er græsset grønnere på den anden side?

Ja det kan jeg altså ikek gøre for at jeg spørger mig selv om i ny og næ...

Jeg elsker da min kæreste (tror jeg da - hvad er definationen på kærlighed)

Vi har børn sammen. En fælles og en bonus. På hhv 5 og 2 år.

Der er SÅ mange ting der irrieterer mig ved ham - han har ikke rgitig nogen venner, han er ofte irritabel, han tager ikke ansvar for en skid og så har han ingen meninger om noget foruden min mening altså.

Jeg "får lov" at være alt for dominerende og kan piske ham rundt i arenaen hvis det er det jeg vil.. Og jeg ønsker IKKE at være sådan en kæreste der tager stilling for alt i mandens liv. Hans familie kan ikke lide mig, både fordi de synes jeg har lavet om på ham, fordi jeg dominerer og fordi de bare ikke bryder sig om mig som person (tror jeg)

Jeg tænker tit at græsset er grønnere på den anden side, at jeg kan finde mig en mand der kan sætte mig lidt på plads og en der kan være meddominas i et forhold.

Hvad tænker I andre? Er der nogen der har det på samme måde i forholdet?

slet ingen?

Ved sørme ikke.... syntes også tit græsset virker grønnere andre steder, og kan finde flere "fejl og mangler" ved min mand. MEEEN jeg kan OGSÅ finde ting ved mig selv jeg ik kan holde ud, og tænker nogle gange at jeg ik forstår HAN holder MIG ud. SÅ måske har man i virkeligheden det der er det bedste for en selv? SYntes det er et mega svært spørgsmål..... Sorry, men har vidst ik noget bedre svar. Prøv at tænk på hvordan du selv er hvis du var gift med dig - det er det jeg altid gør når jeg bliver utilfreds, og ofte viser det sig at jeg selv er lige så irriterende som ham.......

prettybutterfly skriver:

Ved sørme ikke.... syntes også tit græsset virker grønnere andre steder, og kan finde flere "fejl og mangler" ved min mand. MEEEN jeg kan OGSÅ finde ting ved mig selv jeg ik kan holde ud, og tænker nogle gange at jeg ik forstår HAN holder MIG ud. SÅ måske har man i virkeligheden det der er det bedste for en selv? SYntes det er et mega svært spørgsmål..... Sorry, men har vidst ik noget bedre svar. Prøv at tænk på hvordan du selv er hvis du var gift med dig - det er det jeg altid gør når jeg bliver utilfreds, og ofte viser det sig at jeg selv er lige så irriterende som ham.......

du har ret.. jeg er pisse irriterende, men det er jo også det jeg ærger mig over. At jeg skal tage alle beslutninger herhjemme, at jeg skal sørger for at tingene går sin gang. jeg skal søge job for ham og jeg skal holde styr på hans timer løn mv.. ARGH!! Jeg holder styr på børnene og mig selv også jo..

Anonym skriver:

Ja det kan jeg altså ikek gøre for at jeg spørger mig selv om i ny og næ...

Jeg elsker da min kæreste (tror jeg da - hvad er definationen på kærlighed)

Vi har børn sammen. En fælles og en bonus. På hhv 5 og 2 år.

Der er SÅ mange ting der irrieterer mig ved ham - han har ikke rgitig nogen venner, han er ofte irritabel, han tager ikke ansvar for en skid og så har han ingen meninger om noget foruden min mening altså.

Jeg "får lov" at være alt for dominerende og kan piske ham rundt i arenaen hvis det er det jeg vil.. Og jeg ønsker IKKE at være sådan en kæreste der tager stilling for alt i mandens liv. Hans familie kan ikke lide mig, både fordi de synes jeg har lavet om på ham, fordi jeg dominerer og fordi de bare ikke bryder sig om mig som person (tror jeg)

Jeg tænker tit at græsset er grønnere på den anden side, at jeg kan finde mig en mand der kan sætte mig lidt på plads og en der kan være meddominas i et forhold.

Hvad tænker I andre? Er der nogen der har det på samme måde i forholdet?

Den var svær, kan godt se dit 'dilemma'. Men, altså ingen er perfekte, jeg tænker nogle gange at jeg nødig ville leve sammen med mig selv. For hvor kan jeg være strid, streng og meget mere. Min kæreste kan som din også irritere mig og virkelig være dum og meget andet. Men I det store og det hele, så elsker jeg ham jo.

Men jeg tror du skal prøve at finde ud af, om du elsker ham og gør du det, så skal du gøre op med dig selv om du kan leve med den måde han er på. For jeg er sikker på, at du ikke kan ændre på hans væremåde.

Anonym skriver:

du har ret.. jeg er pisse irriterende, men det er jo også det jeg ærger mig over. At jeg skal tage alle beslutninger herhjemme, at jeg skal sørger for at tingene går sin gang. jeg skal søge job for ham og jeg skal holde styr på hans timer løn mv.. ARGH!! Jeg holder styr på børnene og mig selv også jo..

 

Lyder lidt som om du ikke er tilfreds derhjemme i hverdagen. Prøv at lave en liste over for og imod jeres forhold (det gjorde jeg med min ex), bare for sjov, og se hvordan det hele ser ud på papir. I min og min ex's tilfælde var der KUN en positiv ting, og 1000 negative, så jeg valgte at skride - og har KUN været glad for den beslutning. Prøv at se om det fører til noget at lave en! Hvis der kun er 1 positiv ku det godt være græsset ER grønnere andre steder!

Miss-L86 skriver:

Den var svær, kan godt se dit 'dilemma'. Men, altså ingen er perfekte, jeg tænker nogle gange at jeg nødig ville leve sammen med mig selv. For hvor kan jeg være strid, streng og meget mere. Min kæreste kan som din også irritere mig og virkelig være dum og meget andet. Men I det store og det hele, så elsker jeg ham jo.

Men jeg tror du skal prøve at finde ud af, om du elsker ham og gør du det, så skal du gøre op med dig selv om du kan leve med den måde han er på. For jeg er sikker på, at du ikke kan ændre på hans væremåde.

 

hvordan når man ind til om man virkelig elsker en anden?

Altså jeg mener jeg tror da jeg elsker ham, men jeg kigger alligevel efter andre til tider når tingene går lidt skævt herhjemme, han påvirker ofte mit humør negativt og somme tider føler jeg at jeg er sammen med ham pga det praktiske med børn osv.

Tænker ikke rigtig på om græsset er grønnere, for det tror jeg ofte ikke det er. Selvfølgelig kan man blive forelsket og det så lige er det der var det helt rigtige, men ellers tror jeg tit bare man kan være irreteret over hele ens forhold mere end noget andet. Altså ikke fordi kæresten er blevet mere irreteret (forstår f.eks aldrig dem der totalt brokker sig over deres kæreste ikke laver en skid når baby kommer osv- tænker at jeg ikke tror at det er noget der er kommet i de to måneder baby har været der, men at han sikkert altid har været sådan, og hvorfor får man så et barn med sådan en mand hvis det ikke er sådan en man gider) Nå, sidespor. Men altså det jeg mere er bare, at man måske i perioder bare er træt af ens parforhold og så skylder man måske lidt af skylder på den anden, selv om det jo ofte er begge.

Må indrømme at jeg også selv har lidt svært ved at snuppe de kvinder der er totalt dominerende overfor deres mænd. De snakker til dem som om det er deres børn, retter på dem, bosser dem rundt indti bollerne på ham er helt væk. Men samtidig tænker jeg, hvilken mand der gider finde sig i det. Det er jo ofte en loose, loose situation fordi kvinden er træt af ikke at få noget modstand og manden er træt af "den sure mor".

Jeg ville prøve at ændre det. Måske start med dig selv og derefter bede ham mande sig lidt op. Det er dog svært hvis det ikke er noget der kommer naturligt for ham, men der er nu heller ikke noget værre end en vatnisse

Anonym skriver:

hvordan når man ind til om man virkelig elsker en anden?

Altså jeg mener jeg tror da jeg elsker ham, men jeg kigger alligevel efter andre til tider når tingene går lidt skævt herhjemme, han påvirker ofte mit humør negativt og somme tider føler jeg at jeg er sammen med ham pga det praktiske med børn osv.

Ja, hvordan ved man at man elsker en person?

Jeg kan mærke det inde i mig selv, når min kæreste siger noget sødt til mig, når vi fjoller, når vi snakker fremtid og sådan.. SÅ er jeg IKKE i tvivl om det er kærlighed.