende forhold i fortiden, som havde ødelagt mit selvværd.
Vi er stadig sammen, og med tiden lærte jeg at slappe af og acceptere, at det faktisk var mig han ville have :-)

Held og lykke med kærligheden <3

Da jeg mødte min kæreste havde jeg det præcis lige sådan! Jeg måtte kæmpe for ikke at klæbe - og ikke gå til af jalouxi når han skulle mødes med veninder.
Det tossede var, at jeg i og for sig stolede 100% på ham, jeg havde bare været udsat for nedbrydende forhold i fortiden, som havde ødelagt mit selvværd.
Vi er stadig sammen, og med tiden lærte jeg at slappe af og acceptere, at det faktisk var mig han ville have :-)

Held og lykke med kærligheden <3

Stivdie skriver:

Da jeg mødte min kæreste havde jeg det præcis lige sådan! Jeg måtte kæmpe for ikke at klæbe - og ikke gå til af jalouxi når han skulle mødes med veninder.
Det tossede var, at jeg i og for sig stolede 100% på ham, jeg havde bare været udsat for nedbrydende forhold i fortiden, som havde ødelagt mit selvværd.
Vi er stadig sammen, og med tiden lærte jeg at slappe af og acceptere, at det faktisk var mig han ville have :-)

Held og lykke med kærligheden <3

jeg må også virkelig kæmpe for ikke at klæbe,(; han har også mange veninder, men vi har talt om det og er som sådan ikke jaloux ihvertfald ikke noget jeg vil indrømme over for mig selv, er vel altid en smugle jaloux,

skal måske ned til ham i weekenden og hygge med ham, men han skal lige finde ud af om han kan i weekenden men puha har lyst til at skrive og høre ham konstant om han har fundet ud af om jeg kunne komme, er virkelig allerede blevet lidt afhæning af ham,

han så min søn for første gang i går sådan rigtig, og de klikkede bare rigtig super sammen(; holdte både stire konkurance og kilde konkurance osv(; og skal snart møde  hans søn,

han giver mig enlig ikke nogen grund til at tvivle, men har ski haft et par fuser der har taget tilliden fra mig desværre