Anonym skriver:
Hej alle sammen!
Jeg er gift med en sød og dejlig mand, som jeg har en lille datter med.
Problemet er, at jeg er bange for, at jeg måske har mistet mine kærlige følelser for ham. Selvfølgelig elsker jeg ham! Jeg tænder bare overhovedet ikke på ham, og føler at jeg svigter ham, ved at have det på denne måde.
Ved ikke, om de her følelser måske er nærmere venskabelige, eller om jeg rent faktisk elsker ham, som min sjæleven?
Han er 10 år ældre end mig, og jeg er ikke ret gammel. Har været vidt omkring, men har ikke følelsen af, at have "løbet hornene af". Er dét forkert? Jeg savner(!) at date, savner at være (ny)forelsket, savner dén kriller, der kommer i maven ved tanken om "ham".
Dengang jeg mødte min mand gik alting meget stærkt. Kan ikke uddybe nærmere uden at afsløre for meget. Der er ikke nogen, der behøver vide, at jeg går med disse tanker, før jeg får lidt mere styr på dem.
Ved ikke helt hvad jeg ville med dette indlæg. Måske lidt redegørelse? Et spark i r*øven? Jeg ved det ikke.. Skulle i hvert fald ud med det! 
Først en 
Du skal huske at tænke på, at jo længere tid man har været sammen, jo mere skal man huske at gør de "små" ting der gør en ny forelsket ogbare slet ikke kan lade hver med at tænke på ham/hende ..
- Har i prøvet at tag lidt tid fra hinanden? ...
- Dyrke lidt ting hver for sig ? ..
Nu ved jeg selvf. ikke hvor gammel du er og hvor meget du har prøvet igennem dit liv. men hvis du føler du mangler at få løben hornene af , er det nok det du skal få gjort ? men så er det virkelig ikke sikkert at din mand/kæreste er der bagefter :/
- Gør op med dig selv, hva der er bedst for dig ..
Den er rigtig svær den der, man vil bare gerne gør det rigtige .. men være ærlig over for dig selv, og ham ! ..
