Savner farmand

Ja som overskriften siger, så tror jeg virkelig Xander manden savner sin far, han er super sur og ked det meste af dagen og har været det siden i går morges. Farmand er på skole i sønderjylland, og vi selv bor i nordjylland, så der er ikke hjemkomst hver dag.
Det er som om at uanset hvad jeg gør, er det bare ikke godt nok, han er stadig ked og sur, så tænker at det må være fordi han savner far?
Men kan man godt savne når man ikke er ældre?

Og lige en sidebemærkning; VI FEJRE XANDERS 1 ÅRS DAG PÅ FREDAG Kan slet ikke forstå min lille trold allerede er blevet så stor

Stort cyberknus til alle

Stéphanie skriver:

Ja som overskriften siger, så tror jeg virkelig Xander manden savner sin far, han er super sur og ked det meste af dagen og har været det siden i går morges. Farmand er på skole i sønderjylland, og vi selv bor i nordjylland, så der er ikke hjemkomst hver dag.
Det er som om at uanset hvad jeg gør, er det bare ikke godt nok, han er stadig ked og sur, så tænker at det må være fordi han savner far?
Men kan man godt savne når man ikke er ældre?

Og lige en sidebemærkning; VI FEJRE XANDERS 1 ÅRS DAG PÅ FREDAG Kan slet ikke forstå min lille trold allerede er blevet så stor

Stort cyberknus til alle

Jeg kan sagtens genkende det der fra vores dreng. Den første tur far havde væk, var lillemand totalt på tværs. Jeg kunne danse ballet med yndlingselefanten og der var bare ikke et eneste smil. Øv.
Jeg sætter telefonen på højtaler når han ringer hjem og vi ringer og siger godnat inden han får læst historie. Ved ikke om han fattede det dengang for et års tid siden, men han har ihvertfald helt styr på at far kommer hjem igen og bekræfter at vi skal huske at ringe til far regelmæssigt.
Men jævnt træls at være mor i den situation, far behæver bare sætte nøglen i døren og så er han Kongen

Stéphanie skriver:

Ja som overskriften siger, så tror jeg virkelig Xander manden savner sin far, han er super sur og ked det meste af dagen og har været det siden i går morges. Farmand er på skole i sønderjylland, og vi selv bor i nordjylland, så der er ikke hjemkomst hver dag.
Det er som om at uanset hvad jeg gør, er det bare ikke godt nok, han er stadig ked og sur, så tænker at det må være fordi han savner far?
Men kan man godt savne når man ikke er ældre?

Og lige en sidebemærkning; VI FEJRE XANDERS 1 ÅRS DAG PÅ FREDAG Kan slet ikke forstå min lille trold allerede er blevet så stor

Stort cyberknus til alle

Det kan sagtens være fordi han savner farmand..

Her har vi også været igennem det mange gange (min mand kører lastbil)

Men her bruger vi så skype så kan de snakke sammen over computeren, det hjælper og har altid gjort det, så ved han hvor far er henne

HeXeri skriver:

Jeg kan sagtens genkende det der fra vores dreng. Den første tur far havde væk, var lillemand totalt på tværs. Jeg kunne danse ballet med yndlingselefanten og der var bare ikke et eneste smil. Øv.
Jeg sætter telefonen på højtaler når han ringer hjem og vi ringer og siger godnat inden han får læst historie. Ved ikke om han fattede det dengang for et års tid siden, men han har ihvertfald helt styr på at far kommer hjem igen og bekræfter at vi skal huske at ringe til far regelmæssigt.
Men jævnt træls at være mor i den situation, far behæver bare sætte nøglen i døren og så er han Kongen

HeXeri skriver:

Jeg kan sagtens genkende det der fra vores dreng. Den første tur far havde væk, var lillemand totalt på tværs. Jeg kunne danse ballet med yndlingselefanten og der var bare ikke et eneste smil. Øv.
Jeg sætter telefonen på højtaler når han ringer hjem og vi ringer og siger godnat inden han får læst historie. Ved ikke om han fattede det dengang for et års tid siden, men han har ihvertfald helt styr på at far kommer hjem igen og bekræfter at vi skal huske at ringe til far regelmæssigt.
Men jævnt træls at være mor i den situation, far behæver bare sætte nøglen i døren og så er han Kongen

Her plejer Xander også at snakke med far i telefonen, men det er dom om det har gjort ondt værre i dag. Og aner efterhånden ikke hvad jeg skal stille op. Han blev puttet på samme tidspunkt som han plejer, med de samme ritualer, det er for det meste mig der putter så intet nyt der. Men han nægter med meget stort N at overgive sig. Og ved også godt at så snart far træder ind af døren er jeg bare luft..... Sååååå typisk.

9510 skriver:

Det kan sagtens være fordi han savner farmand..

Her har vi også været igennem det mange gange (min mand kører lastbil)

Men her bruger vi så skype så kan de snakke sammen over computeren, det hjælper og har altid gjort det, så ved han hvor far er henne

Min computer virker desværre ikke, kan ikke engang åbne så meget som et spil 7-kabale, så det er desværre ikke en mulighed
Glæder mig bare til i morgen eftermiddag så jeg kan få min dejlige lille glæde dreng igen

Stéphanie skriver:

Her plejer Xander også at snakke med far i telefonen, men det er dom om det har gjort ondt værre i dag. Og aner efterhånden ikke hvad jeg skal stille op. Han blev puttet på samme tidspunkt som han plejer, med de samme ritualer, det er for det meste mig der putter så intet nyt der. Men han nægter med meget stort N at overgive sig. Og ved også godt at så snart far træder ind af døren er jeg bare luft..... Sååååå typisk.

Her virkede det at give ham noget ekstra tryghed, sidde ved siden af ham og holde ham i hånden eller hvis det var helt slemt så tage ham op i stolen og læse lidt mere godnathistorie. Og så tale med ham om hvor far var, hvad han lavede og hvornår han kom hjem. Det kan være rigtigt svært at bevare tålmodigheden, men jeg fandt ret hurtigt ud af at han opfattede selv den mindste antydning af irritation. Så jeg sang og nynnede og nulrede ham i søvn.
Og så tager jeg regelmæssigt på pigefnidder i den anden ende af landet, med indbygget overnatning. Så er det nemlig min tur til at være alt

HeXeri skriver:

Her virkede det at give ham noget ekstra tryghed, sidde ved siden af ham og holde ham i hånden eller hvis det var helt slemt så tage ham op i stolen og læse lidt mere godnathistorie. Og så tale med ham om hvor far var, hvad han lavede og hvornår han kom hjem. Det kan være rigtigt svært at bevare tålmodigheden, men jeg fandt ret hurtigt ud af at han opfattede selv den mindste antydning af irritation. Så jeg sang og nynnede og nulrede ham i søvn.
Og så tager jeg regelmæssigt på pigefnidder i den anden ende af landet, med indbygget overnatning. Så er det nemlig min tur til at være alt

Han har fået lov til at putte inde i vores seng, med fars dyne, det er som om det hjælper lidt. Kan simpelthen ikke få mig selv til at kæde ham ligge når han græder sådan.