Har i............

Hej med jer.

Det er mååske et lidt mærkeligt spørgsmål og er derfor anonym.

Men jer som er enlige, har i en hygge ven ?

Har ikke været sammen med en i næsten 2 år og begynder da at få en træng, men får dårlig samvittighed over for mit barn bare jeg begynder at tænke på en få en hygge-ven. JEg er ikke typen som er sammen med andre end min kæreste, og har kun været sammen med 2 og vil gerne bevare at kunne holde det på en hånd.

Min eks. og jeg har snakket om at vi kunne blive hyggevenner, og vi så ikke må være sammen med andre, så vi ikke skal tænke på sygdomme osv. men ved ikke om det er en god ide ? Får så dårlig samvittighed over for mit barn, selvom at H*n ikke skal møde ham og vi ikke skal lave noget når h*n er vågen.

Hvad gøre i ?

Hilsen en forvirret forælder.

Du skal ikke have dårlig samvittighed over at have et liv.
Bare lad være med at blande dit barn ind i det.

Jeg har den holdning, at hvis man "kun" er hyggevenner, så kan man altså ikke bestemme, om man må være sammen med andre. Hvis man kun er sammen med hinanden, så er man kærester. Men det afhænger jo helt af, hvad I kan blive enige om.

Sygdomme kan man beskytte sig i mod.  

Da jeg var alene med min søn, nød jeg de dage, hvor han var hos sin far, og jeg kunne date, gå i byen osv. Det har jeg aldrig haft dårlig samivttighed over.
Jeg har bare aldrig ladet ham møde nogen, før det var meget seriøst - han har mødt to, på de 6 år jeg var alene. Den ene er ham, jeg er gift med nu.

Nu ved jeg ikke om du har dit barn hele tiden, men hvis du ikke har, er der jo mulighed for at have voksentid, når barnet ikke er hjemme. Hvis du har barn hele tiden, kan du måske få det passet nogle timer ind i mellem. Eller få besøg, når barnet er faldet i søvn - det har jeg også gjort et par gange, dog kun med nogen, jeg kendte godt i forvejen.

Jeg har ikke som sådan haft "hyggevenner"... Jeg har datet med det formål at finde en kæreste, men selvfølgelig har jeg været igennem nogle stykker, som aldrig blev til kærester.

FruK skriver:

Du skal ikke have dårlig samvittighed over at have et liv.
Bare lad være med at blande dit barn ind i det.

Jeg har den holdning, at hvis man "kun" er hyggevenner, så kan man altså ikke bestemme, om man må være sammen med andre. Hvis man kun er sammen med hinanden, så er man kærester. Men det afhænger jo helt af, hvad I kan blive enige om.

Sygdomme kan man beskytte sig i mod.  

Da jeg var alene med min søn, nød jeg de dage, hvor han var hos sin far, og jeg kunne date, gå i byen osv. Det har jeg aldrig haft dårlig samivttighed over.
Jeg har bare aldrig ladet ham møde nogen, før det var meget seriøst - han har mødt to, på de 6 år jeg var alene. Den ene er ham, jeg er gift med nu.

Nu ved jeg ikke om du har dit barn hele tiden, men hvis du ikke har, er der jo mulighed for at have voksentid, når barnet ikke er hjemme. Hvis du har barn hele tiden, kan du måske få det passet nogle timer ind i mellem. Eller få besøg, når barnet er faldet i søvn - det har jeg også gjort et par gange, dog kun med nogen, jeg kendte godt i forvejen.

Jeg har ikke som sådan haft "hyggevenner"... Jeg har datet med det formål at finde en kæreste, men selvfølgelig har jeg været igennem nogle stykker, som aldrig blev til kærester.

 

Jeg står selv med ham 24/7. Og kan ikek være sammen med nogen jeg ikke stoler på da jeg har oplevet nogen ting som barn og som voksen. Det var min eks som kom med forslaget om at vi kunne lave en aftale om at vi ikke må være sammen med andre. Det er helt fint med mig. Og da jeg stoler så meget på min eks og at han kender mig bedre end nogen anden vil han jo være perfekt.

Men det er bare den samvittighed. For han er jo nød til at være hjemme. Han plejer også at komme når mit barn sover. Vi har bare ikke lavet noget, da jeg er så skide sød at det er til at brække sig over. Men måske jeg skulle tage imod tilbuddet.

Tak for svar.

Anonym skriver:

Jeg står selv med ham 24/7. Og kan ikek være sammen med nogen jeg ikke stoler på da jeg har oplevet nogen ting som barn og som voksen. Det var min eks som kom med forslaget om at vi kunne lave en aftale om at vi ikke må være sammen med andre. Det er helt fint med mig. Og da jeg stoler så meget på min eks og at han kender mig bedre end nogen anden vil han jo være perfekt.

Men det er bare den samvittighed. For han er jo nød til at være hjemme. Han plejer også at komme når mit barn sover. Vi har bare ikke lavet noget, da jeg er så skide sød at det er til at brække sig over. Men måske jeg skulle tage imod tilbuddet.

Tak for svar.

Det lyder da helt perfekt med sådan en eks der kender dig, så. Hvis I kan lave en aftale, I begge er tilfredse med, så gør det.

Jeg synes ikke du skal have dårlig samvittihed over for barnet. Der går ikke noget fra det - måske tværtimod. Mon ikke det får en mere glad og tilfreds mor!?

FruK skriver:

Det lyder da helt perfekt med sådan en eks der kender dig, så. Hvis I kan lave en aftale, I begge er tilfredse med, så gør det.

Jeg synes ikke du skal have dårlig samvittihed over for barnet. Der går ikke noget fra det - måske tværtimod. Mon ikke det får en mere glad og tilfreds mor!?

Jo måske

Mange tak fordi at du vil svare på denne tråd. Jeg siger ja til tilbuddet

FruK skriver:

Det lyder da helt perfekt med sådan en eks der kender dig, så. Hvis I kan lave en aftale, I begge er tilfredse med, så gør det.

Jeg synes ikke du skal have dårlig samvittihed over for barnet. Der går ikke noget fra det - måske tværtimod. Mon ikke det får en mere glad og tilfreds mor!?

Helt enig