Anonym skriver:
Har en datter som er startet i børnehave for 4 måneder siden. Skiftet fra dagpleje til børnehave gik rigtig godt.
Da XX (min pige) var i dagpleje arbejdede vi meget intenst på at forklare hende at det er okay at græde når man slår sig eller lignende. Hun startede med at lukke sig inde efter hun kom på samvær ved hendes far. Men med en super dagpleje osv. fik vi XX på rette vej igen.
I mandags kom XX i børnehave og blev afleveret uden problemer. Da jeg hentede hende om eftermiddagen havde hun fået et blåt øje, men ingen havde set hvad der var sket. Tirsdag morgen græder hun da hun blir afleveret. Og da jeg henter hende tirsdag eftermiddag har hun slået det andet øje, heller ikke denne gang er der nogen som har set det. Og hun græder igen da hun bliver afleveret onsdag morgen.
Så jeg ringede til børnehaven, ikke for at "skælde dem ud", men bare lige for at snakke om situationen. Og samtidig at fortælle at XX er begyndt at lukke sig inde igen når hun blir ked af det.
Det eneste lederen sagde var: Vi har aldrig set XX græde (men måske er der en grund til det).... Og sagde at jeg ikke vidste om hendes blå øjne hænger sammen med at hun pludselig er ked af at blive afleveret - lederen svarer at sådan er børn og det skulle jeg vænne mig til.
Er det bare mig der er forkert på den, eller er det okay at jeg bliver lidt sur over at hun tager lidt let på at XX lukker sig inde igen når hun bliver ked af det?
Men har fået at vide at lederen ser "rosenrødt" på det hele og at hun ikke bryder sig om at blive konfronteret med problemer.
Hjælp mig.. Hvad ville i gøre i min situation?
Jeg tror umiddelbart jeres kommunikation er gået fuldstændig galt. Ud fra hvad du skriver, forstår jeg det lederen siger som: Jeg har aldrig set din datter græde, altså går hun ikke sundt og er ked af det (som hun tror du tror). Børn bliver i perioder kede af det når de skal afleveres, væn dig til det... Hun har altså slet ikke forstået hvad det er du har forsøgt at formidle. Om det er hendes eller din skyld er vel egentlig underordnet, det vigtigste er at du må prøve igen.
Har din datter ikke en kontaktpædagog? En der har sat tid af til at være den der skal lære din datter ekstra godt at kende, så hun kan blive hjulpet godt i gang med børnehavelivet. Hvis hun har, ville jeg tage en snak med denne. Fortæl din datters historie som du har fortalt den her. Hvis hun ikke har en kontaktpædagog, vil jeg vælge den pædagog du har det bedst med.
Tag udgangspunkt i jeres tidligere oplevelser, og fortæl at du er nervøs for at hun er på vej ind i sine gamle mønstre igen. Hvis jeg var dig, ville jeg slet ikke nævne det med de blå øjne.
Hvis det ikke kan lade sig gøre at få en god dialog i gang om hvordan i løser dette problem, ville jeg overveje at skifte institution.
