"3 år, vil selv, kan selv, men mor vil du hjælpe mig"
Kære Lisbeth.
Ja, så er jeg her igen.
Jeg har en fantastisk dejlig og meget meget aktiv søn. Han har været ekstrem aktiv fra fødsel af og fortsætter med lynets hast. Han er også meget stædig og har virkelig en mening om det hele og vil gerne være den der bestemmer - ALT.
To-delt spørgsmål...
1.
Jeg tror vi en gang imellem giver ham for meget ansvar for at bestemme ting fordi vi i momentet tror det er godt at gøre det som han gerne vil for at undgå de helt store flip som virkelig er HELT STORE.. Han er nu kommet i en alder også fysisk hvor hans flip ikke er så nemme at håndtere mere. Han sparker, slår og ruller sig rundt på gulvet. Om ikke dagligt så sker det på ugentlig basis.
Her til aften havde jeg så oplevelsen af en dreng der næsten sad og faldt i søvn (Sover ikke til middag i BH ) og jeg besluttede derfor at han skulle i send 15 minutter tidligere end ellers.
Han vågnede prompte og gik fuldstændig amok. Først sad jeg sammen med ham "i det" imens jeg forsøgte at italesætte nogle af hans følelser. Du er meget vred nu det kan jeg godt høre og lign. Men han kørte sig selv mere og mere op.
Så tog jeg en beslutning om at bære ham ind på værelset i hans seng for at skifte miljø og se om det havde en effekt. Han fortsatte helt ufordtrødent. Blev ild rød i hovedet, og skreg med sine lungers fulde kraft. Jeg rører lidt ved ham og meget spontant siger jeg at " jeg bliver da helt bange M. " og med det samme stoppede han og reagerede på hvad jeg sagde. Han holdt op med at skrige og sparke og faldt til ro.. Men jeg er så meget i tvivl om hvad der er det rette at gøre i disse vilde situationer. Og jeg tror virkelig at vi helt ubevist giver efter alt for ofte for hans ønsker for at han ikke skal flippe sådan ud.. Det ved jeg allerede nu - det er alt for ofte IKKE mor og far der bestemmer herhjemme...
2.
Da han så var faldet til ro, med ble på - Han vil ellers ikke have tøj på, ikke ble på men er ikke renlig. Han smider tøjet lige så snart han har mulighed for det. Også selvom vi påtaler det kraftigt at han skal beholde det på.
Nå, men han ligger og falder til ro og 3. aften i træk kalder han på mig og har taget bleen af, og tisset på det samme sted på gulvet som de andre dage. Han mærker tissen komme og tager derfor bleen af, men vil ikke på toilettet. Jeg mener ikke jeg fysisk kan tvinge ham ud på toilettet inden han skal i seng?
Åhhh, jeg kan godt mærke på det jeg skriver at vi skal til at tage meget mere ansvar herhjemme - på den gode anerkendende måde, men hold da op hvor er det svært når man bare vil have det rart med sit barn..
Jeg glæder mig så meget til at se hvilke tanker du gør dig - og i øvrigt er han stadig vågen nu efter det er 1 time siden jeg puttede ham med sovende øjne .....
Kh
Julie
Lisbeths svar
Kære Julie!
han lyder som en dejlig aktiv dreng som afprøver nogel klare tydelige grænser.
Han sover ikke mere til m iddag og det giver nogle lidt dumme aftener, specielt når han e rlige ved at falde i søvn,og så vågner op til dåd , når du vil putte ham.
Jeg tager det sidste først. Du skal være på forkant med ham:Inden han er ved at segne, skal du gøre klar til putning. Ikke for meget snak. Kom nu skal du i seng, læse m.m.
Tag en potte ind ved sengen,så kan han tisse på den, når han nu mærker det kommer.
Giv ham en bukseble på, så kan han selv hive ned.når han skal.
Om dagen så hav potten så han kan se den, så er det muligt han sætter sig når han skal.
Hvis han lige er faldet i søvn og bliver vækket, så er han så træt at han kun kan skrige. han kan og skal ikke sætte ord på. Du kan rumme og lytte, ordet bange er ikke så godt. Hvad bliver mor bange, hun er da min mor, og en mor blive rikke bange lige nu?, hvor jeg er så meget i mine følelsers vold?
.lad være at snakke så meget. Vær blid og beroligende. Snak med få ord.
Du skal holde fast om ham, så hans krop bliver afgrænset trygt og kærligt. Se nu .her er sengen, dynen, bamsen osv, læg dig trygt til at sove. lidtt messende stemme.
Sp.1
En tre årig skal ikke bestemme, om han skal i seng, spise, børste tænder eller hvad han nu gerne selv vil bestemme.
.
I som forældre skal sætte dagsordenen, for hvad i vil have.
Istedet for hvad han ikke må, så sig.hvad i vil have.
Klart han bliver sur, gal hidsig og ulykkelig. han vil jo så gerne, alligevel har han brug for I sætter trygge rammer for ham.
Som forældre er dte hårdt når det lille pus smider sig, slår og skriger af vilden sky. mon ikke de fleste har prøvet det.
Alligvel bevar roen, ja du er gal og det er o.k.
Ikke for mange forklaringer førend hans raseri er ovre. lyt, rum og bliv ved ham.Det værste for et barn er, når forældre ikke kan rumme deres følelser.
Deter ikke ham der er noget galt med,han er ved at lære hvor grænserne er. Og det tager tid,
hav klare faste grænser det giver mest tryghed for ham.
Hvis det kun er en gang om ugen, han afprøver, så er det nådigt sluppet..
Du beskriver det selv så fint. I har forældre kasketten på og husk at beholde den på også selvom det slår gnister.
Fortsat held og lykke med jeres dejlige dreng.
God sommer
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
