Hold op, hvor jeg kender det, helt vildt - og jeg glemmer det aldrig!!! Nedenstående er et indlæg jeg skrev den 23 april, så det er stadig rimelig nyt!!!
Igår ved 6-tiden, finder manden Lasse på badeværelset med panodiler ud over hele gulvet!!! jeg ringede fluks til vagtlægen, idet vi jo ikke vidste om han havde spist nogen. vi blev beordret direkte på børneafdelingen til afgiftning. Dog sagde hun at han bare skulle op og have noget specielt at drikke så han kom til at kaste op, og så kunne vi komme hjem igen - MEN NÆÆÆ NEJ...
det var så slemt, og det var så hårde ved ham. Først skulle han have tømt mavesækken vha en sonde, dernæst skulle han have noget "kul" igennem sonden, som ville indkapsle evt panodiler. Men den arme dreng ville jo ikke samarbejde og skreg og skreg og kastede op gang på gang. Og de var jo nødt til at holde ham, og det panikkede han jo endnu mere over.... Nå, sonden blev så så fyldt af maveindhold, at de ikke kunne give kullet igennem den. Så skulle han spise det skjult i is. Men han var så ked op oprørt at det kunne vi ikke få ham til. Så prøvede vi med cacaomælk. det ville han heller ikke....
Men han skulle jo have det, så det endte med at 3 måtte holde ham fast og så lagde de en ny sonde efter møje og besvær. Imens de kæmpede med ham, stod de og diskuterede hvem der skulle gøre hvad, og der blev jeg sgu frustreret - de skal de da have styr på inden de starter!!! Nå, han fik da lidt ned af det kul, med resten kastede ham op, ud over det hele... så skulle han have lagt et drop, til at give medicin igennem, og der måtte lægen rode godt og grundigt i den lille hånd, før nålen endelig kom hen på plads....
så var der 5 min pause - så var det blodprøver i armen, dernæst i fingeren... Bagefter fik vi endelig en seng på en stue, og Lasse fik mad og drikke og blev heldigvis i godt humør....
Jeg siger jer piger, det var SÅÅÅ hårdet at se ens dreng gå igennem alt det her pga min dumhed - piller står bare ikke i børnehøjde. de fortalte at 3 panodiler kunne give varige leverskader... jeg var så ked!!!!
Manden kan ikke klare når Lasse resgerer så voldsomt, og han har samtidigt nålefobi, så jeg stod bare med det hele selv. Jeg var heldigvis stærk mens det stod på.
Jeg har såååå dårlig samvittighed!!!! Heldigvis viste diverse prøver at han ikke havde spist nogen overhovedet, og vi fik lov at komme hjem kl 1 i nat. Og jeg var så lettet at jeg tudede helt vild da lægen km og sagde der ikke var sket noget - og jeg kan mærke mens jeg skriver at jeg igen bliver ked - tænk at han er gået igennem alt det her uden grund - og så pga min dumhed!!!
Anmeld