Hej
Jeg er 27 og har dannet par med kæresten i 8 år. Jeg færdiggjorde min uddannelse sidste år, og nu har vi snakket om, at det er ved at være tiden med børn.
Mit problem er, at han virker klar og afklaret, hvor jeg er ved at gå til af nervøsitet! Er det normalt at have tanker om, hvorvidt man kan "klare opgaven", blive en god mor, holde til belastningen psykisk osv allerede inden man er gravid? Eller er det et tegn på, at jeg trods min alder, ikke er klar endnu.
Jeg har ikke rigtig haft så megen omgang med børn før. Passer min nevø engang imellem, men kæresten lader mig som regel ikke rigtig komme til, så jeg har fx aldrig prøvet at skifte en ble. Jeg har meget svært ved det, når han græder og kan næsten selv begynde at græde, så jeg kan være i tvivl om jeg er psykisk stærk nok selv. Jeg synes ikke rigtig andre folks børn er søde (babyer er næsten altid søde - og min nevø er også undtaget, han er jo familie) og er virkelig meget i tvivl om det er fornuftigt at få et barn, når man nu ikke er mere skruk end jeg er.
Jeg har ikke rigtig nogle veninder der er "der" i deres liv endnu, så derfor henvender jeg mig her, selvom spørgsmålet nok ligger lidt udenfor kategori.
Mvh. Stivdie
Anmeld