Anonym skriver:
Hej tøser 
Jeg har virkelig brug for et par gode råd 
Jeg har en virkelig dejlig kæreste som jeg elsker overalt på jorden, men jeg har svært ved at stole på ham selvom jeg ikke har grund til andet.
Jeg har været udsat for mange svigt igennem hele mit liv og har derfor meget svært ved at tro på jeg endelig har fundet en der virkelig kun ønsker mig det bedste.
Det tærer meget på vores forhold
Hvad skal jeg gøre for at vise ham at jeg stoler på ham/gerne vil stole på ham?
Er virkelig i vildrede 







Ved godt at det her lyder nemmere end det er, men i bund og grund handler det om at tage et valg.
Et valg om at din kæreste ikke skal straffes for andres fejltagelser, og et valg om at dem der har såret dig i fortiden ikke skal have den fornøjelse at have magt over dig i dag...
Tag valget om at tro på at din kæreste fortjener dig og at du fortjener ham. Vælg at stole på ham, og ignorer den lille (eller store) stemme baghovedet - jeg lover dig at det bliver lettere med tiden.
Måske vil din kæreste engang såre dig - det er jeg faktisk helt sikker på at han vil. Det er dog ikke sikkert at han sårer dig på den måde du frygter nu. Og selv hvis han gør, kan du ikke ændre på det. Du kan ikke gardere dig mod det. Det eneste du kan gøre er at sikre at I har det dejligt mens i er sammen, og have i mente at hvert lykkeligt sekund, minut og time ikke kommer dårligt tilbage... Tal sammen, og vis derigennem hinanden tillid og respekt.
Det KAN lade sig gøre - jeg er et levende bevis på det. Jeg oplevede grimme ting i tidligere forhold, men tog valget da jeg mødte min mand. I dag har jeg for første gang et forhold fuld af gensidig respekt og ærlighed. Jeg er fuldstændig sikker på at han aldrig ville gøre noget for at såre mig bevidst.
Måske vi engang glider fra hinanden, måske han engang er mig utro, måske han engang sårer mig... Jeg nægter at leve mit liv i frygt og utryghed. Det har jeg prøvet, og har måtte erkende at det kun var et halvt liv...
Jeg stoler på min partner såvel som mine veninder, vel vidende at de kun er mennesker som jeg selv. Netop derfor er dialog essentilel, og her bliver talt om tingene hvis der er noget man er ked af.
Jeg ved at jeg lægger mit hjerte i andres hænder og at jeg en dag måske kommer til at skulle samle det op og lappe det sammen igen. Fortiden har dig lært mig, at min mentale værktøjskasse indeholder både superlim, gaffatape og bandager - mit hjerte skal nok hele igen, hvis det skulle gå hen og blive aktuelt
