... Af barsel

Jeg ved godt det er skrækkeligt at sige, har det helt skidt over det, men jeg er begyndt at glæde mig til at komme tilbage til skole i september! Jeg ELSKER den tid jeg har hjemme med Rose, den er vidunderlig. Og jeg ville ikke bytte den for noget i hele verden.. Men det er også en helt anden verden - Jeg har jo altså gået i skole siden jeg startede i folkeskole.. Folkeskole, gymnasium, universitet. Og en del af min identitet er min intelligens, hvis ikke det lyder for jantelovsagtigt. Jeg elsker at studere, lære, tilegne mig ny viden og blive klogere på verden, og jeg kan mærke nu, at min hjerne nærmest summer for at komme i gang igen!! Jeg kan næsten få ondt i hovedet af ikke at bruge det aktivt andet end til babymos og blerøv

Jeg er begyndt at få svært ved at sove om natten, fordi min hjerne bare ikke vil LUKKE RØVEN!

Jeg tænker, tænker, tænker, og jeg tror min hjerne keder sig. Som sagt: Nyder at gå herhjemme med Rose, men efterhånden kender jeg hende jo ud og ind, så det er ikke så udfordrende. Hun kan have perioder hvor hun bøvler, men jeg ved som regel hvorfor. Så det er bare de samme rutiner - Mad, leg, søvn, mad, leg, søvn, trøst, mad.. I ved nok hvad jeg mener! Ikke SÅ meget at overveje!
Jeg ved ikke lige hvad jeg ville med det her, måske bare ud med tankerne. Synes næsten der er længe til september faktisk :-) Og glæder mig også på Roses vejne, for hun er også begyndt at kede sig, og hun er SÅ social og elsker at være ude blandt mennesker, så hun vil elske at komme i VS!
Nu vil jeg lave en læseplan. Jeg har fået lov at låne kompendies til udviklingspsykologi af en gammel holdkammerat, og jeg vil læse op inden jeg starter i skole. Og hey: Findes der noget mere passende end udviklingspsykologi, når man nu er i gang med at følge sådan en lille podes udvikling? ;-)