Frøken J. skriver:
Jo ældre Rose bliver, jo sværere får jeg ved at aktivere hende. Hun er en MEGET aktiv pige, hun sidder ALDRIG stille. Hun er BTW 8 måneder. Hun kan kravle som en sæl, rejse sig af ting osv. osv., og hun gider ikke sidde stille mere end max 2 minutter af gangen.
Jeg kan ikke sidde med hende på skødet og lege faktelege og den slags, hun har ikke tålmodighed til det men ormer sig væk, så hun kan kravle og mosle. Kan heller ikke sidde og læse en babybog med det. Hun vil hellere rundt. Hyggeture i klapvogn eller bæresæle nytter heller ikke, igen fordi hun ikke gider sidde stille.
Har efterhånden SÅ svært ved at finde ud af, hvad jeg skal lege med hende, for jeg synes deyt bliver det samme hver dag. Jeg kan ikke tage ud hele tiden, for det holder jeg altså heller ikke til selv. Hvad SKAL jeg dog lave med det lille energibundt??
Sikke en aktiv pige du har, det lyder som om hun vil have noget ud af livet 
Min knægt på 16 mdr har alle dage været bidt af en gal musikant! ALT med musik i er et hit, især den Fisher price hoppe zebra som han har hvor han, inden han kunne gå, stod/sad og klappede på så den begyndte at spille. Han har også en musikstol som han kunne få til at spille når han rørte forskellige steder. Skidt med om det legetøj du har til din datter er mærket til 1+, for det kan være at hun har brug for nogle udfordringer. Vi købte også en kuglerampe med musik i hvor han skulle komme en kugle i foroven og så rullede den selv ned mens den spillede musik og lyset blinkede i den.
Jeg har et skab i køkkenet med alt muligt forskelligt i plastik, som Oliver kan tage ud og lege med. Det kan tåle at blive smidt, hoppet på og bidt i og han elsker at vi er sammen i køkkenet hvor han kan hjælpe.
Indrag din datter i alt hvad du laver! Sortering af tøj, putte tøj i vaskemaskinen, vis hende hvordan hun drejer på knappen når den skal startes osv. Og gør det med alt hvad du laver (undgå dog at vise hende hvordan man tænder komfuret, det fik jeg desværre lært min søn, bare ved at han sad og kiggede)
Ellers er det bare med at få hende ud af huset, hvis i har have benyt jer af det, har i altan, så få en lille sandkasse derud og så er det ellers bare med at vise hende hvordan verden fungerer 