Mit hjerte græder godt nok lige nu.. 
Min søn på 2 år har ALTID været glad for at komme i bad, selv hentet badekarret og sat i kabinen, og så hentet mig bagefter, så der kunne komme vand i, men ikke mere desværre.. 
Han er panisk angst for noget han normalt plejer at være rigtig glad for, angst for noget han før kunne bruge timer på.. 
Han har haft en periode herhjemme hvor han ikke kom i bad fordi han ikke lige havde lyst, og fair nok, så bliver man bare vasket med klud og sæbe over det hele, for ren det skal man altså være..
Han har ydermere haft noget eksem som lægen mente havde noget at gøre med for hyppige bade, og derfor blev det skåret ned til 2 gange i ugen fremfor hver dag, og ganske rigtigt, så forsvandt eksemen..
Men nu til mit problem, da jeg hentede min søn ved hans far i søndags, nævner hans far for mig at han godt nok ikke var glad for at komme i bad mere, og jeg sagde at nej det vidste jeg godt, men så længe han gerne vil vaskes, så ser jeg det ikke som det store problem..
Farens reaktion var: nå, jamen jeg har da bare tvunget ham under bruseren, for vaskes det skulle han jo.. 


(sådan så jeg ca ud, da han sagde det)
For mig er det ikke noget problem bare at vaske ham, og håbe på at det vender igen en dag, hvilket det jo gerne skulle gøre, men jeg er bange for at det ikke bliver bedre hvis faren bliver ved med at tvinge ham i bad når han er angst for det.. 
Ydermere står han nu og skal på ferie ved sin far i 14 dage, og jeg er faktisk lidt bange for hvilket barn jeg får tilbage, hvis han bliver udsat for sådanne overgreb hver dag, for ved hans far skal man i bad hver dag selvom vores læge har sagt udtrykkeligt at det må han ikke fordi hans hud ikke kan holde til det.. 
Hvad gør jeg?? Hans far kan tydeligvis ikke se alvoren i nogen af tingene.. 
Anmeld